Membrankappe: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
m link, sp.
Linje 5:
De fleste [[virus]] har en '''membrankappe''', også benævnt '''membranhylster''', '''lipidkappe''' eller '''lipidhylster''' (en. envelope) som det ydre lag. Membrankappen stammer fra en af værtscellens membraner, oftest fra [[cellemembran]]en eller [[kernemembran]]en, og indeholder derfor fosfolipider og lejlighedsvis proteiner fra værtscellen. <ref>[https://www.virology.ws/2019/07/04/when-viruses-get-naked/ When Viruses get Naked. Virology blog 2019]</ref>
 
Mest karakteristisk for membrankappen er dens besætning med virusspecifikke [[membranprotein]]er som f.eks. S-proteinet, Spike[[spike-proteinetprotein]]et, der giver [[Coronaviruscoronavirus]] det kendte udseende.<ref>[https://www.genengnews.com/insights/understanding-glycans-in-covid-19-drug-design/ Understanding Glycans in COVID-19 Drug Design. Genetic Engineering and Biotechnology News 2020]</ref> Overfladen af nogle virus er helt dækket af et eller flere proteiner, f.eks. [[Zikavirus]]
 
På molekylært niveau tjener disse overflade-glycoproteiner på membrankappen til at identificere og binde [[receptor]]er på værtscellen. Efter bindingen smelter den virale membrankappe derefter sammen med værtens cellemembran, hvilket tillader [[kapsid]]et og det virale [[genom]] at komme ind og overtage værtscellens molekylære syntesemaskiner.<ref>[https://www.nature.com/articles/s41467-019-08728-7 The structure of a prokaryotic viral envelope protein expands the landscape of membrane fusion proteins. Nature Communications 2019]</ref>