Christian 4.: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Tags: Tilbagerullet Visuel redigering
m Gendannelse til seneste version ved Hjart, fjerner ændringer fra SamTheBooMan (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
Linje 43:
== Den unge konge ==
[[Fil:Carl Bloch - Ved Niels Kaas dødsleje 1880.jpg|thumb|upright|left|Den 17-årige Christian 4. får overrakt nøglerne til det kongelige skatkammer af den døende [[kansler]] [[Niels Kaas]].{{Byline|1=[[Carl Bloch]]|2=[[1880]]|type=Historiemaleri}}]]
Som barn fik Christian slotspræsten Hans Mikkelsen til lærer; denne havde myndighed til at udøve "''tilbørlig strenghed mod kongens søn''" og "''ikke lade ham have sin egen vilje, men holde ham i god [[disciplin]]''". Christian 4. fik som barn ofte prygl af sin mor dronningen, der blev meget rost for sin strenghed. Selv kom Christian ikke til at slå sine børn; men han godtog, at andre gjorde det, og datteren Leonora Christine fik ved en anledning så mange klø, at hun som gammel havde ar efter det. Frederik 2. overvågede strengt, hvem hans søn omgikkes. Det skyldtes ikke kun [[Stænder|standsbevidsthed]] og frygt for dårlig indflydelse, men også frygt for smitsom sygdom. Fra sin tidligste [[barndom]] blev Christian vant til at flytte rundt på flugt fra [[pest]]udbrud; mere end et år var han ikke bosat på det samme sted. [[Hof]]fets flakken omfattede [[Sorø]], [[Skanderborg Slot]], [[Haderslevhus]], [[Koldinghus]], [[Antvorskov Kloster|Antvorskov]], [[Kronborg]] og [[Frederiksborg Slot]].<ref>[https://books.google.no/books?id=PihADwAAQBAJ&pg=PT11&dq=bodil+wamberg+chr.+4.+vor+udvalgte+prins+l%C3%A6ngere+holdes+barn&hl=en&sa=X&ved=0ahUKEwjeyf7h_43hAhUewsQBHWS1A0MQ6AEIKjAA#v=onepage&q=bodil%20wamberg%20chr.%204.%20vor%20udvalgte%20prins%20l%C3%A6ngere%20holdes%20barn&f=false] Bodil Wamberg: ''Christian IV''</ref>
 
Ved sin fars død i [[1588]] var Christian kun 11 år. Frederik 2. havde i [[1580]] fået den treårige prins valgt som sin efterfølger under den forudsætning, at Christian underskrev en [[håndfæstning]] ved sin tiltrædelse. Men som umyndig kunne han hverken være regent eller underskrive en sådan håndfæstning. Der blev derfor dannet en formynderregering bestående af fire medlemmer ledet af [[kansler]]en [[Niels Kaas]]. De tre øvrige var [[rentemester]] [[Christoffer Valkendorf]], [[Admiral (søofficer)|rigsadmiral]] [[Peder Munk]] og [[rigsråd]] [[Jørgen Ottesen Rosenkrantz]]. Rosenkrantz overtog ledelsen af regeringen efter [[Niels Kaas]]' død i [[1594]]. Christians moder, den kun 30-årige enkedronning Sophie, mente nok, at hun burde have indflydelse på regeringens førelse, hvilket rigsrådet nægtede hende. Christian fortsatte uanfægtet sin skolegang på [[Sorø Akademi]].<ref>[[#Scocozza, 1997|Scocozza, 1997]]</ref>
Linje 123:
Selv om hans regeringstid var præget af militære nederlag og økonomisk tilbagegang, fremstår Christian 4. som en af de mest fremtrædende, elskede og beundrede konger i rækken. Det skyldes ikke mindst de mange byer, han anlagde: [[Christianshavn]], [[Christianstad]] i [[Skåne]] og [[Christianopel]] i [[Blekinge]], Christiania ([[Oslo]]), [[Kongsberg]] og Christianssand ([[Kristiansand]]) i Norge og [[Glückstadt]] i Holsten. Byerne var anlagt efter [[renæssance]]tidens idealer: gaderne ligger vinkelret på hinanden. I København efterlod han mange bygningsværker som [[Børsen]], [[Holmens Kirke]], [[Rosenborg slot]], [[Regensen]], [[Trinitatis Kirke (Københavns Kommune)|Trinitatis Kirke]] med [[Rundetårn]], der var indrettet som observatorium og udført i røde og gule mursten, ([[Huset Oldenborg|oldenborgernes]] egne farver), [[Nyboder]], [[Proviantgården]], [[Tøjhusmuseet|Tøjhuset]] og [[Christian 4.'s Bryghus|Kongens Bryghus]]. Desuden lod han [[Frederiksborg Slot]] ved Hillerød ombygge til et renæssanceslot. Dermed blev Christian 4. utvivlsomt den største bygherre i Norden.<ref>[https://www.nrk.no/kultur/christian-4-_kvart_-1.896662 Christian 4 (Kvart) – NRK Kultur og underholdning<!-- Botgenereret titel -->]</ref>
 
