Korttidshukommelse: Forskelle mellem versioner

Den fonologiske løkke fastholder auditiv information. Heri er det især menneskets indre stemme der benyttes til at repræsentere verbalt materiale som en fonologisk repræsentation. Den fonologiske løkkes eksistens er b.la. påvist ved at man husker information bedre ved at man får det auditivt end visuelt pga. den fonologiske løkke <ref>Madigna, S. A. (1971). Modality and recall order interactions in short-term memory for serial order. Journal of Experimental Psychology, 87(2), 294–296. <nowiki>https://doi.org/10.1037/h0030549</nowiki></ref>.

 

 

Den visuospatiale skitseblok fastholder synsmæssige, rumlige og haptiske informationer. Ligesom den fonologiske løkke er der også en begrænset mængde af ressourcer for lageret i den visuospatiale skitseblok. Et forsøg af Brooks (1967)<ref>Brooks, L. R. (1967). The suppression of visualization by reading. The Quarterly Journal of Experimental Psychology, 19(4), 289–299. <nowiki>https://doi.org/10.1080/14640746708400105</nowiki></ref> viste at der var forstyrrelse i visuospatial genkaldelse ved sammenfaldende visuel aktivitet. Dog var dette ikke tilfældet ved præsentation af sætninger i to modaliteter nemlig visuelt og auditivt, her fremmede det genkaldelsen af opgaverne, og tyder på at der er en forskel på visuel og auditiv repræsenteret information. Baseret på viden om den fonologiske løkke kan der ligeså opdeles i to komponenter nemlig et passivt lager, den visuelle cache, og en aktiv indøvningskomponent, den visuelle sekretær. Den visuelle cache fungerer ligeledes som korttidslageret for verbal information ved at kunne indholde visuelt information i korte intervaller. Den aktive fastholdelse af information findes hos den visuelle sekretær, hvor at man aktivt kan genbesøge rumlige positioner i hukommelsen. Her fandt Postle et. al. (2006) i et forsøg hvor forsøgspersoner skulle huske positionen af en præsenteret stimulus, hvor at den rumlige hukommelse forværres i sammenhæng med at der laves øjenbevægelser. <ref name=":0" />

 

Den centrale styringsenhed er det styrende komponent af arbejdshukommelsen. Denne er anderledes idet den kan arbejde på tværs af modaliteter ift. den fonologiske løkke og den visuospatiale skitseblok. I udgangspunktet var denne komponent vagt beskrevet af Baddeley og Hitch (1974), men har udviklet sig til en dybere forståelse i 1996 af de tidligere nævnte personer. Styringsfunktionerne er b.la. fokusering af opmærksomhed, dele opmærksomhed mellem flere stimuli, skifte mellem forskellige opgaver og levere en grænseflade til langtidshukommelsen. Den centrale styringsenhed fordeler opmærksomhed i de to nævnte slavesystemer, heri klares simple opgaver i slavesystemerne selv. Ved sværere og mere opmærksomhedskrævende opgaver bruges ressourcer fra den centrale styringsenhed. De første tre nævnte funktioner omhandler opmærksomhedsregulering, mens den fjerde funktion, leverer en grænseflade til langtidshukommelsen, dvs. at der også må indgå en form for lagerplads i den centrale styringsenhed for at der kan kombineres information fra begge slavesystemer. <ref name=":0" />

 

Den episodiske buffer er det nyeste komponent som blev inkluderet af Baddeley & Hitch (2000) <ref>Baddeley, D. A; Hitch, G. (2000). Development of Working Memory: Should the Pascual-Leone and the Baddeley and Hitch Models Be Merged. Journal of Experimental Child Psychology, 77(2), 128-137. doi:10.1006/jecp.2000.2592</ref> for bl.a. at forklare hvorfor man bedre husker ord når de indgår i sætninger. Den episodiske buffer kommer ind i billedet ved at være et lager hvor kort- og langtidshukommelsen har adgang til informationen og kan integrere viden fra begge systemer. Dette kan være forklaringen på hvorfor at man bedre husker ord i en sætning, da man henter viden fra langtidshukommelsen, samtidigt med at det lagres i korttidshukommelsen. <ref name=":0" /> Ligeledes de andre komponenter, har den episodiske buffer også en begrænset kapacitet, dog i form af chunks. Et eksempel kunne være chunking af en talrække: 1-1-2-9-1-0-0 som kan huskes hhv. 112 og 9100 fra eksisterende viden.