Forskel mellem versioner af "Pierre Bourdieu"

44 bytes tilføjet ,  for 11 måneder siden
Små sproglige justeringer - herunder kommatering.
m (+ nationalitet)
(Små sproglige justeringer - herunder kommatering.)
| hæder =
}}
'''Pierre Bourdieu''' (født [[1. august]] [[1930]] i [[Denguin]], død [[23. januar]] [[2002]] i [[Paris]]) var en bredt anerkendt [[Franskmænd|fransk]] [[sociolog]] og [[Antropologi|antropolog]], hvis arbejde indeholdt metoder fra en lang række af discipliner; fra [[filosofi]] og [[litteraturteori]] til [[sociologi]] og [[antropologi]]. Bourdieus værk er så omfattende, at det kan diskuteres, hvad der er hans hovedværk. To skiller sig ud: ''La distinction'' fra 1979 og ''La misère du monde'' fra 1993. I førstnævnte forsøgte han at forbinde [[æstetik|æstetiske]] domme til positioner i det sociale rum ud fra idéenen idé om, at anerkendelse og kampen for denneat eropnå etanerkendelse spiller en centraltcentral anliggenderolle i menneskers liv.<ref>Margaretha Järvinen (2013) "Pierre Bourdieu." ''Klassisk og moderne samfundsteori'', 5. udgave. København: Hans Reitzels Forlag, s. 366.</ref> Det mest bemærkelsesværdige i Bordieus teori er udviklingen af [[metodologi]]er, somder kombinerer både [[teori]] og [[empiri]]ske data i forsøget på at opløse nogle af de mest besværlige [[antagonisme]]r i teori og forskning. Blandt andet forsøgte han at skabe sammenhæng i forståelsen af [[subjekt (filosofi)|subjekt]]er inden i objektive strukturer (i processen et forsøg på at skabe sammenhæng mellem struktur og [[aktør]]). Bourdieus teorier har været medbrugt til at forklare, hvorfor nogle unge søger bandemedlemskab. {{kilde mangler|dato=januar 2019}}
 
Bourdieu var pioner og lancerede nye begreber som harmed varig indflydelse i socialvidenskaben som fx [[kulturel kapital|kulturel]], [[social kapital|social]] og [[symbolsk kapital]] samt begreberne [[Holdning (mening)|habitus]], [[felt]] og [[symbolsk vold]]. Bordieu lagde vægt på praksis og inkorporering i sociale dynamikker. Hans værker bygger blandt andet på teorier af [[Ludwig Wittgenstein]], [[Maurice Merleau-Ponty]], [[Edmund Husserl]], [[Georges Canguilhem]], [[Karl Marx]], [[Gaston Bachelard]], [[Max Weber]], [[Emile Durkheim]] og [[Norbert Elias]]. Desuden den franske filosof [[Blaise Pascal]], hvis påvirkning tydeligt anerkendes af Bourdieu selv i værket ''Méditations pascaliennes''.
 
== Biografi ==
Bourdieu blev født i [[landsby]]en Denguin i departementet [[Pyrénées-Atlantiques]] i det sydvestlige [[Frankrig]] i [[1930]]. Han voksede op i beskedne kår, men afsluttede sin karriere på det franske [[samfund]]s allerhøjeste top, idet han blev [[professor]] ved den prestigefulde institution Collège de France i Paris. Dermed tog han selv hele turen gennem det franske [[klassesamfund]], som han både meget stringent og meget levende beskrev i flere af sine værker.
 
Bourdieu fik sin akademiske uddannelse på den franske eliteskole École Normale Supérieure. Han studerede både [[filosofi]], [[sociologi]] og [[antropologi]] og udmærkede sig i løbet af sin karriere inden for såvel antropologien som – navnlig – sociologien. Inden for sidstnævnte fik han navnlig i de sidste cirka 20 år af sit liv anerkendelse som en af ’verdens største, nulevende sociologer’.
 
