Christian 4.: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Tags: Tilbagerullet Visuel redigering |
Zelrin (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Hjart, fjerner ændringer fra SamTheBooMan (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
||
Linje 43:
== Den unge konge ==
[[Fil:Carl Bloch - Ved Niels Kaas dødsleje 1880.jpg|thumb|upright|left|Den 17-årige Christian 4. får overrakt nøglerne til det kongelige skatkammer af den døende [[kansler]] [[Niels Kaas]].{{Byline|1=[[Carl Bloch]]|2=[[1880]]|type=Historiemaleri}}]]
Som barn fik Christian slotspræsten Hans Mikkelsen til lærer; denne havde myndighed til at udøve "''tilbørlig strenghed mod kongens søn''" og "''ikke lade ham have sin egen vilje, men holde ham i god [[disciplin]]''". Christian 4. fik som barn ofte prygl af sin mor dronningen, der blev meget rost for sin strenghed. Selv kom Christian ikke til at slå sine børn; men han godtog,
Ved sin fars død i [[1588]] var Christian kun 11 år. Frederik 2. havde i [[1580]] fået den treårige prins valgt som sin efterfølger under den forudsætning, at Christian underskrev en [[håndfæstning]] ved sin tiltrædelse. Men som umyndig kunne han hverken være regent eller underskrive en sådan håndfæstning. Der blev derfor dannet en formynderregering bestående af fire medlemmer ledet af [[kansler]]en [[Niels Kaas]]. De tre øvrige var [[rentemester]] [[Christoffer Valkendorf]], [[Admiral (søofficer)|rigsadmiral]] [[Peder Munk]] og [[rigsråd]] [[Jørgen Ottesen Rosenkrantz]]. Rosenkrantz overtog ledelsen af regeringen efter [[Niels Kaas]]' død i [[1594]]. Christians moder, den kun 30-årige enkedronning Sophie, mente nok, at hun burde have indflydelse på regeringens førelse, hvilket rigsrådet nægtede hende. Christian fortsatte uanfægtet sin skolegang på [[Sorø Akademi]].<ref>[[#Scocozza, 1997|Scocozza, 1997]]</ref>
Linje 123:
Selv om hans regeringstid var præget af militære nederlag og økonomisk tilbagegang, fremstår Christian 4. som en af de mest fremtrædende, elskede og beundrede konger i rækken. Det skyldes ikke mindst de mange byer, han anlagde: [[Christianshavn]], [[Christianstad]] i [[Skåne]] og [[Christianopel]] i [[Blekinge]], Christiania ([[Oslo]]), [[Kongsberg]] og Christianssand ([[Kristiansand]]) i Norge og [[Glückstadt]] i Holsten. Byerne var anlagt efter [[renæssance]]tidens idealer: gaderne ligger vinkelret på hinanden. I København efterlod han mange bygningsværker som [[Børsen]], [[Holmens Kirke]], [[Rosenborg slot]], [[Regensen]], [[Trinitatis Kirke (Københavns Kommune)|Trinitatis Kirke]] med [[Rundetårn]], der var indrettet som observatorium og udført i røde og gule mursten, ([[Huset Oldenborg|oldenborgernes]] egne farver), [[Nyboder]], [[Proviantgården]], [[Tøjhusmuseet|Tøjhuset]] og [[Christian 4.'s Bryghus|Kongens Bryghus]]. Desuden lod han [[Frederiksborg Slot]] ved Hillerød ombygge til et renæssanceslot. Dermed blev Christian 4. utvivlsomt den største bygherre i Norden.<ref>[https://www.nrk.no/kultur/christian-4-_kvart_-1.896662 Christian 4 (Kvart) – NRK Kultur og underholdning<!-- Botgenereret titel -->]</ref>
Mange af bygningerne havde et praktisk formål: [[Christian 4.s Bryghus|Bryghuset]] skulle forsyne flådens mandskab med [[øl]]. Tøjhuset og Proviantgården husede [[kanon (våben)|kanoner]], [[sejl]], [[tov]]værk, fødevarer og meget andet til flåden. I dag bliver disse bygninger brugt til Tøjhusmuseet, kontorer for [[Folketinget]] og læsesal for [[Rigsarkivet]]. Børsen ved havnen havde også et praktisk formål. Bygningen kan regnes som Danmarks første [[indkøbscenter]]. Her kunne [[boghandler]]e, galanterivarehandlere og købmænd opstille deres boder, så kunderne kunne handle i
Han havde planlagt en ''urbs novae'' (= ny by) med et rundt torv i midten omgivet af 16 gader anlagt i stjerneform. Kirken [[Sankt Anna Rotunda]] ville blive Nordeuropas største kirke, en værdig, protestantisk modvægt til [[Peterskirken]], men den blev aldrig bygget færdig. Det blev derimod [[Tøjhushavnen]] (i dag opfyldt som [[Det Kongelige Biblioteks Have]]), oprindeligt et stort bassin lukket ud mod havnen af en fæstningsmur og en lagerbygning, Galejhuset. Flådens skibe kunne sejle ind i graven, fortøjres og udrustes. Udenfor i havnen stod byens vartegn, en enorm [[Leda og Svanen (København)|søjle med Leda og svanen]] i omfavnelse.<ref>Peder Bundgaard: ''København – du har alt''</ref>
6 kl. er dumme. Christian 4. døde den [[28. februar]] [[1648]] på [[Rosenborg Slot]] og blev gravsat i [[Roskilde Domkirke]]. Han efterfulgtes af sin næstældste søn [[Frederik 3.]]▼
▲
== Galleri ==
|