Versionen fra 9. nov. 2020, 10:41 redigér YaBisch (diskussion \| bidrag) 37 edits No edit summary Tag: Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 9. nov. 2020, 10:48 redigér fjern redigering Sanaamin1997 (diskussion \| bidrag) 20 edits No edit summary Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 1: {{ingen kilder\|dato=maj 2019}} ''Korttidshukommelse'' (~~nu bedre~~også kendt som arbejdshukommelse) er anset for at være et midlertidig lagersystem, som understøtter vores evne til at have komplekse tanker. Forestil dig at du skulle give instruktioner til venner, for at de kan finde vej fra busterminalen til dit hus. Du vil være nødt til at lave en visuospatial repræsentation af byen, bestemme den hurtigste vej, og gøre det til verbale instruktioner, så dine venner forstår det. Dine venner vil skulle foretage sig en lignende opgave men i omvendt rækkefølge, tage noter eller stole på deres langtidshukommelse.<ref>Baddeley, A. (2007). ''Oxford psychology series: Vol. 45. Working memory, thought, and action.'' Oxford University Press. <nowiki>https://doi.org/10.1093/acprof:oso/9780198528012.001.0001</nowiki></ref> ==== Kapacitet ==== ~~Antallet~~Mændge af ~~informationer~~information som kan holdes på i korttidshukommelsen har længe været diskuteret og ~~er blevet~~blev forsket af bl.a. Sperling (1960) og Cowan (2005) som begge fandt frem til omtrent det samme antal af objekter som mennesket kan holde på. Ift. visuel information (ikonisk hukommelse), fandt Sperling (1960) frem til at fire-fem visuelt præsenterede bogstaver blev husket når de blev præsenteret i 50 ms. <ref name=":0" /> Cowan et. al. fandt, at forsøgspersoner huskede fire cifre, som ligner resultatet fra det forsøg Sperling lavede med sine forsøgspersoner .<ref name=":0">Nordfang, M., & Nørby, S. (2017). Kognitionspsykologi. (1. udgave.). Afsnit 4. Korttidshukommelse, side 160. Samfundslitteratur</ref> === Modeller === ==== Atkinson og Shiffrin (1968) ''Standardmodellen'' ==== Siden 1960'erne er der blevet udviklet forskellige modeller for hvordan menneskets hukommelse fungerer.<ref>Waugh, N. C., & Norman, D. A. (1965). Primary memory. ''Psychological Review'', 72(2), 89–104. <nowiki>https://doi.org/10.1037/h0021797</nowiki></ref> Én af de mest indflydelsesrige er standardmodellen (“modal model” of memory), som blev udarbejdet af Atkinson og Shiffrin i 1968. De opdelte hukommelse i to kernebegreber; de strukturelle komponenter i hukommelsessystemet, og processer der styrede hukommelsens lagring og afhentning. Standardmodellen fokusere på den sidstnævnte del og påstod at der er tre typer af hukommelse: sensorisk, hvor den sensoriske information kommer ind i hukommelsen; korttidshukommelse, som modtager og indeholder input fra både det sensorisk register og langtidshukommelsen; og langtidshukommelse, hvor informationen, som er blevet processeret grundigt nok i korttidshukommelse kan holdes på i ubestemt tid. Denne model repræsenterer et vendepunkt i udviklingen af hukommelses teori, idet de tog mange af de foreslåede begreber fra tidligere studier i psykologiens felt omhandlende hukommelse. Standardmodellen har fungeret som et fundament for videre undersøgelse og videreudvikling af hukommelses teorier. <ref>C, M. (2016). Human Memory: A Proposed System and Its Control Processes. ''In Scientists Making a Difference'' (pp. 115–118). Cambridge University Press. <nowiki>https://doi.org/10.1017/CCBO978131642225.niBO9781316422250.025</nowiki></ref> BILLEDE HER

Korttidshukommelse: Forskelle mellem versioner