Forskel mellem versioner af "Synkopetiden"

51 bytes tilføjet ,  for 13 år siden
ingen redigeringsopsummering
m (ændret henvisning til Dansk)
Mange tryksvage mellemvokaler forsvandt - urnordiske trestavelsesord blev til oldnordiske tostavelsesord.
 
De forsvundne vokaler efterlod sig en slags aftryk i udtalen af den foregående vokal, der var lidt forskellig alt efter den forsvundne vokal. Disse små forskelle blev nu betydningsbærende. Det førte til at sproget fik flere forskellige vokaler (æ og ø er vistnok opstået på den måde) og nogle lidt obskure bøjningsmønstre, hvoraf enkelte stadig findes i nudansk: <i>et barn</i> - <i>flere børn</i>. Moderne islandsk og færøsk er stadig fuldt af disse bøjninger.
 
Islændingene og færingene har i øvrigt fortrudt synkopen og har puttet en masse u'er ind der hvor de syntes der var for mange konsonanter i oldislandsk. F.eks. er det [[oldislandsk]]e <i>Baldr</i> (guden [[Balder]]) på moderne islandsk og færøsk blevet til <i>Baldur</i>. DissePå islandsk udtales disse u-er udtales som en ret neutral, y- eller ø-agtig lyd. De svarer ikke til de urnordiske mellemvokaler som forsvandt i synkopetiden.
 
{{Arvefølge|[[Dansk (sprog)|Det danske sprogs udvikling]]|[[Urnordisk]]<br> [[200]]-[[500]]|[[Norrønt]]<br>[[700]]-[[1350]]}}
31

redigeringer