|
[[ImageFil:FreyaDay-Mengladspring_finds_Menglöd.jpg|thumb|Menglöð[[Svipdag]] og Menglød.]]
'''''Fjölsvinnsmál''''' eller ''''' FjölsvinnrsFjølsvids tale''''' er den anden af to [[Norrønt|norrøne]] digte, der er udgivet sammen under titlen ''[[Svipdagsmál]]''. Det andet digt er ''[[Grógaldr]]'' , og de er bevaret sammen i adskillige manuskripter fra 1600-tallet. ▼
▲'''''Fjölsvinnsmál''''' eller '''''Fjölsvinnrs tale''''' er den anden af to [[Norrønt|norrøne]] digte, der er udgivet sammen under titlen ''[[Svipdagsmál]]''. Det andet digt er ''[[Grógaldr]]'' og de er bevaret sammen i adskillige manuskripter fra 1600-tallet.
Der findes mindste tre manuskripter, hvor digtene optræder i omvendt rækkefølge, og hvor et tredje digt er indsat imellem de to med titlen ''Hyndluljóð''.<ref>McKinnell, John; ''Meeting the Other in Old Norse Myth and Legend'', D.S. Brewer, 2005, p. 202.</ref>
I lang tid kendte man ikke forbindelsen mellem de to digte, men i [[1854]] vistepåviste [[Svend Grundtvig]] en forbindelse mellem den historie, der blev fortalt i ''Gróagaldr'' og den første del af den [[middelalder]]lige skandinaviske [[ballade]] ''Ungen Sveidal''/''Herr Svedendal''/''Hertig Silfverdal'' ([[The Types of the Scandinavian Medieval Ballad|TSB]] A 45, [[Danmarks gamle Folkeviser|DgF]] 70, [[Sveriges Medeltida Ballader|SMB]] 18, [[Norske mellomalderballadar|NMB]] 22<ref>{{cite book|editor1-last=Jonsson|editor1-first=Bengt R.|editor2-last=Solheim|editor2-first=Svale|editor3-last=Danielson|editor3-first=Eva|title=The types of the Scandinavian medieval ballad|date=1978|publisher=Universitetsforlaget|location=Oslo|isbn=82-00-09479-0|edition=2nd}}</ref>). I [[1856]] bemærkede [[Sophus Bugge]], at den sidste del af balladen stemmer overens med ''Fjölsvinnsmál''. Bugge skrev om dette i ''Forhandlinger i Videnskabs-Selskabet i Christiania 1860'', og kaldte de to digte ''Svipdagsmál''. Efterfølgende forskere har også brugt denne titel.<ref>[[Einar Ólafur Sveinsson]],: "''Svipdag's Long Journey," '', Hereditas'', ''Folklore of Ireland Society'', Dublin, 1975.</ref>
I det første digt indhenter [[Svipdag]] assistance fra sin [[Død|afdøde]] [[mor]] [[Gróa (vølve)|GróaGroa]], der var en [[heksvølve]]. Hun skulle hjælpe ham med at fuldende en opgave, han blev stillet af sin onde [[stedmor]].
Ved begyndelsen af ''Fjölsvinnsmál'' er Svipdag ankommet til eten [[slotborg]] på toppen af et [[bjerg]]. Der møder han vagtmanden Fjølsvid - i virkeligheden [[vogterOdin]]en Fjölsviðr,i forklædning - der først beder ham forsvinde, men siden indleder en samtale, hvorunder han spørger Svipdag til hans [[Personnavn|navn]], hvilketsom han dog ikke får før Svipdag afslører detførst senere ivil digtetopgive. Dernæst følger en længere række af [[spørgsmål]] frem og tilbage mellem de to,<ref>https://heimskringla.no/wiki/Fjölsvinsmaal_(Fibiger)</ref> hvorigennem Svipdag finder ud af, at MenglöðMenglød borer i slottetden borg, som FjölsviðrFjølsvid vogter. Han læreropdager også, at ingenkun én kan få adgang til slottetborgen, undtagennemlig enhan enkelt mand: Svipdagselv. Da giver Svipdag sit navn til kende, [[slotsport]]eneborgportene åbnes, og MenglöðMenglød tager imod ham.
Digtet er det yngste blandt indholdet i den ''[[Ældre Edda]]''. Ikke desto mindre er dets mening kryptisk, og visse vers er ufuldendte.
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.heimskringla.no/wiki/Om_Svipdagsmål] Sammenligning med historien om [[den hellige gral]] og andre sagnkredse.
{{Ældre Edda}}
| 