Han skrev meget væsentlige værker om moderniseringen af traditionelle, nordafrikanske samfund (f.eks. ''Le déracinement,'' 1964), om kunst (f.eks ''L’amour de l’art,'' 1966), om uddannelse (f.eks. ''La reproduction,'' 1970), om eliter (f.eks. ''Noblesse d’État,'' 1989),. samtDesuden var han forfatter til rent teoretiske værker som ''Esquisse d’une theorie de la pratique,'' 1972. Endelig påtog han sig detet samfundsmæssigesamfundsmæssigt ansvar, dersom burdeen væreintellektuel naturligt for alle intellektuelle,ved ogat gavgive udtryk for sin holdning i en række aktuelle sager. DetEksempelvis komskrev eksempelvis til udtrykhan i 1996, hvor han udgav en sønderlemmende kritik af (fransk) tv: ''Sur la télévision.''
 
== Bourdieus feltbegreb ==
[[Fil:Tombe Bourdieu.JPG|thumb|Pierre Bourdieus grav på [[Cimetière du Père-Lachaise|Père-Lachaise]]-kirkegården i Paris.]]
Ifølge Bourdieu er sociologiens formål at fremanalysere strukturerne i den sociale verden og de mekanismer, der sørger for, at denne bliver reproduceret eller forandret. Bourdieu ønsker at synliggøre relationerne mellem individerne og samfundet og de magtkampe, som individer og sociale grupperinger fører mod hinanden, i en konstant kamp om at påtvinge andre en definition af verden, der tilgodeser deres interesser.
 
I Pierre Bourdieus sociologi er det helt centrale, at [[samfund]]et ikke kan betragtes som en enhed, men som bestående af en række mindre sociale rum. Et sådan socialt mikro-[[kosmos]] kalder Bourdieu for et ''felt''. Man taler om det akademiske felt, det kunstneriske felt, uddannelsessystemets felt, arbejdsmarkedets felt etc. Disse sociale rum består af et netværk af sociale relationer mellem positioner af aktører, der er fastlagt i forhold til disses fordeling af den magt og kapital (ressourcer), der er anerkendt i det pågældende felt.<ref>Bourdieu 1994:53</ref>
''“Det primære i den sociologiske forskning er felter. … Det er frem for alt gennem viden om det felt, individerne er placeret i, man kan begynde at forstå, på hvilke punkter de udskiller sig som noget særligt … For at få adgang til et felt skal den enkelte være udstyret med bestemte kvalifikationer og egenskaber. Et af målene med den sociologiske forskning er at finde ud af, hvilke træk og egenskaber der giver adgang og gennemslagskraft, det vil sige hvilke specifikke kapitalformer der har gyldighed på hvilke områder.”'' <ref>Bourdieu & Wacquant 1996</ref>
 
Felterne kan ifølge Bourdieu ses som forholdsvist [[autonomi|autonome]] arenaer, hvor der hersker hver deres love, værdier og interesser. Det er forskellige typer egenskaber og ressourcer, der er anerkendt i hvert felt. I det kunstneriske felt er det uddannelse og kulturel viden, der giver prestige, mens økonomisk succes negligeres.<ref>Bourdieu 1994: 64,161</ref> Feltet indeholder tillige regler for, hvad der er rigtigt eller forkert, kaldet detsfeltets [[doxa]]. Disse regler fastholdes gennem rekrutteringen til feltet, hvorigennem nytilkomne socialiseres og tilpasses doxaen.<ref>Bourdieu 1994: 137f</ref> Dette kan dog aldrig ske fuldstændigt, og der vil derfor til stadighed herske en kamp om magten til at definere, hvilke regler og værdier, der gør sig gældende i feltet.<ref>Bourdieu 1994: 56</ref> Bourdieu bruger sine kapitalbegreber til at forklare, hvordan ulige adgang til materielle, sociale og kulturelle ressourcer skaber og reproducerer bestemte magt- og ulighedsformer i de sociale felter.
 
