Forskel mellem versioner af "Husflid"

[[Fil:Fora Fritid.jpg|thumb|Husflid dækker over mange forskellige håndværk: Trædrejning, strikstrikning, hækling, smedning, broderi, kurvefletning og meget mere. (Foto Laura Nielsen, Fora) |alt=]]

'''Husflid''' kaldes den forædlings- og fremstillingsvirksomhed, der foregår som bibeskæftigelse i hjemmet, og hvorved der frembringes alle slags genstande, oprindeligt alene til hjemmets brug, men efterhånden også til salg. Husflid kan anses for industriens forgænger, men efterhånden, som industrien voksede, gik det ud over husfliden.<ref>''[[Salmonsens Konversationsleksikon]]'', 2. udgave, bind XI, s. 915.</ref>

I den industrielle tidsalder har husflid vundet fornyet opmærksomhed som beskæftigelse i den ledige fritid. I 1871 udgav [[N.C. Rom]] "''Den danske H.usflidHusflid, dens Betydning og dens Tilstand i Fortid og Nutid''", og i 1873 stiftedes "''Dansk Husflidsselskab''" af NoN.C. Rom og [[A. Clauson-Kaas]], hvilken forening oprindeligt med et årligt statstilskud virkede til husflidens fremme ved at fremme og støtte lokale husflidsforeninger, der hver forestår een eller flere skoler, ved i kurser at uddanne husflidslærere, ved at foranstalte møder, foredrag og udstillinger, ved at udsende en konsulent og ved at udgive et blad, ''Dansk Husflidstidende''. N.C. Rom var formand fra [[1899]].

Husflidens oprindelse er usikker, men kan anses som udviklet fra [[Fæstebrev|fæstevæsenet]]: ved dettes organisering i middelalderen blev det bestemt, at [[fæstebonde]]n foruden [[indfæstning]] dels skulle yde [[hoveri]], dels betale årlige afgifter kaldet [[landgilde]]. Denne landgilde kunne have form af naturalier eller tjenester, men også i form af varer. Fra [[Skovkloster]] kendes opgørelser fra 1467-81, der viser, at fæstere ydede tekstiler som en del af deres afgifter, fx forekom i 1480 7 afgifter i klæde, 18 i [[vadmel]], 8 i [[lærred]], 1 i [[sæk]]ke og 1 i sengeklæder, og i 1481 10 afgifter i klæde, 17 i vadmel, 14 i lærred, 3 i sengeklæder og 1 i sække.<ref name="Chr 171">Christensen, s. 171</ref> Ydermere viser det sig, at disse afgifter var samledesamlet i bestemte landsbyer, og i [[Appenæs]], [[Faksinge]], [[Kostræde]], [[Kvislemark]], [[Lille Næstved]], [[Rislev]] og andre landsbyer skulle mere end halvdelen af fæsterne yde vævede stoffer i afgift.<ref name="Chr 171"/>

Der er grund til at formode, at disse afgifter medførte, at en del fæstere efterhånden opnåede en vis færdighed i fremstillingen, og at der efterhånden blev mulighed for at opnå en overskudsproduktion, som kunne sælges.<ref name="Chr 172"/> En nøjere organisering optræder først i slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet, da [[hosekræmmer]]e opnåede handelsrettigheder i København, hvis de tog borgerskab, hvilket skete.<ref name="Chr 175">Christensen, s. 175</ref> Foruden salg i hovedstaden blev hoser, vanter, uldtøjer og ærmer eksporteredeseksporteret til [[Norge]], [[Hamborg]] og [[Holland]].<ref name="Chr 172">Christensen, s. 172</ref>

En lignende husflid som bindevirksomheden vandt også frem på andre områder, således væveriet.<ref name="Chr 176">Christensen, s. 176</ref> I Sønderjylland vandt [[knipling]]sindustrien udbredelse, især på grevskaberne [[Schackenborg]] og [[Trøjborg]] godser<ref name="Chr 183">Christensen, s. 183</ref> og i [[Vendsyssel]], i [[Hellum Herred|Hellum]] og [[Hindsted Herred|Hindsted]] herreder i [[Himmerland|Vesthimmerland]]<ref name="Chr 172">Christensen, s. 172</ref>, i [[Vorup]] ved [[Randers]] og på [[Varde]]-egnen, især i [[Øster Horne Herred|Øster]] og [[Nørre Horne Herred|Nørre Horne]] herreder produceredes "jydepotter",<ref>https://denstoredanske.lex.dk/jydepotter</ref> der i stort tal blev udført og solgt til Hamborg og Elbområdet samt [[Lübeck]] og [[Riga]].<ref name="Chr 185">Christensen, s. 185</ref>

