Plettyfus: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Eksempler på udbrud: Udvidet. Dachau er ikke repræsentativ for anvendelsen af Zyklon B i tyske kz-lejre.
m Smårettelser og wiki link til "tyfus" som sygdommen ofte forveksles med
Linje 1:
[[Fil:Epidemic typhus Burundi.jpg|thumb]]
 
'''Plettyfus''' (''Typhus exanthemathicusexanthematicus'', ''Febris exanthematica'', eksanthematisk tyfus) – fra [[græsk]] ''typhos'', som betyder doven, hvilket skulle beskrive sindstilstanden hos folk, der lider af sygdommen – også kaldet krigstyfus eller hungertyfus, har i visse henseender lighed med den tyfoide feber[[tyfus]] og er også blevet sammenblandet med denne.
 
== Udbredelse ==
 
Sygdommen er [[endemisk]], og findes til stadighed i Rusland, i Østeuropa, i England og i Irland. Sandsynligvis har flere epidemier, som i tidligere dage er gået under navn af pest, i virkeligheden været plettyfus.
 
== Smittemåde ==
Linje 13:
== Forløb ==
 
Plettyfus har en [[inkubationstid]] på omtrent en halv snes dage, sjældensjældent meget længere, tit noget kortere, begynder temmelig pludseligpludseligt, ofte med kulderystelse, og temperaturen stiger hurtig til henved 40 °C. Samtidig er der almindeligt ildebefindende, hovedpine, hyppig opkastning.
 
Temperaturen holder sig høj i de følgende dage, og nu fremkommer, efter at sygdommen har varet 4—5 dage, det karakteristiske udslæt, som ligner det ved tyfoid feber, altså er et ''Roseolaexanthem'', men mere udbredt end ved hin, idet det som regel ikke alene indtager kroppen, men også ekstremiteterne (arme og ben). Feberen tager fremdeles til, når sit højdepunkt i begyndelsen af anden uge; nu bliver patienten mere medtagen, mere sløv og plages ofte af stærke hallucinationer og ængstende forestillinger. Fra tyfoid feber adskiller sygdommen sig imidlertid ved det kortere forløb, idet der allerede med slutningen af anden uge begynder en aftagen af feberen, samtidig med at patienten bliver roligere og mere klar, og i løbet af nogle dage falder temperaturen til den normale, således at sygdommen ikke varer mere end 2—2½ uge indtil rekonvalescensen, og denne er endda trods patientens meget medtagne tilstand forholdsvis kort.