== Kapitalformer ==
For Bourdieu er det en central pointe, at økonomi i menneskeligt samvær ikke kun handler om penge, men at økonomi er alt det, som har at gøre med andre menneskers anerkendelse af et menneske.<ref>Margaretha Järvinen (2013) "Pierre Bourdieu." ''Klassisk og moderne samfundsteori'', 5. udgave. København: Hans Reitzels Forlag, s. 369.</ref> Således argumenterer Bourdieu for, at menneskers kulturforbrug ikke udspringer af, hvad de intuitivt mener er skønt, men at påskønnelsen af bestemte kulturprodukter (som fx digte, museumsudstillinger eller film) er formet af folks opvækst. Denne opfattelse udspringer af Bourdieus undersøgelser af besøgende på kunstmuseer, hvor han observerede, at højtuddannede besøgende vurderede kunstværkernes værdi i forhold til anden kunst, ogsåledes derfor blevat deres kulturforbrug manifesterede sig som en test af deres viden om kunsthistorie. For Bourdieu betyder dette, at menneskers kulturforbrug indgår i det sociale spil om "distinktion."<ref>Margaretha Järvinen (2013) "Pierre Bourdieu." ''Klassisk og moderne samfundsteori'', 5. udgave. København: Hans Reitzels Forlag, s. 370.</ref>
 
Ifølge Bourdieu kan [[kapital]] defineres som ''”... akkumuleret arbejde (som materialiseret eller inkorporeret fænomen), der i det øjeblik, det tilegnes i privat eller eksklusivt regi af aktører eller grupper af aktører – sætter indehaverne i stand til at tilegne sig social energi i form af tingsliggjort eller levende arbejde”.''<ref>Bourdieu 1986:241</ref> Han ønskede at afdække hele den sociale verdens praksis, ikke blot som økonomisk kapital, men i alle dens kapitalformer. En aktør må investere arbejde, energi, tid og penge for at opbygge sig en kapital for siden at profitere sig deraf. De forskellige materielle og immaterielle former for kapital skal, i et bredt perspektiv, forstås som ressourcer i samfundet. Ved at erhverve sig disse ressourcer gives adgang til magt og materiel rigdom.
 
Der er primært tre former for kapital, som Bourdieu figurereropererer med: ''økonomisk, kulturel og social kapital''. Økonomisk kapital kan betragtes som adgang til penge og materielle goder. Kulturel kapital indbefatteromfatter dannelse og sproglige kompetencer, der er afgørende for, at aktører kan begå sig i samfundets højere kredse, fx uddannelsessystemet. Social kapital henviser til den værdi, man har i kraft af sit sociale netværk eller gennem medlemskab af en specifik gruppe.<ref>Bourdieu 1986:243-249</ref> Social og kulturel kapital kan investeres og omdannes til økonomisk kapital og omvendt.<ref>Bourdieu 1986: 243</ref> Der er dog stor forskel på, hvor svært det er at omdanne kapital – ofte kan det være meget vanskeligt og endda medføre spild af kapital.<ref>Bourdieu 1986: 254</ref> UdoverUd over de tre kapitalformer er der symbolsk kapital, der ikke er en kapitalform i sig selv , men er det, de tre andre kapitalformer bliver til, når de anerkendes som legitim værdi i et specifikt felt.<ref>Bourdieu 1994:163</ref> Symbolsk kapital er anerkendelse. De, der i et socialt felt, alt fra den lokale landsbykirke til det nationale parlament, ejer mest anerkendt kapital, vil besidde mest symbolsk kapital og vil derfor have mest agtelse og magt.<ref>Bourdieu 1994: 115</ref>
 
Ved at investere sin kapital kan en gruppe videreføre sin kapitalbeholdning fra en generation til den næste og dermed opretholde de [[sociale struktur]]er. Dette er, hvad Bourdieu kalder social reproduktion.<ref>Bourdieu 1994:37</ref> I dagens samfund er uddannelse den vigtigste faktor for opnåelse af økonomisk succes og magt, og. forFor at kunne begå sig i uddannelsessystemets felt er det som nævnt centralt at besidde den rette anerkendte kulturelle kapital. Børn fra ressourcestærke familier ejer netop denne kapital, idet deres forældre har investeret (tid eller penge) i at lære dem, hvilke værdier, handlinger og færdigheder, der er anerkendte i feltet. [[skole (akademisk)|Skolen]] sorterer da de ressourcesvage børn fra og bidrager til at reproducere den eksisterende sociale orden, hvor der eksisterer et [[social ulighed|ulige]] magtforhold mellem dominerende og dominerede grupper.<ref>Bourdieu 1994: 37-39</ref>
 
