Huldre: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Observationer: Gautefall i 2002.
→‎Huldren på Elstad gård: Sagnet fra Ryfylke.
Linje 20:
[[Fil:Norske folke og huldre-eventyr.jpg|thumb|Forsiden på [[Asbjørnsen og Moe]]s ''Norske folke- og huldreeventyr'', andet oplag fra [[1896]].]]
I [[Lofoten]] fandt man det tryggest at lade en bås i [[kostald]]en stå tom, ud fra den formodning, at huldren havde sin kostald lige under menneskenes kostald. Fik hun det for trangt i sin egen, lånte hun bare den tomme bås oppe hos menneskene. Til gengæld sørgede hun for, at menneskenes køer holdt sig raske og trivedes. Men tog de huldrebåsen i brug, kunne hun finde på at sætte ondt på dyret, der stod der - og måske på flere, for huldren er kendt som hævngerrig. Angiveligt måtte mand på en gård i Lofoten flytte sin kostald tre gange, fordi den stod i vejen for huldren. Han undrede sig over, hvorfor hans dyr ikke ville trives. Så fortalte huldren ham en nat, at hans kostald stod lige over hendes spisebord. Manden flyttede så stalden et stykke væk; men stadig døde flere af hans dyr, stadig måtte de slæbe selvdøde køer eller får ned i vandkanten. En nat sagde huldren til ham, at hans stald nu stod lige over vuggen, hvor hendes barn lå, og der dryppede så meget grimt ned på den lille. Så måtte han igen til at flytte stalden; men derefter fik han og hans dyr også fred.<ref>{{cite web|url=https://historier.no/historier/hulder-og-underjordiske-i-lofoten/|title=Hulder Og Underjordiske I Lofoten ''{{no sprog}}''|website=historier.no|accessdate=3. juli 2019}}</ref>
 
== Ægteskab med en huldre ==
På Tjentland i [[Ryfylke]] holdt der huldrer til på gården, især i ildhuset, hvor de lavede mad. En gang da husfolket bagte i ildhuset, kom en huldre ind med sin datter. Den ældste søn på gården syntes pigen var køn, og blev advaret af hendes mor: "''Rører du hende, skal du ta' hende til kone, enten du vil eller ej, så meget du ved det.''" Drengen lo og gantes fortsat med pigen. Han måtte dermed forloves med hende, men fik kolde fødder, da brylluppet nærmede sig. En gang gemte han sig under et stort kar ved at vælte det over sig. Huldredatteren prøvede at vippe karet væk, men han fandt kniven frem og skar på det nærmeste fingrene af hende, Det nyttede ham dog ikke, og de blev gift. Ved den anledning blev pigen [[dåb|døbt]], og da faldt hendes hale af; men tre dage efter kom tre store [[malkeko|malkekøer]] til gården og vandrede af sig selv ind i båsen. Ægteparret levede så sammen, men ikke helt fredeligt, da han ikke kunne glemme hendes baggrund. Han var en dygtig [[smed]], og en dag, hun havde kaldt ham ind til maden flere gange, tog han et gloende jern og holdt under hendes næse, Da tog hun en hestesko op fra gulvet i [[smedje]]n og bøjede den ud. "''Er du så stærk?''" spurgte han vantro. Det bekræftede hun: "''Så nu forstår du, hvad jeg kunne have gjort ved dig, hvis jeg havde villet. Men jeg holder for meget af dig til at ville bruge magt for at få min vilje.''" Efter det levede de godt sammen, og der skal findes folk i Årdal i Ryfylke, der nedstammer fra dette par. Den [[slægt]] har altid haft mere held med sit [[kvæg]] end andre folk.<ref>https://historier.no/historier/huldrejenta-som-ble-gift-til-tjentland/</ref>  
 
== Huldren på Elstad gård ==