Almindelig havre: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved 194.255.34.118, fjerner ændringer fra 212.112.152.197 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
m Små sproglige justeringer.
Linje 22:
== Beskrivelse ==
 
Alm.Almindelig Havrehavre er en énårigétårig [[plante]] med en tuedannende [[vækstform]]. [[Blad (plantedel)|Bladene]] er linjeformede og bløde i forhold til mange andre græsser. OverBladenes over- og undersiderunderside er ensfarvet grågrønnegrågrøn. [[Blomst]]erne sidderer samlet i [[småaks]], der sidder for enden af særlige [[Stængel_(plantedel)|stængler]]. De enkelte blomster er reduceredereduceret til [[støvdrager]]e eller [[Frugtanlæg|støvfang]]. De blomsterbærende [[Stængel (plantedel)|stængler]] er oprette og hæver sig højt over tuen. DenPlanten [[Blomstring (botanik)|blomstrer]] i [[juni]]-[[juli]]. Frøene modner godt i [[Danmark]].
 
Havre bliver typisk ca.omkring 1 meter høj. I en havremark er der ca.cirka 200 planter perpr. m<sup>2</sup>kvadratmeter, og hver plante danner 1-5 strå.
 
Havre er meget [[Næringsstof (plantenæring)|næringsrig]], og havrens [[protein]]kvalitet er højere end de fleste andre kornsorters på grund af et højt indhold af [[lysin]]. Havre er især rig på [[tiamin]] (B1-[[vitamin]]), [[vitamin E]] og [[vitamin K]] samt mineraler som [[jern]], [[calcium]], [[magnesium]], [[fosfor]], zink, [[kobber]] og kisel. Havren indeholder desuden stoffet [[betaglukan]], som blandt andet er forbundet med reduceret [[insulin]]resistens, [[blodtryk]] og [[kolesterol]]. Havre har det højeste fedtindhold af de almindelige kornsorter og [[harskning|harsker]] derfor let og bliver uspiselig. Havren har et højt indhold af løse fibre, der kan danne slim, og en hård ydre [[cellulose]]skal, som fjernes, før den bruges i [[mad]]lavning.
 
== Nøjsomhed ==
 
Havren er den mest nøjsomme af de fire oprindelige [[korn]]arter. Den var oprindeligt et [[ukrudt]] i [[Mark (jordbrug)|marker]] med [[Byg (Hordeum vulgare)|Bygbyg]], men man foretrak havren på grund af dens evne til at klare sig – selv i våde, kolde [[sommer|somre]].
 
[[Fil:Illustration Avena sativa0.jpg|thumb|260px|Ældre, botanisk fremstilling af havreplanten.]]
Linje 36:
== Oprindelse ==
 
Alm.Almindelig Havrehavre har været dyrket siden [[bronzealder]]en, ogmen densplantens præcise hjemstedoprindelsessted kendes ikke. I modsætning til [[Brød-Hvede|hvede]], [[Byg (Hordeum vulgare)|byg]] og [[Almindelig Rug|rug]], somder er opstået som kornarter i den [[frugtbare halvmåne]] i det østlige [[Tyrkiet]] og [[Irak]], menes havre at være opstået som kornart i [[Europa]].<!-- Kilde mangler -->
 
== Anvendelse ==
 
Havren anvendes dels som et energirigt foder til [[hest]]e og, dels i form af valsede flager som fødemiddel for [[menneske]]r.
 
Af havre fremstilles bl.a. følgende produkter:
* [[Havregryn]] (valset havre).
* [[Havredrik]].
* [[Havregrynskage]]r.
* [[Havreøl]] (så vidt vides kun i [[England]]).
 
Havreslim har længe været brugt i behandling af mavepine.<ref>[http://videnskab.dk/krop-sundhed/gor-tarmbakterier-os-fede Gør tarmbakterier os fede. Videnskab.dk 2013]</ref>
 
Der er videnskabeligt belæg for, at havres indhold af [[beta-glucan]] kan sænke [[kolesterol]]indholdet i blodet. Det er gavnligt for at forebygge [[hjertekarsygdom]]me. og effektenEffekten opnås ved et dagligt indtag af 3tre gram beta-glucan.<ref name="efsa"/>. I EU er det tilladt at anprise denne sundhedseffekt på fødevarer, hvis en portion indeholder mindst 1ét gram beta-glucan.<ref name="forordning1160"/> Beta-glucan hører til gruppen af [[kostfibre]]. Indholdet af beta-glucan i havrekorn er typisk ca.omkring 5 % af kornets tørvægt<ref name="oatsandhealth"/>.
 
== Kilder ==