Versionen fra 28. okt. 2020, 22:22 redigér Ramloser (diskussion \| bidrag) Administratorer 12.873 edits →‎Sydøstasien: lidt mere om Vietnam Tag: 2017-kilderedigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 30. okt. 2020, 19:34 redigér fjern redigering Ramloser (diskussion \| bidrag) Administratorer 12.873 edits →‎Indenrigspolitik: lidt om borgerrettigheder Tag: 2017-kilderedigering Gå til næste forskel →
Linje 137: I foråret 1963 lovede han en skattereform, især med vægt på at reducere [[topskat]]ten fra 90% til 70%.<ref name="Jaikumar 2011"/> Kongressen vedtog dog først dette forslag efter hans død.<ref>{{cite book \|title=Why Budgets Matter: Budget Policy and American Politics \|last=Ippolito \|first=Dennis \|year=2004 \|publisher=Penn State Press \|pages=173–175\|isbn=978-0-271-02260-4}}</ref> [[File:JFK delivers State of the Union Address, 14 January 1963.jpg\|thumb\|left\|President Kennedy delivers his third State of the Union address, January 14, 1963]] [[File:Thurgood Marshall 1957-09-17.jpg\|thumb\|upright\|[[Thurgood Marshall]], appointed to the United States Court of Appeals for the Second Circuit by Kennedy in May 1961]] ===== Borgerrettighedsbevægelsen ===== Kennedy havde under sin valgkamp i 1960 støttet kampen for lige rettigheder for alle borgere. Blandt andet fik han [[Martin Luther King Jr.]], som var blevet fængslet for at overtræde reglerne for raceadskillelse i [[Georgia]] hvor guvernøren [[Ernest Vandiver]] efter en opringning fra Robert Kennedy løslod King. Denne sag fremmede i høj grad støtten til JFK støtte fra afroamerikanerne.{{sfn\|Dallek\|2003\|pp=292–293}} Kennedy havde lovet at fremsætte en ny lovgivning om borgerrettigheder, men udskød dette i foråret 1961. Historikeren Carl M. Brauer har vurderet, at en sådan lovgivning ikke kunne opnå flertal i kongressen, hvis Sydstatsdemokraterne stemte nej sammen med republikanerne.{sfn\|Brauer 2002\|p=487}} Kennedy viste sin velvilje overfor racelighed ved at ansætte mange sorte i sin administration, blandt disse [[Thurgood Marshall]]. {{sfn\|Brauer 2002\|p=490}} Kennedy var i starten af sin præsidentperiode optaget af andre, især international spørgsmål og ifølge hans bror Robert, gjorde hans rådgivere, hvad de kunne, for at holde præsidenten ude af "borgerrettighedskaoset". Luther King og hans tilhængere anså JFK for "lunken" i racespørgsmålet.{{sfn\|Brauer 2002\|p=490}} Den 6. marts 1961 reagerede Kennedy med at underskrive et dekret ([[:en:Executive Order 10925]], som pålagde lokale myndigheder at sikre, at der var fri adgang til arbejdsmarkedet for alle, uanset race, nationale oprindelse eller religion.ref>[[s:Executive Order 10925\|wikisource – Executive Order No. 10925]]</ref> I september 1962 indskrev [[James Meredith]] sig på [[University of Mississippi]], men blev forhindret i at få adganfg til universitets bygninger. Robert Kennedy besluttede efter at have fået grønt lys fra sin bror at sætte føderale tropper ind, som skulle skaffe den studerende adgang.<ref>{{Cite web\|url=https://www.usmarshals.gov/news/chron/2012/093012.htm\|title=U.S. Marshals Mark 50th Anniversary of the Integration of 'Ole Miss'\|website=www.usmarshals.gov}}</ref> == Attentatet på John F. Kennedy ==

John F. Kennedy: Forskelle mellem versioner