Sankt Willibrord: Forskelle mellem versioner

'''Sankt Willibrord''' (ca. 658 – 7. november 739) var en [[northumbria]]sk missionær, kendt som "[[Friser]]nes apostel". Han blev den første [[Utrecht bispedømme|biskop af Utrecht]] og døde vedi [[Echternach]] i [[Luxembourg]].

Egbert var opsat på at missionere i Nordtyskland, men blev i et syn advaret mod det. Wigbert rejste dertil og kom i [[689]] tilbage til England efter to frugtesløse år. Willibrord var nu 31 år gammel og var blevet [[ordination|præsteviet]] af Egbert i [[688]]. Han ønskede at påtage sig den farlige opgave.

I [[690]] vendte han hjem til England og fik tilladelse til at rejse til kontinentet. Samme år drog han videre med 11 engelske munke som [[Suitbert|Swithbert af Northumbria]], [[Ewald den lyse]] og [[Ewald den mørke]]. De steg i land ved [[Rhinen]]s udløb og drog så til [[Utrecht]]. Der fik de audiens for [[Pipin af Herstal|Pipin II af Herstal]], [[Karl Martell]]s fader. Han støttede dem og opfordrede dem til at prædike i nedre [[Friesland]], mellem [[Meuse]] og havet.

Mens Willibrord var i Rom, varblev Swithbert bispeviet: I [[693]] havde Wilfrid ordineret ham som missionsbiskop under et ophold i England. Det ser ud til, at Pipin ikke satte pris på det, for Swithbert flyttede hurtigt længere op ad Rhinen, mens Willibrord fortsatte i Friesland. I [[695]] drog han igen til Rom med et brev fra Pipin, som anbefalede, at han blev bispeviet. Den [[21. november]] [[695]] blev han ærkebiskop for friserne, og Sergius overrakte [[pallium|palliet]] til ham. Fordi den nærmeste mindedag var for pave [[Pave Clemens 1.|Clemens I]] den [[23. november]] fik han navnet Clemens.

Resultaterne af missionen var gode i områder, som blev styrede af [[franker]]ne. Men ellers var det vanskeligere, og han var hele tiden afhængig af beskyttelse fra verdslige herskere. Han rejste meget rundt og prædikede, byggede kirker og indsatte præster og munke. Han konsekrerede[[konsekrere]]de også flere biskopper til nye sæder.

I [[698]] fik han jord af [[Irmina af Öhren]], som var gift med [[Hugobert af Pfalz]]. Hun var også Pipins svigermor og blev senere [[abbedisse]]. Willibrord grundlagde klosteret [[Echternach]] (nu [[Luxembourg]]) og ledede det selv som [[abbed]].

Han rejste også til [[Danmark]], hvor han var den første missionær. Han købte 30 [[Træl|slavedrenge]] fri, og efter at have kristnet dem tog han dem med sig, men det førte ikke til yderligere missionsarbejde i Danmark. Under hjemfarten fra Danmark førte dårligt vejr til, at han måtte gå i land på [[Helgoland]]. [[Daner]]ne og friserne regnede det for et helligt sted, og det var [[tabu]] at dræbe noget levende væsen, spise noget som voksede der eller hente vand fra en brønd, uden at det skete i fuldstændig stilhed. Willibrord ville demonstrere, at dette var [[overtro]], og dræbte nogen køer, [[dåb|døbte]] tre personer ved en kilde og snakkede højlydt, mens hantalte gjordehøjt detimens. Ingenting skete, og de, som så på, var usikre på hvorfor, guden ikke greb ind. Men den frisiske hersker [[Radbod]] tog affære og ofrede en af Willibrords ledsagere for at mildne guden.