Mange af bygningerne havde et praktisk formål: [[Christian 4.s Bryghus|Bryghuset]] skulle forsyne flådens mandskab med [[øl]]. Tøjhuset og Proviantgården husede [[kanon (våben)|kanoner]], [[sejl]], [[tov]]værk, fødevarer og meget andet til flåden. I dag bliver disse bygninger brugt til Tøjhusmuseet, kontorer for [[Folketinget]] og læsesal for [[Rigsarkivet]]. Børsen ved havnen havde også et praktisk formål. Bygningen kan regnes som Danmarks første [[indkøbscenter]]. Her kunne [[boghandler]]e, galanterivarehandlere og købmænd opstille deres boder, så kunderne kunne handle i havde planlagt en ''urbs novae'' (= ny by) med et rundt torv i midten omgivet af 16 gader anlagt i stjerneformtørvejr. Kirken [[Sankt Anna Rotunda]] ville blive Nordeuropas største kirke, en værdig, protestantisk modvægt til [[Peterskirken]], men den blev aldrig bygget færdig. Det blev derimod [[Tøjhushavnen]] (i dag opfyldt som [[Det Kongelige Biblioteks Have]]), oprindeligt et stort bassin lukket ud mod havnen af en fæstningsmur og en lagerbygning, Galejhuset. Flåven, fortøjres og udrustes. Udenfor i havnen stod byens vartegn, en enorm [[Leda og Svanen (København)|søjle med Leda og svanen]] i omfavnelse.<ref>Peder Bundgaard: ''København – du har alt''</ref>
 
Han havde planlagt en ''urbs novae'' (= ny by) med et rundt torv i midten omgivet af 16 gader anlagt i stjerneform. Kirken [[Sankt Anna Rotunda]] ville blive Nordeuropas største kirke, en værdig, protestantisk modvægt til [[Peterskirken]], men den blev aldrig bygget færdig. Det blev derimod [[Tøjhushavnen]] (i dag opfyldt som [[Det Kongelige Biblioteks Have]]), oprindeligt et stort bassin lukket ud mod havnen af en fæstningsmur og en lagerbygning, Galejhuset. Flådens skibe kunne sejle ind i graven, fortøjres og udrustes. Udenfor i havnen stod byens vartegn, en enorm [[Leda og Svanen (København)|søjle med Leda og svanen]] i omfavnelse.<ref>Peder Bundgaard: ''København – du har alt''</ref>
6 kl. er dumme. Christian 4. døde den [[28. februar]] [[1648]] på [[Rosenborg Slot]] og blev gravsat i [[Roskilde Domkirke]]. Han efterfulgtes af sin næstældste søn [[Frederik 3.]]
 
6 kl. er dumme. Christian 4. døde den [[28. februar]] [[1648]] på [[Rosenborg Slot]] og blev gravsat i [[Roskilde Domkirke]]. Han efterfulgtes af sin næstældste søn [[Frederik 3.]]
 
== Galleri ==