Thors kamp med Hrungner: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Datomærker Artikler uden kilder-skabeloner |
Nordfra (diskussion | bidrag) Myten er gengivet både som kvad og af Snorre. |
||
Linje 1:
'''Thors kamp med Hrungner''' er en [[myte]] kendt fra ''[[Skáldskaparmál]]'', hvor det findes i [[kvad]]et ''Haustlǫng'' af [[Thjodolf den Hvinverske]], tilegnet Torleiv Hordakåresson den spage. Det er et såkaldt "skjoldkvad", dvs. en beskrivelse af billeder malet på et [[skjold]], som [[skjald]]en har fået af Torleiv. Digtet er i [[drottkvætt]], fyldt med [[kenning]]er, og regnes som et højdepunkt i sin [[genre]].<ref>https://nbl.snl.no/Tjodolv_fra_Kvine</ref> Myten om Thors kamp med Hrungner er dog muntrere genfortalt af [[Snorre]] i ''[[Gylfaginning]]''.<ref>Anders Bæksted: ''Guder og helte i Norden'' (s. 80), [[Politikens forlag]] 1965</ref>
▲[[File:Thor und Hrungnir.jpg|thumb|Thor kæmper mod Hrunger. Illustration fra 1865.]]
== Myten ==
[[Thor]] var taget østpå for at jage [[trold]]e, mens [[Odin (guddom)|Odin]] red til [[Jotunheimen]] på sin [[hest]] [[Sleipner]] og kom til [[Hrungner]], kendt som den stærkeste blandt [[jætte]]rne. Hrungner spurgte, hvad det vel var for en mand iført guld[[hjelm]], der kom ridende over himmel og hav. Odin sagde, at han ville vædde sit hoved på, at så god en [[hest]] som hans ikke fandtes i Jotunheimen. Hrungner svarede, at vel var Sleipner en god hest, men hans egen [[Guldfaxe]] var dog bedre. Så vred blev han over Odins pral, at han red bagefter på Guldfaxe, og sansede i sin ophidselse ikke, at han red ind ad porten til [[Asgård]]. Her indbød [[aser]]ne ham til drikkegilde, og bar de skåle frem, som ellers blev tømt af Thor. Dem tømte Hrungner i ét drag og blev beruset, og nu manglede det ikke på store ord. Han ville flytte hele [[Valhalla (nordisk mytologi)|Valhal]] til Jortunheimen, jævne Asgård med jorden og slå alle aser og [[asynje]]r ihjel; dog ville han skåne [[Freja (gudinde)|Freja]] og [[Sif]].<ref>Anders Bæksted: ''Guder og helte i Norden'' (s. 81)</ref>
▲Da han truede med at ville drikke alt [[aser]]nes øl, dukkede [[Thor]] op og hævede Mjølner til slag. Hvis ikke Hrungner havde pointeret at det er usselt at dræbe en våbenløs mand, havde Thor dræbt ham øjeblikkeligt. Det blev i stedet besluttet af de skulle mødes i en duel på et senere tidspunkt, hvor de begge måtte medbringe en hjælper.
Da Hrungners jættevenner hørte om kampen, byggede de en lerjætte [[Mokkurkalfe]] der skulle hjælpe ham i kampen. Desværre for jætterne pissede Mokkurkalfe af skræk ved synet af Thor, med det resultat at hans ben gik i smat, hvorefter Thors hjælper [[Tjalfe]] fældede lerjætten uden besvær
Line 15 ⟶ 11:
Hrungner var bevæbnet med en slibesten og havde – ud over sit stenansigt – et skjold som selv [[Mjølner]] ikke kunne gennemtrænge. Men når råstyrke ikke er tilstrækkeligt, kan man heldigvis altid bruge list.
Da kampen skulle til at begynde, skreg Tjalfe til Hrungner, at Thor gravede sig gennem jorden på vej mod ham, og straks stillede Hrungner sig på sit skjol. I virkeligheden kom Thor løbende hen imod Hrungner, hvilket han da også erfarede. I samme sekund som Thor kastede [[Mjølner]] kastede Hrungner sin slibesten – de mødte hinanden i luften, Mjølner smadrede stenen, fortsatte sin bane og knuste Hrungners hoved, mens Thor faldt om med en splint fra jættens slibesten i panden og kom til at ligge så uheldigt at han var ved at blive kvalt under jættens fod. I sidste øjeblik blev han reddet af sin søn [[Magni]], der – skønt han kun var tre nætter gammel – som den eneste af guderne var i stand til at løfte jættens fod. Som belønning fik han – til [[Odin]]s slet skjulte misundelse – jættehesten [[Guldfaxe]].<ref>https://heimskringla.no/wiki/Nordiske_myter_og_sagn:_Tors_kamp_med_Hrungner</ref>
Fortællingen er basis for [[Peter Madsen (tegner)|Peter Madsens]] tegneseriehæfte ''[[Den store udfordring]]'' (1993) i serien om ''[[Valhalla (tegneserie)|Valhalla]]''.
== Noter ==
{{Reflist}}
{{Navboks Nordisk mytologi og religion}}
| |||