Marstals historie: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
mNo edit summary |
No edit summary |
||
Linje 3:
[[File:Marstal.Ærø.2.jpg|thumb|200px|Marstal Havns stenmole fra 1825]]
'''Marstals historie''' begynder i [[1514]], da skattelister fra Sønderborg og Nordborg amter dokumenterer bebyggelsen "[[Marstal]]l" med seks gårde og et fiskerhus i nærheden af stranden ved [[Eriks Hale]]. Bebyggelsen er sandsynligvis langt ældre.
''Marstals skibsfart'' har sin oprindelse tilbage til delingen af [[Ærø]] i [[1634]]. Dette år blev Ærø delt mellem 4 [[hertug]]er, hvorved blandt andet [[Marstal]] og [[Ærøskøbing]] kom under ulige overherre. Ganske vist var det i delingstraktaten lovet, at Ærøskøbings rettigheder skulle opretholdes ubeskåret, men dette blev ikke overholdt trods gentagne klager, og Marstals skibsfart voksede. Udviklingen hæmmedes dog i begyndelsen af toldbestemmelserne, idet Marstals indbyggere toldmæssigt blev behandlet som udlændinge. [[1729]] forandredes dette med Marstals indlemmelse i den kongelige del af [[Sønderjylland]], hvorved det bestemtes, at byens borgere fremover skulle anses for kongerigske. Derved lagdes grunden til et stort opsving i byens søfart. Ærø lå omtrent midtvejs mellem de danske øer og de sønderjyske og [[holsten]]ske havne, og snart begyndte byens skippere at fragte [[korn]] fra syddanske købstæder til hertugdømmerne, hvorfra kornet blev viderefragtet til store tyske og nederlandske byer. Især på [[Lolland]] kom kornfragten til hertugdømmerne under marstallernes styring, og mange stedlige købmænd udviklede sig til disses opkøbere på øen.
Omkring [[1634]] boede der i læ af Eriks Hale en større fiskerbefolkning. [[Hertug]]en, der havde fået denne del af øen, lod forpagteren af sin gård "Gudsgave" sælge landbrugsprodukter til [[Marstal]]s fiskere. Handelen foregik i begyndelsen med stedets egne produkter, som man afhændede dels i Kongeriget, dels i [[Hertugdømmerne]], hvortil man havde let adgang gennem et løb ud til [[Østersøen]]. På den tid skulle al handel gå over de privilegerede købstæder. Marstalskipperne og oplandets bønder drev derfor [[smughandel]], og Marstals flåde voksede eksplosivt. Smughandelen var nødvendig, fordi ærøskibene blev anset som tilhørende
[[1729]] overgik [[Søbygård (Ærø)|Søbygård]] og Gudsgave Len til kongen, medens den midterste del af øen først kom med i 1750. Marstallernes skibe fik en fortrinsstilling ved at være anerkendt som fartøjer under [[Kongeriget Danmark]] (en snes år før købstaden [[Ærøskøbing]]s skibe) og kunne derfor sejle under de samme betingelser.
Linje 18:
Byens trange pladsforhold bevirkede, at husene ofte blev anbragt vilkårligt.
[[1850]] var Marstals handelsflåde på fode igen efter de sløje år efter [[napoleonskrigene]]. Men [[1864]]-krigen bevirkede, at forbindelserne med [[
[[1861]] fik Marstal status som [[Handelspladser i Danmark|handelsplads]]. En by med status som handelsplads havde nogle af de rettigheder der normalt kun tilkom købstæder og blev tildelt byer, som havde udviklet sig i købstadslignende retning. Før det
I [[Matrikeldirektoratet]] var Marstal Handelsplads noteret som købstad nr. 40. Ejerlavets matrikelnumre stod altså i en købstadsprotokol.
Linje 27:
[[1. verdenskrig]] [[1914]] til [[1918]] kostede mange sømænd fra Marstal livet. Ærø mistede 53 søfolk og 42 skibe, de fleste fra Marstal. [[Mellemkrigstiden]] 1918-1939 var en bestandig kamp for at overleve. Sejlskibene blev fortrængt fra de sidste pladser af motordrevne, større skibe. Kun Newfoundlands-farten var for urentabel for dampskibene. Her sejlede en stor del af Marstals tre- og tomastede skonnerter med fiskeladninger ud fra den vidtstrakte [[Newfoundland og Labrador|Labradorkyst]] og [[Newfoundland]]. [[2. verdenskrig]] tog over 80 af øens søfarende hovedsagelig fra Marstal og omegn.
Den 13.
Skonnerten Bonavista løb af stabelen i Marstal den 7. maj 1914, og den var én af 110 skonnerter fra Marstal, der i tiden fra 1890'erne og frem til [[2. verdenskrig]] i kortere eller længere perioder var beskæftiget i New Foundlandsfarten. Farten med fisk fra [[Newfoundland]] til [[Spanien]], [[Portugal]], og [[Brasilien]] blev en af de vigtigste farter for den marstalske sejlskibsflåde i en tid, hvor sejlskibene støt og roligt blev udkonkurreret af damp- og motorskibe.
Den 5. januar 1971 blev den nye centralskole indviet, Skolen er opført som en kerneskole, hvor gymnastiksalene og aulaen danner en kerne i skolen omgivet af gange og udenfor disse igen klasseværelserne.
2013 overtog søfartsmuseet Eriksens Plads, og den 20 juni 2014 blev Eriksens Plads indviet.
Marstal og Ærøskøbing kommuner blev den 1. januar 2006 sammenlagt til [[Ærø Kommune]].
| |||