Deklarativ hukommelse: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
Nico (diskussion | bidrag) nogle links og reffix |
||
Linje 1:
Den '''deklarative hukommelse''' (eller eksplicit hukommelse) indgår sammen med [[nondeklarativ hukommelse]] under [[Langtidshukommelse|langtidshukommelsen]]. Denne siges at arbejde med bevidst eller eksplicit viden om fakta, begivenheder eller personlige oplevelser <ref name=":0">Nordfang, M., & Nørby, S. (2017). ''Kognitionspsykologi''. Samfundslitteratur.</ref>. Spædbørn udvikler deklarativ hukommelse relativt sent i deres første leveår, hvor de i den første tid i deres liv evner et mere primitivt hukommelsessystem der er mere [[Nondeklarativ hukommelse|implicit]] <ref>Rovee-Collier, Carolyn, Hayne, Harlene and Michael Colombo. ''Development of Implicit and Explicit Memory'' (2000)</ref> .▼
'''Deklarativ hukommelse'''▼
I 2003 blev der lavet en undersøgelse og tests af [[Amnesi|amnestiske]] patienter. Denne undersøgelse blev lavet af Meulemans og Van der Linden som fandt ud af, at patienter med en skadet [[temporallap]] var dårlige i at løse opgaver hvor den deklarative er i brug. Patienterne klarede sig dog fint i kontrol testen og i den non-deklarative opgave, hvilket tyder på at [[Temporallap|temporallappen]] har en effekt på den deklarative læreevne, men ikke på den non-deklarative læreevne <ref>Meulemans, T., & Van der Linden, M. (2003). [https://doi.org/10.1016/S0278-2626(03)00081-2 Implicit learning of complex information in amnesia.] ''Brain and Cognition'', ''52''(2), 250-257</ref>.▼
▲Den deklarative hukommelse (eller eksplicit hukommelse) indgår sammen med [[nondeklarativ hukommelse]] under [[Langtidshukommelse|langtidshukommelsen]]. Denne siges at arbejde med bevidst eller eksplicit viden om fakta, begivenheder eller personlige oplevelser <ref name=":0">Nordfang, M., & Nørby, S. (2017). ''Kognitionspsykologi''. Samfundslitteratur.</ref>. Spædbørn udvikler deklarativ hukommelse relativt sent i deres første leveår, hvor de i den første tid i deres liv evner et mere primitivt hukommelsessystem der er mere [[Nondeklarativ hukommelse|implicit]] <ref>Rovee-Collier, Carolyn, Hayne, Harlene and Michael Colombo. ''Development of Implicit and Explicit Memory'' (2000)</ref> .
▲I 2003 blev der lavet en undersøgelse og tests af [[Amnesi|amnestiske]] patienter. Denne undersøgelse blev lavet af Meulemans og Van der Linden som fandt ud af, at patienter med en skadet [[temporallap]] var dårlige i at løse opgaver hvor den deklarative er i brug. Patienterne klarede sig dog fint i kontrol testen og i den non-deklarative opgave, hvilket tyder på at [[Temporallap|temporallappen]] har en effekt på den deklarative læreevne, men ikke på den non-deklarative læreevne <ref>Meulemans, T., & Van der Linden, M. (2003). Implicit learning of complex information in amnesia. ''Brain and Cognition'', ''52''(2), 250-257
==== Semantisk hukommelse ====▼
I 1972 præsenterede Endel Tulving en vinkel på deklarativ hukommelse, som i dag er relevant <ref>Baddeley, A. D. (1999). ''Essentials of human memory''. Psychology Press.</ref>. Han opdelte deklarativ hukommelse i 2 undergrupperinger kaldt semantisk og episodisk hukommelse <ref name=":1">Tulving, Endel. "Episodic and semantic memory." ''Organization of memory'' 1 (1972): 381-403.</ref>. ▼
