Gottfried Wilhelm Leibniz: Forskelle mellem versioner

Gennem rækkesummer kom Leibniz i 1675 frem til integral- og derfra til differentialregning. Han dokumenterede sine betragningerbetragtninger i 1684 med en publikation i ''acta eruditorium''. Efter nutidig målestok mht. førsteudgivelse (prioritet) burde han fremstå som egentlig skaber af infinitisimalregningen; denne tilgang til historien eftersom videnskabelig kommunikation dengang primært foregik mundtligt, gennem adgang til noter og gennem brevveksling. Blivende fortjeneste er dog især den til data stadig mest anvendte notation af differentialer (med bogstavet "d" fra latinsk ''differentia''), differentialkvotienter (<math>{\operatorname{d}\!y\over\operatorname{d}\!x}</math>) og integraler (<math>\int \operatorname{d}x</math>; integraltegnet er en afledning af bogstavet ''S'' fra latinsk ''summa'')