== Habitus ==
Leddet, der forbinder de objektive strukturer i feltet på den ene side, og på den anden side, hvordan aktørerne [[subjektiv]]t forholder sig til disse, betegner Bourdieu ''habitus''. Habitus forståetskal forstås som et system af varige og foranderlige [[disposition]]er, der fungerer som ramme for den måde, hvorpå den enkelte aktør oplever, tænker og handler,. ogHabitus sammenfatter altså både aktørens position i det sociale rum og aktørens mentale position.<ref>Bourdieu 1994: 23f</ref> De erfaringer, aktøren har fået igennem sin position, indlejres i en bestemt [[livsstil]], der påvirker aktørens opfattelses- og handlingsmønstre i forskellige situationer og klassificerer aktørens smag: Hvilken mad en person (''agent'') spiser, hvilken sport han dyrker, hans sprogbrug, hvad agentenpersonen finder rigtigt eller forkert, fint eller [[vulgær]]t er påvirket af habitus.<ref>Bourdieu 1994:24</ref> Dertil kommer, at en gruppe, hvis medlemmer tilhører samme position i det sociale rum, vil tilhøre samme gruppe af habitus. De vil dermed have adgang til de samme goder og ofte dele samme livsstil og egenskaber.<ref>Bourdieu 1994:21-23</ref>
 
Det er vigtigt at forstå en aktørs habitus, for det er ud fra denne, aktøren handler,. ogOfte det er oftestvil aktørens tidligere oplevelser, der vejerveje tungest i forhold til deres oplevelser senere hen i livet. Ved at føre agentenpersonen ind i situationer, der bekræfter deresdennes tidligere holdninger og adfærd, sikres habitus en vis stabilitet, mens situationer, der udfordrer habitus og sætter spørgsmålstegn ved det, undgås.
 
== Udvalgte værker ==
* ''La reproduction'' ([[1970]]). Skrevet sammen med Jean-Clade Passeron. På dansk ''Reproduktionen : bidrag til en teori om undervisningssystemet''. (Hans Reitzel, 2006. ISBN 978-87-412-0183-2.).
* ''Esquisse d'une théorie de la pratique, précédé de trois études d'ethnologie kabyle'' ([[1972]]). På dansk ''Udkast til en praksisteori : indledt af tre studier i kabylsk etnologi'' (Hans Reitzel, 2005. ISBN 87-412-2442-6.).
* ''La distinction'' ([[1979]]).
* ''Le sens pratique'' ([[1980]]). På dansk ''Den praktiske sans'' (Hans Reitzel, 2007. ISBN 978-87-412-2404-6.).
* ''Homo Academicus'' ([[1984]]).
* ''The Forms of Capital i Handbook of Theory and Research for the Sociology of Education, London, Greenwood Press'' ([[1986]]).
* ''La Noblesse d'État'' ([[1989]]).
* ''La Misère du monde'' ([[1993]]).
* ''Raisons pratiques. Sur la théorie de l'action'' ([[1994]]). På dansk ''Af praktiske grunde: omkring teorien om menneskelig handlen'' (Hans Reitzel, 5. oplag 2009. ISBN 978-87-412-2902-7).
* ''An Invitation to Reflexive Sociology'' ([[1992]]). Skrevet i samarbejde med Loïc Wacquant. På dansk ''Refleksiv sociologi : mål og midler'' (Hans Reitzel, [[1996]]. 5. oplag, 2009. ISBN 978-87-412-3060-3.).
* ''Esquisse pour une auto-analyse'' ([[1996]]). På dansk ''Udkast til en selvanalyse''. (Hans Reitzel, 2006. ISBN 978-87-412-0353-9).
* ''Sur la télévision'' (1996). På dansk ''Om TV – og journalistikkens magt''. (Tiderne skifter, 1998. ISBN 87-7445-765-9).
1.906

redigeringer