Husfliden fortsatte i 1700-tallet og 1800-tallet og gjorde landbefolkningen stort set selvforsynende med beklædningsvarer af vadmel, hvergarn, [[hør]]- og blårlærred samt [[trikotage]], og en lignende produktion forekom af trævarer og lervarer, mens hestesko, knive, økser, save, leer, spader og lignende blev fremstillet af stedlige smede.<ref name="BJ 12">Bro Jørgensen, s. 12</ref> Om [[Bornholm]] blev det i [[1735]] oplyst, at der kun var få huse, hvor der ikke fandtes en [[Væv (redskab)|væv]], og amtmanden mente, at disse hjemmelavede produkter var af bedre kvalitet end stoffer indførteindført fra [[Danzig]].<ref name="BJ 14">Bro Jørgensen, s. 14</ref>

I indberetninger fra [[Sjælland]] blev samme år klaget fra [[Roskilde]], [[Køge]], [[Næstved]] og [[Stege]] klaget over, at væverne foruden det tilladte vadmel samt blår- og hampelærred også producerede hørlærred, dynevår, drejeldrejl<ref>https://lex.dk/.search?query=drejl</ref>, ulmerdug<ref>https://lex.dk/.search?query=olmerdug</ref> og andet. I flere landsbyer i købstædernes omegn fandtes ikke blot flere vævere, men nogle af disse havde endda regulære værksteder med flere væve, og forholdene blev værre for købstadshåndværkerne ved, at landsbyvæverne fik bestillinger fra købstæderne.<ref name="BJ 14"/>

For Jyllands vedkommende er billedet mere varieret: visseVisse steder produceredes kun vandmelvadmel, tøj og lærred til eget forbrug<ref name="BJ 17">Bro Jørgensen, s. 17</ref>, men fx Randers kunne i 1769 udføre til en værdi af 13.060 rigsdaler hjemmegjorte varer<ref name="BJ 18">Bro Jørgensen, s. 18</ref>, og Aaborg samme år for 37.283 rigsdaler.<ref name="BJ 19">Bro Jørgensen, s. 19</ref> Samme år indførte Aalborg 669.056 pund hør, 159.296 pund hamp og 158.498 pund blår, der gik til fremstilling af lærred.<ref name="BJ 19"/> Dertil kom uldvareproduktionen, som havde sit tyngdepunkt i egne med stort fårehold som [[Hammerum Herred|Hammerum]], [[Bølling Herred|Bølling]], [[Ulfborg Herred|Ulfborg]], [[Lysgård Herred|Lysgård]] og [[Middelsom Herred|Middelsom]] herreder, hvor der blev produceret strømper, huer, vanter og undertøj. Men også Vesthimmerland havde en anselig husflidsproduktion.<ref name="BJ 20">Bro Jørgensen, s. 20</ref> Dertil kom så kniplingsindustrien i Sønderjylland<ref name="BJ 20"/> og pottemageriet flere steder i Jylland.<ref name="BJ 21">Bro Jørgensen, s. 21</ref> Andre binæringer var fremstilling af [[Husholdningssalt|salt]], [[kalk]] og [[teglsten]]. Visse steder i [[Ribe Amt (før 1970)|Ribe]] og [[Ringkøbing Amt (før 1970)|Ringkøbing]] [[amt]]er blev [[teglværk]]er drevet af bønder, men undertiden i tilknytning til godser,<ref name="BJ 22">Bro Jørgensen, s. 22</ref> og mange godser engagerede sig også i fremstilling af uld- og linnedvarer.<ref name="BJ 29">Bro Jørgensen, s. 29</ref> Hele denne husflidsvirksomhed var en skarp konkurrent til de klædefabrikker m.m., som staten på samme tid forsøgte at fremme.