Povl Dissing: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
KnudW (diskussion | bidrag) ret |
Pugilist (diskussion | bidrag) + samarbejder med Burning Red Ivanhoe og Peter Thorup |
||
Linje 39:
Der gik nogle år, før Dissing opnåede den brede anerkendelse, han nyder i dag. Mange havde svært ved at forstå hans hæse og teatralske fremførelser af sange fra den danske sangskat. En del syntes ikke, han behandlede dem med værdighed, andre troede, han gjorde grin med dem. Mange har hørt optagelsen fra '65 med Dissings "Ak nej mor, gi' mig en hest mor", hvor publikum griner flere gange undervejs. Povl Dissing spillede de gamle sange, som om det var amerikanske bluesnumre. Det var yderst kontroversielt midt i 60'erne.
I slutningen af 60'erne indspillede Povl Dissing en række [[Shel Silverstein]]-numre oversat til dansk af [[Thøger Olesen]]. Han blev bl.a. bakket op af gruppen [[Beefeaters (band)|Beefeaters]]. De indspilninger står som nogle af de centrale i dansk beat. Fx ''"Den grimmeste mand i byen"'' og ''"Kvælerslangen"''. Desuden var Beefeaters backing på Dissings album "Dissing", i folkemunde ''[[Nøgne øjne]]'', ifølge [[Dansk Rockleksikon]] ''"Kunst og skønhed på et meget højt plan"''.<ref>Dansk Rockleksikon, ISBN 87-567-6525-8, side 18</ref> Dissing turnerede og indspillede tillige med [[Burnin Red Ivanhoe]] (albummet ''[[6 Elefantskovcikadeviser]]'') og [[Peter Thorup]] (bl.a. ''Yderst ude'').
Men det er gennem et tæt samarbejde med [[Benny Andersen]] fx i ''[[Svantes viser]]'' i 1973, at Povl Dissing langsomt nærmest er blevet folkekær. Tre sange fra deres anden plade ''[[Oven visse vande]]'' samt "Svantes lykkelige dag" er med i ''[[Højskolesangbogen]]''. Povl Dissings sang klæder viserne så godt, at han for mange er uløseligt knyttet til dem.
| |||