Deklarativ hukommelse: Forskelle mellem versioner

 

I 2003 blev der lavet en undersøgelse og tests af [[Amnesi|amnestiske]] patienter. Denne undersøgelse blev lavet af Meulemans og Van der Linden som fandt ud af, at patienter med en skadet [[temporallap]] var dårlige i at løse opgaver hvor den deklarative er i brug. Patienterne klarede sig dog fint i kontrol testen og i den non-deklarative opgave, hvilket tyder på at [[Temporallap|temporallappen]] har en effekt på den deklarative læreevne, men ikke på den non-deklarative læreevne <ref>Meulemans, T., & Van der Linden, M. (2003). [https://doi.org/10.1016/S0278-2626(03)00081-2 Implicit learning of complex information in amnesia.] ''Brain and Cognition'', ''52''(2), 250-257</ref>.

 

 

Tulving forklarer, at den [[semantisk hukommelse|semantiske hukommelse]] er nødvendig for at mennesket kan benytte sig af sproget. Det er det system der knytter sig til sprogbrug og afspejler mikrodelene i det verbale og de regler der indgår således disse kan manipuleres og præsentere et minde<ref name=":1" />. Semantisk hukommelse knytter sig til fakta og generel viden, f.eks. at man kan huske vands kogepunkt eller hvad hovedstaden i Sverige er. Der skelnes traditionelt mellem simpel og kompleks semantisk hukommelse. Simpelt formede semantik og viden om koncepter og kategorier såsom "hund" og "brødkniv" samt "firbenede dyr" og "køkkenknive" <ref name=":0" />. Den komplekse semantiske hukommelse omhandler et vidensområde for en række af handlinger såsom et restaurantbesøg eller en forelæsning <ref name=":0" />.