Tulving forklarer, at den semantiske hukommelse er nødvendig for at mennesket kan benytte sig af sproget. Det er det system der knytter sig til sprogbrug og afspejler mikrodelene i det verbale og de regler der indgår således disse kan manipuleres og præsentere et minde<ref name=":1" />. Semantisk hukommelse knytter sig til fakta og generel viden, f.eks. at man kan huske vands kogepunkt eller hvad hovedstaden i Sverige er. Der skelnes traditionelt mellem simpel og kompleks semantisk hukommelse. Simpelt formede semantik og viden om koncepter og kategorier såsom "hund" og "brødkniv" samt "firbenede dyr" og "køkkenknive" <ref name=":0" />. Den komplekse semantiske hukommelse omhandler et vidensområde for en række af handlinger såsom et restaurantbesøg eller en forelæsning <ref name=":0" />. ▼
Tulving forklarer den episodiske hukommelse som værende autobiografiske begivenheder som beskrives i en relation og vil have en [[Perception|perceptuel]] dimension, da den er subjektiv <ref name=":1" />. Den episodiske hukommelse arbejder altså med erindringer gennem oplevelser som er personlige <ref name=":0" />. Disse erindringer refererer ofte tilbage på begivenheder der er sket i en kort periode, mens man visuelt kan forestille sig miljøet. En anden vigtig faktor er at man ved episodiske erindringer har en særlig selvoplevet kvalitet også kaldet, autonoetisk bevidsthed, som gør at man ved genkaldelse af et minde kan huske man selv har oplevet en samtale. Ved brug af episodisk erindring kan man b.la. tilrettelægge sine fremtidige handlinger ud fra fortiden, og er derfor også et nyttigt middel til at træffe bedre valg <ref name=":1" />.▼
En speciel gren inden for episodisk hukommelse er den autobiografiske hukommelse<ref name=":0" />. Denne er en form for episodiske erfaring, som har givet en eller anden form for indtryk ift. at ens livssyn eller holdninger er ændret ved specielt betydningsfulde oplevelser <ref name=":0" /><ref>Rubin, D. C. (Ed.). (1986). ''Autobiographical Memory''. Cambridge University Press. ▼
▲I 1972 præsenterede [[Endel Tulving]] en vinkel på deklarativ hukommelse, som i dag er relevant <ref>Baddeley, A. D. (1999). ''Essentials of human memory''. Psychology Press.</ref>. Han opdelte deklarativ hukommelse i 2 undergrupperinger kaldt semantisk og episodisk hukommelse <ref name=":1">Tulving, Endel. "Episodic and semantic memory." ''Organization of memory'' 1 (1972): 381-403.</ref>.
▲Tulving forklarer, at den [[semantisk hukommelse|semantiske hukommelse]] er nødvendig for at mennesket kan benytte sig af sproget. Det er det system der knytter sig til sprogbrug og afspejler mikrodelene i det verbale og de regler der indgår således disse kan manipuleres og præsentere et minde<ref name=":1" />. Semantisk hukommelse knytter sig til fakta og generel viden, f.eks. at man kan huske vands kogepunkt eller hvad hovedstaden i Sverige er. Der skelnes traditionelt mellem simpel og kompleks semantisk hukommelse. Simpelt formede semantik og viden om koncepter og kategorier såsom "hund" og "brødkniv" samt "firbenede dyr" og "køkkenknive" <ref name=":0" />. Den komplekse semantiske hukommelse omhandler et vidensområde for en række af handlinger såsom et restaurantbesøg eller en forelæsning <ref name=":0" />.
▲Tulving forklarer den [[episodisk hukommelse|episodiske hukommelse]] som værende
▲En speciel gren inden for episodisk hukommelse er den autobiografiske hukommelse<ref name=":0" />. Denne er en form for episodiske erfaring, som har givet en eller anden form for indtryk ift. at ens livssyn eller holdninger er ændret ved specielt betydningsfulde oplevelser <ref name=":0" /><ref>Rubin, D. C. (Ed.). (1986). ''[https://www.cambridge.org/core/books/autobiographical-memory/557F738546D7D2005E8DB696742B481B Autobiographical Memory'']. Cambridge University Press. </ref>.
==Kilder og henvisninger==
{{reflist}}
{{psykologistub}}
| |||