Korttidshukommelse: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
mNo edit summary
Linje 8:
Siden 1960'erne er der blevet udviklet forskellige modeller for hvordan menneskets hukommelse fungerer <ref>Waugh, N. C., & Norman, D. A. (1965). Primary memory. ''Psychological Review'', 72(2), 89–104. <nowiki>https://doi.org/10.1037/h0021797</nowiki></ref>. Én af de mest indflydelsesrige er standardmodellen (“modal model” of memory), som blev udarbejdet af Atkinson og Shiffrin i 1968. De opdelte hukommelse i to kernebegreber; de strukturelle komponenter i hukommelsessystemet, og processer der styrer hukommelsens lagring og afhentning. Standardmodellen fokuserer på den sidstnævnte del og påstår at der er tre typer af hukommelse: sensorisk hukommelse, et korttidslager og langtidslager. Sensorisk hukommelse dækker over sensorisk information fra omgivelserne, som kan være auditivt, visuelt, haptisk m.m. Denne information holdes ikke på længe og det siges at være omtrent 1 sekund eller mindre. Hvor den sensoriske information kommer ind i hukommelsen; korttidshukommelse, som modtager og indeholder input fra både det sensorisk register og langtidshukommelsen; og langtidshukommelse, hvor informationen, som er blevet processeret grundigt nok i korttidshukommelse kan holdes på i ubestemt tid. Denne model repræsenterer et vendepunkt i udviklingen af hukommelses teori, idet de tog mange af de foreslåede begreber fra tidligere studier i psykologiens felt omhandlende hukommelse. Standardmodellen har fungeret som et fundament for videre undersøgelse og videreudvikling af hukommelses teorier. <ref>C, M. (2016). Human Memory: A Proposed System and Its Control Processes. ''In Scientists Making a Difference'' (pp. 115–118). Cambridge University Press. <nowiki>https://doi.org/10.1017/CCBO978131642225.niBO9781316422250.025</nowiki></ref>
 
Standardmodellen er stadieinddelt hvilket betyder, at hvis en person har en skadet korttidshukommelse, så vil langtidshukommelsen heller ikke være intakt. Det var en anden historie for Henry Molaison (H.M.) som fik fjernet det meste af [[hippocampus]], som er den del af hjernen der er tilknyttet hukommelsen. Dette blev gjort for at modvirke hans epileptiske anfald. Indgrebet hjalp på anfaldene, men resulterede i at H.M. mistede evnen til at danne nye deklarative minder <ref name=":0" />. Grundet H.M. har standardmodellen fået kritik, og andre modeller er siden blevet udviklet.
 
=== Baddeley & Hitch model (1974) ===