Versionen fra 13. nov. 2020, 20:00 redigér Moj1948 (diskussion \| bidrag) 1.020 edits m →‎Danmark Tag: Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 14. nov. 2020, 15:46 redigér fjern redigering Moj1948 (diskussion \| bidrag) 1.020 edits m Redaktionelle ændringer Gå til næste forskel →
Linje 4: == Oprindelsen til navnet == Epidemien fik navnet "den spanske syge", fordi sygdommen - på grund af [[censur\|pressecensur]] i de krigsførende lande under [[første verdenskrig]] - første gang blev rapporteret af nyhedsmedier i det neutrale [[Spanien]].<ref name="”Trier”" /> I Spanien var Kong [[Alfons 13. af Spanien]] ([[1886]] – [[1941]]) blandt de første smittede, og nyheden om kongens sygdom anses som den første offentlige omtale af sygdommen.<ref>[https://tidsskriftet.no/2001/12/medisinsk-historie/spanskesyken-i-norge-1918-19 Tom Borza: "Den spanske syge i Norge", ''Tidsskrift for Den norske lægeforening'' nr. 30/2001]</ref> == Udbredelse == Den spanske syge brød ud nogle måneder før afslutningen af 1. verdenskrig (1914-1918). Epidemien opstod med stor sandsynlighed i [[USA]] i begyndelsen af 1918. Måske i marts hos [[rekrut]]ter i øvelseslejren Funston i [[Kansas]].<ref>[https://www.smithsonianmag.com/history/journal-plague-year-180965222/ How the Horrific 1918 Flu Spread Across America]</ref> Nogle få uger efter blev en halv million amerikanske [[soldat]]er sejlet over [[Atlanterhavet]] til [[Vestfronten]] i [[Europa]]. De første sygdomsudbrud i Europa opstod i april 1918 i [[Bordeaux]] og [[Brest]], der var Frankrigs hovedhavne for allierede soldater. I Spanien var Kong [[Alfons 13. af Spanien]] ([[1886]] – [[1941]]) blandt de første smittede, og nyheden om kongens sygdom anses som den første offentlige omtale af sygdommen.<ref>[https://tidsskriftet.no/2001/12/medisinsk-historie/spanskesyken-i-norge-1918-19 Tom Borza: "Den spanske syge i Norge", ''Tidsskrift for Den norske lægeforening'' nr. 30/2001]</ref> ~~Den spanske syge brød ud nogle måneder før afslutningen af 1. verdenskrig (1914-1918).~~ Sygdommen kom i bølger fra 1918 til 1920, og det vurderes, at den tog livet af omkring 50 millioner mennesker. I USA døde 675.000, og kistesnedkerne kunne ikke holde trit med efterspørgslen. I [[New York]] blev der rapporteret om mennesker, der følte sig raske, da de gik ned i [[undergrundsbane]]n, men som blev båret døde ud. Sygdommen angreb [[lunge]]rne. [[Ilt]]mangel gjorde patienterne blå i ansigtet, inden de hostede skummende [[blod]] op og blødte fra næse, ører og øjne. <ref>[https://www.bt.no/amagasinet/i/9m6p7p/Hundre-ar-etter-spanskesyken-Kan-en-ny-norsk-vaksine-omsider-gi-oss-overtaket-mot-influensa Per Magnus Riseng: "100 år efter den spanske syge", ''A-magasinet'', 23. februar 2018]</ref> En militærlæge på et sygehus i [[Massachusetts]] kaldte det "''den værste form for [[lungebetændelse]], der nogensinde er set''". To timer efter indlæggelse havde patienten mørke pletter over kindbenene, og et par timer senere begyndte den blå farve at sprede sig fra ørerne ud over hele ansigtet. Døden indtrådte få timer senere. <ref>[https://dartmed.dartmouth.edu/winter06/html/cold_comfort.php Laura Carter: "Cold comfort", ''Dartmouth Medicine Magazine'', vinteren 2006]</ref> I 1918 anede ingen, at influenza er en [[virus]].▼ ~~== Historie ==~~ ▲Den spanske syge brød ud nogle måneder før afslutningen af 1. verdenskrig (1914-1918). Sygdommen kom i bølger fra 1918 til 1920, og det vurderes, at den tog livet af omkring 50 millioner mennesker. I USA døde 675.000, og kistesnedkerne kunne ikke holde trit med efterspørgslen. I [[New York]] blev der rapporteret om mennesker, der følte sig raske, da de gik ned i [[undergrundsbane]]n, men som blev båret døde ud. Sygdommen angreb [[lunge]]rne. [[Ilt]]mangel gjorde patienterne blå i ansigtet, inden de hostede skummende [[blod]] op og blødte fra næse, ører og øjne. <ref>[https://www.bt.no/amagasinet/i/9m6p7p/Hundre-ar-etter-spanskesyken-Kan-en-ny-norsk-vaksine-omsider-gi-oss-overtaket-mot-influensa Per Magnus Riseng: "100 år efter den spanske syge", ''A-magasinet'', 23. februar 2018]</ref> En militærlæge på et sygehus i [[Massachusetts]] kaldte det "''den værste form for [[lungebetændelse]], der nogensinde er set''". To timer efter indlæggelse havde patienten mørke pletter over kindbenene, og et par timer senere begyndte den blå farve at sprede sig fra ørerne ud over hele ansigtet. Døden indtrådte få timer senere. <ref>[https://dartmed.dartmouth.edu/winter06/html/cold_comfort.php Laura Carter: "Cold comfort", ''Dartmouth Medicine Magazine'', vinteren 2006]</ref> I 1918 anede ingen, at influenza er en [[virus]]. [[Fil:PreventDiseaseCarelessSpitting.jpg\|thumb\|Plakat fra USA: [[Influenza]] og [[tuberkulose]] spredes ved [[spyt]]ten, [[nys]] og [[hoste]].]] Linje 30: At mennesker var mere vant til smitsomme sygdomme end i dag fremgår af, at ''[[Bergens Tidende]]'' ikke engang omtalte epidemien i sine årskavalkader for 1918 og 1919. En læge i [[Bergen]] fortalte rystet, at han selv i epidemiens sidste måneder ret ofte blev spurgt, om sygdommen virkelig var smitsom. Som sygdomsforebyggelse fik man anbefalet at stikke en glødende strikkepind i en kop [[tjære]] og inhalere røgen. Det var under [[forbudstiden]] i Norge, og nogen fattede mistanke til [[alkohol]] som sygdommens virkelige årsag. En læge havde udskrevet 8.895 [[recept]]er på [[cognac]] og blev af den grund stillet for retten (han blev frikendt). Det blev foreslået, at [[giftgas]] anvendt under verdenskrigen kunne have forgiftet luften også i det fjerntliggende Norge og angrebet folks lunger. <ref>[https://www.bt.no/btmeninger/kronikk/i/Grdb6/Da-Spanskesyken-kom-til-Bergen Dr. Cecilie Bredrup: "Da den spanske syge kom til Bergen", ''[[Bergens Tidende]]'' 30. april 2006]</ref> == ~~Beskrivelse~~Sygdomsbeskrivelse == [[Fil:165-WW-269B-11-trolley-l.jpg\|thumb\|En [[sporvogn]]skonduktør i Seattle i 1918 nægter passagerer adgang, fordi de ikke har maske på.]] Nyere forskning har vist, at den spanske syge skyldtes et [[influenza]]virus ([[H1N1]]), der ligner den [[fugleinfluenza]],

Den spanske syge: Forskelle mellem versioner