Henri de Saint-Simon: Forskelle mellem versioner

'''Claude Henri de Rouvroy Saint-Simon''', ofte nævnt som ('''Henri de Saint-Simon''' eller '''Saint-Simon''' (født [[17. oktober]] [[1760]] i [[Paris]], død [[19. maj]] [[1825]] sammensted) var en fransk [[Socialisme|socialist]] og [[politisk]] [[teoretiker]].

Saint-Simon var blandt dedem, som senere, af [[Karl Marx]], kom til at bliveblev omtalt som [[Utopisk socialisme|utopiske socialister]]. Hans teorier går under betegnelsen [[saintsimonisme]]n. Hans idéerideer blev videreudviklet af [[Auguste Comte]], og senere af [[Émile Durkheim]].

Saint-Simons afstamning — han mente selv, den var at føregik tilbage til [[Karl den Store]] — spiller en rolle ikke blot i hans liv, men også i hans tænkning. TidligTidligt blev det hans storhedsdrøm, at han havde en mission at udføre, og så godt som hans hele liv blev optaget af forberedelser til at gennemføre den. Fra denne idé udgik alle hans bestræbelser, den gjorde ham til en utrættelig forkynder, til visionær og religionsstifter. Saint-Simon førte et omskifteligt liv. Han fik en militær opdragelse, hvad der ikke hindrede ham i samtidig at gøre bekendtskab med de historiske og filosofiske videnskaber. [[Jean le Rond d'Alembert|D’Alembert]] var en tid hans lærer, og han påvirkedes stærkt af [[encyklopædisterne]]. I 1779 drog han til Amerika, hvor han kæmpede for uafhængighedens sag, indtil han hårdt såret måtte forlade tjenesten. I 1783 vendte han tilbage til Frankrig og forlod kort tid efter militærtjenesten for helt at vie sig filosofiske studier og den sociale mission, der nu dæmrede for hans bevidsthed. Han ønskede imidlertid først at sætte sig ind i forskellige videnskaber og udvide sine erfaringer ved rejser. I Spanien virkede han for at forbinde Madrid med havet, han besøgte England og Tyskland og optrådte i Holland som selvbestaltet diplomatisk agent. Denne omtumlen afbrydes af revolutionenden [[franske revolution]], under hvilken hans families store formue gik tabt. For at kunne udrette så meget mere for sine sociale ideers fremme ville han først på ny genvinde de materielle midler. Hans ønske var at omgive sig med lærde, grundlægge et akademi for sociale videnskaber, udgive en ny stor [[encyklopædi]] som organ for sine ideer og planer. For at kunne iværksætte alt dette drev han 1790 omfattende handelsspekulationer i revolutionens omkalfatring af ejendomsforholdene. Heldet fulgte ham, men den formue, hvormed han trak sig tilbage, smeltede snart sammen ved den rundhåndethed, han udfoldteudfoldede, ikke mindst over for den kreds af lærde og kunstnere, han samlede om sig. Inden et par år var han ruineret, og hans liv forblev her efterherefter en stadig fortsat kamp med den materielle nød, indtil han i sine sidste leveår fandt en del tilhængere, der sørgede for hans udkomme.

Saint-Simons forfatterskab begyndte først sent, og først i den fattige periode af hans liv. Sine sociale ideer fremsatte han første gang i større udførlighed i det fragmentariske værk ''L’Industrie'' (1817—18), hvori dog [[Augustin Thierry]] havde en væsentlig andel. I 1819 lykkedes det Saint-Simon at grundlægge et tidsskrift, ''L’Organisateur''. 1821—23 udkom endelig ''Le système industriel''. Dette værks tendens var at påkalde de styrendes opmærksomhed for de samfundsklasser, hvis eneste eksistensmiddel er deres arbejdskraft. Til dette værk sluttede sig fire hæfter moralske betragtninger, henvendte til næringslivets mænd, ''Catéchisme des industriels'' (1823—24), og hvis 3. hæfte, der bærer undertitlen ''Système de politique positive'', har en særlig interesse, da det i sin helhed var forfattet af hans daværende sekretær [[Auguste Comte]], som her nedlagde det første udkast til sin, af Saint-Simon direkte inspirerede filosofi. I sit filosofiske testamente ''Le nouveau Christianisme'' (1825), der indeholdt hans religiøse program, forkyndtes en ny [[kristendom]]: religionens hovedopgave er at hæve underklassen fysisk og moralsk således, at de enkelte individers naturlige anlæg kan komme til udfoldelse. Arbejderne står hjælpeløse og forladte, da den besiddende, organiserede middelklasse kun kæmper mod feudalvæsenet for en politisk frihed, der ikke har interesse for arbejderne. Disse forlanger en omorganisation af samfundet, der kan forbedre deres levevilkår således, atså enhver kan arbejde efter sin evne og få løn efter det ydede arbejde. En sådan udvikling er efter Saint-Simon ikke blot ønskelig, men den er efter de givne økonomiske og sociale forhold en historisk nødvendighed. Saint-Simon, der ellers henregnes til de [[Utopisk socialisme|utopiske socialister]], har her som den første forklaret socialismen som en nødvendighed efter den givne historiske udvikling.