Thors kamp med Hrungner: Forskelle mellem versioner

Men Mjølner knuste Hrungners skalle, så han segnede og faldt ovenpå Thor, så hans ene ben kom til at ligge over Thors hals. Tjalfe søgte at løfte Hrungners ben af ham, og de andre guder mislykkedes også. I sidste øjeblik blev han reddet af sin søn med jættekvinden [[Jernsaxa]], [[Magni]], der – skønt han kun var tre nætter gammel – som den eneste af guderne var i stand til at løfte jættens ben væk. Magni sagde bagefter: "''Den jætte havde jeg slået ihjel med de bare næver, hvis jeg havde fået med ham at gøre.''" TorThor var stolt af sin søn og gav ham Guldsaxe som belønning. Men Odin skumlede over, at Thor gav sådan en god hest til en jættekvindes søn, og ikke til sin far. Thor drog hjem til [[Trudvang]] med Hrungners sten siddende fast i sit hoved. Guderne hentede da [[vølve]]n [[Groa]], der var gift med [[Aurvandil<ref>https://mytologi.lex.dk/Aurvandil</ref>]] den tapre. Hun sang sine tryllesange over Thor, til stenen løsnede. Han fortalte hende, at han nylig på sin vej sydpå var vadet over Elivåger, [[Niflheim]]s 11 giftige [[flod]]er,<ref>https://snl.no/Elivåger</ref> og havde båret hendes mand på ryggen i en kurv. Aurvandils ene tå var desværre kommet til at stikke uden for kurven, så den frøs af; men Thor havde sørget for at kaste den op på himlen, hvor hun selv kunne se den som en [[stjerne]] deroppe. I øvrigt kunne hun snart vente sin mand hjem. Da blev Groa så glad, at hun glemte alle sine sange, og derfor kom stenen aldrig helt løs, men sidder stadig i Thors pande. Derfor skal man også altid pænt række sin fælle [[slibesten]]en, når han beder om den, og ikke kaste den tværs over gulvet til ham; for da rykker det i Thors hoved.<ref>[https://heimskringla.no/wiki/Nordiske_myter_og_sagn:_Tors_kamp_med_Hrungner] ''[[Heimskringla]]''</ref>