Korttidshukommelse: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 1:
{{ingen kilder|dato=November 2020}}
''Korttidshukommelse'' (også kendt som arbejdshukommelse) er anset for at være et midlertidig lagersystem, som understøtter vores evne til at have komplekse tanker. Kapaciteten af korttidshukommelsen er modsat [[Langtidshukommelse|langtidshukommelsen]] begrænset, hvor den ved langtidshukommelsen er uendelig stor <ref>Nordfang,
==== Kapacitet ====
Mændge af information, eller antal af objekter som som kan holdes på i korttidshukommelsen har længe været diskuteret og blev forsket af bl.a. Sperling (1960) og Cowan (2005) som begge fandt frem til omtrent det samme antal. Ift. visuel information (ikonisk hukommelse), fandt Sperling (1960) frem til at mennesker husker 4-5 visuelt præsenterede bogstaver når de præsenteres i 50 ms. <ref name=":0" /> Cowan et. al. fandt, at forsøgspersoner huskede 4 cifre, som ligner resultatet fra det forsøg Sperling lavede med sine forsøgspersoner <ref name=":0">Nordfang, M., & Nørby, S. (2017). Kognitionspsykologi. (1. udgave.). Afsnit 4. Korttidshukommelse, side 160. Samfundslitteratur</ref>.
Linje 11:
hvor den sensoriske information kommer ind i hukommelsen; korttidshukommelse, som modtager og indeholder input fra både det sensorisk register og langtidshukommelsen; og langtidshukommelse, hvor informationen, som er blevet processeret grundigt nok i korttidshukommelse kan holdes på i ubestemt tid. Denne model repræsenterer et vendepunkt i udviklingen af hukommelses teori, idet de tog mange af de foreslåede begreber fra tidligere studier i psykologiens felt omhandlende hukommelse. Standardmodellen har fungeret som et fundament for videre undersøgelse og videreudvikling af hukommelses teorier. <ref>C, M. (2016). Human Memory: A Proposed System and Its Control Processes. ''In Scientists Making a Difference'' (pp. 115–118). Cambridge University Press. <nowiki>https://doi.org/10.1017/CCBO978131642225.niBO9781316422250.025</nowiki></ref> BILLEDE HER
Standardmodellen er stadieinddelt hvilket betyder, at hvis en person har en skadet korttidshukommelse, så vil langtidshukommelsen heller ikke være intakt. Det var en anden historie for Henry Molaison (H.M.) som fik fjernet det meste af [[hippocampus]], som er den del af hjernen der er tilknyttet hukommelsen. Dette blev gjort for at modvirke hans epileptiske anfald.
==== Baddeley & Hitch model (1974) ====
En af de mest indflydelsesrige modeller, som blev udviklet efter standardmodellen er Baddeley’s model af arbejdshukommelsen,
Baddeley og Hitch mente ikke at korttidshukommelse var en enkelt samlet konstruktion, og delte den derfor op i flere enheder og nævnte den arbejdshukommelsen. I deres model af arbejdshukommelsen er der 3 enhederne: Den centrale styringsenhed, den visuospatiale tegneflade og den fonologiske løkke. I år 2000 blev der tilføjet et fjerde komponent kaldet den episodiske buffer <ref>Baddeley, D. A; Hitch, G. (1974). Working Memory. Psychology of Learning and Motivation, 8, 47-89. <nowiki>https://doi.org/10.1016/S0079-7421(08)60452-1</nowiki></ref>.
Forestil dig at du skulle give instruktioner til venner, for at de kan finde vej fra busterminalen til dit hus. Du vil være nødt til at lave en visuospatial repræsentation af byen, bestemme den hurtigste vej, og gøre det til verbale instruktioner, så dine venner forstår det. Dine venner vil skulle foretage sig en lignende opgave men i omvendt rækkefølge, tage noter eller stole på deres langtidshukommelse.<ref>Baddeley, A. (2007). ''Oxford psychology series: Vol. 45. Working memory, thought, and action.'' Oxford University Press. <nowiki>https://doi.org/10.1093/acprof:oso/9780198528012.001.0001</nowiki></ref>▼
▲Forestil dig at du skulle give instruktioner til venner, for at de kan finde vej fra busterminalen til dit hus. Du vil være nødt til at lave en visuospatial repræsentation af byen, bestemme den hurtigste vej, og gøre det til verbale instruktioner, så dine venner forstår det. Dine venner vil skulle foretage sig en lignende opgave men i omvendt rækkefølge, tage noter eller stole på deres langtidshukommelse
Den fonologiske løkke fastholder auditiv information. Heri er det især menneskets indre stemme der benyttes til at repræsentere verbalt materiale som en fonologisk repræsentation. Den fonologiske løkkes eksistens er b.la. påvist ved at man husker information bedre ved at man får det auditivt end visuelt pga. den fonologiske løkke. <ref>Madigna, S. A. (1971). Modality and recall order interactions in short-term memory for serial order. Journal of Experimental Psychology, 87(2), 294–296. <nowiki>https://doi.org/10.1037/h0030549</nowiki></ref>▼
Den fonologiske løkke samt den visuospatiale skitseblok kaldes også slavesystemer for den centrale styringsenhed. En fornyet version af Baddeley's model (2000) indeholder også et fjerde komponent nemlig den episodiske buffer, som også tages udgangspunkt mht. modellen. <ref>Baddeley, D. A; Hitch, G. (2000). Development of Working Memory: Should the Pascual-Leone and the Baddeley and Hitch Models Be Merged. Journal of Experimental Child Psychology, 77(2), 128-137. doi:10.1006/jecp.2000.2592</ref>
▲Den fonologiske løkke fastholder auditiv information. Heri er det især menneskets indre stemme der benyttes til at repræsentere verbalt materiale som en fonologisk repræsentation. Den fonologiske løkkes eksistens er b.la. påvist ved at man husker information bedre ved at man får det auditivt end visuelt pga. den fonologiske løkke
Den fonologiske løkke består af to delkomponenter: et fonologisk korttidslager og en artikulatorisk repetitionsproces. Det fonologiske korttidslager lagrer al auditiv og verbal information. Dette ses af et forsøg af Surprenant og kollegaer (1999),<ref>Surprenant, A. M. (1999). The effect of noise on memory for spoken syllables. International Journal of Psychology, 34(5-6), 328–333. <nowiki>https://doi.org/10.1080/002075999399648</nowiki></ref> hvor forsøgspersoner skulle genkalde ord samtidig med, at der var en strøm af irrelevant tale. Det forringede deres evne til at genkalde ordene, og man kan sige at også den irrelevante tale lagres i lageret. Den anden delkomponent i den fonologiske løkke er den artikulatoriske repetitionsproces. Dette er en proces som kan forlænge informationens genkandelsestid ved at man gentager informationen verbalt eller subvokalt, hvor subvokalt er når der tænkes gentagende gange om ordet.
| |||