Huldre: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Observationer: Gautefall i 2002.
Linje 11:
== Observationer ==
Huldren regnes til de underjordiske. I området [[Finnskogen]] er der så sent som i [[2013]] rapporteret om møder med skabningen. <ref>{{cite web|url=https://www.nrk.no/kultur/--jeg-motte-huldra-pa-finnskogen-1.10853872|title=Han møtte Huldra på Finnskogen {{no sprog}}|website=nrk.no|accessdate=31. december 2018}}</ref> Jægeren Harald Polden beskrev sit møde med huldren i de øde områder på Helleland øst for [[Egersund]]. Han havde tændt et bål og var ved at koge vand op. Da fik han pludselig øje på en kvinde på den anden side af mosen, "''på to bøsseskuds afstand''". Han greb sin [[kikkert]]; kvinden havde en stolt rejsning, brunt hår og grønlige øjne. To ting undrede ham - hendes lange [[fletning]]er, og at hun gik med en lang nederdel. Pludselig lænede hun sig frem, og da skørtet gled derved lidt op, kunne Polden se, at hun var barfodet, og en tredje fletning kom til syne under skørtekanten - en kohale. Samtidig kogte Poldens kedel over. Han rev den væk fra bålet, men nu var der ingen ved mosen. En gang genfortalte han historien for en mor og datter på egnen. Pigen så hen på sin mor og sagde: "Der ser du." Hun havde oplevet det samme på det samme sted som Polden.<ref>{{cite web|url=https://www.aftenbladet.no/lokalt/i/4VvrV/Mystiske-Helleland|title=Mystiske Helleland {{no sprog}}|publisher=Stavanger Aftenblad|accessdate=31. december 2018}}</ref>
[[Fil:Huldra's_Nymphs.jpg|thumb|Huldrer, som Bernard Evans Ward tænkte sig dem.]]
 
Huldrene er musikalske, så mange spillemænd har lært af dem. Ole Arntsen ([[1823]]-[[1911]]) fra gården Halsen på Sæterlandet, senere [[husmand]] og [[spillemand]], var en sommerdag oppe på taget af sit bådhus for at slå græs til sin [[ged]]. Pludselig fik han en dask i hovedet af nogen, han ikke kunne se. Han besvimede, trillede ned af taget og ned i strandstenene. Han havde slået sig slemt og blev liggende, helt fortumlet. Da hørte han nogen spille [[violin]], og fik øje på en huldre, siddende på en stor sten ved vandet. På fødderne havde hun træsko med jernbeslag; på [[dialekt]]en ''jar-føra''. Takten trampede hun fast og hardt mot stenen med sine jernbeslåede sko. Derfor kaldte Ole [[melodi]]en "Jar-førå". <ref>{{cite web|url=http://www.velfjord.no/historikk/kultur/huldreslott.html|title="Jar-førå" - Huldreslåtten {{no sprog}}|archiveurl=https://web.archive.org/web/20170403192351/http://www.velfjord.no/historikk/kultur/huldreslott.html|archivedate=3. april 2017|deadurl=yes|accessdate=31. december 2018}}</ref>
 
En pige klarede at få taget et billede ef en huldre bagfra i november [[2002]], ved [[Gautefall]] nord for [[Arendal]]. Dette sammenfaldt med en række opringninger fra folk i området, der var overbevist om at de havde set en huldre og ligeledes beskrev hende som barfodet i [[sne]]en og klædt i sommerkjole, med en kohale slæbende efter sig.<ref>https://www.nrk.no/vestfoldogtelemark/sa-huldra-pa-gautefall-1.297167
</ref> 
 
== Huldren og hendes kvæg ==