Diskussion:Minksagen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
MGA73 (diskussion | bidrag) →Hvem gav ordren: Måske det så var mere relevant, at billedeteksten nævnte noget, der var kendt i den brede offentlighed fremfor noget som står et eller andet sted i en redegørelse? |
MGA73 (diskussion | bidrag) →Hvilken paragraf i grundloven: Grundlovens § 22 |
||
Linje 40:
::::::::: MGA73, du lægger folk ord i munden som ikke er sagt. F.eks. om at regeringen ikke er involveret, eller at ordren var lovlig. Og ja "i strid med med forvaltningsmæssige principper" er ikke det samme som "ikke i strid med grundloven". Men ministeriet mener begge dele som du kan se ved at læse kilden (ritzau-tekst). --[[Bruger:Dipsacus fullonum|Kartebolle (Dipsacus fullonum)]] ([[Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum|diskussion]]) 21. nov 2020, 11:50 (CET)
:::::::::: {{re|Dipsacus fullonum}} jeg er blevet beskyldt for at diskutere ting, som ikke er relevant. Jeg forklarer derfor, hvorfor jeg mener, at det er relevant at diskutere de forskellige muligheder. Som jeg skriver så står der ikke i artiklen i BT at Justitsministeriet vurderer, at grundloven er blevet overholdt. Det er justitsministeren der konkluderer det. Mit spørgsmål er derfor om Justitsministeriet noget sted konkluderer at grundloven er blevet overholdt? Hvis man spørger ministeriet meget direkte og 100 jurister, så kan det jo godt være, at de mener, at grundloven er en del af de "grundlæggende forvaltningsretlige normer". Men det mener jeg ikke er vores opgave. Vi skal kun skrive at Justitsministeriet mener, at grundloven er blevet overholdt, hvis de rent faktisk skriver det. Ellers må vi nøjes med at citere dem for det, de har sagt. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. nov 2020, 12:00 (CET)
{{outdent}}
Mht. hvilke paragraffer kan jeg supplere med hvad Justitsministeriet skriver i https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/MOF/bilag/130/2284039.pdf:
{{citat|Legalitetsprincippets hjemmelskrav afspejles i grundlovens § 22, der dels indebærer, at et af Folketinget vedtaget lovforslag får lovskraft, når det senest 30 dage efter den endelige vedtagelse stadfæstes af kongen, dels indebærer, at lovene skal kundgøres. Det antages på den baggrund, at et lovforslag, som er fremsat for Folketinget, ikke giver myndighederne hjemmel til at træffe retligt bindende afgørelser over for borgerne. Dette gælder så meget desto mere, hvis et lovforslag endnu ikke er fremsat. Den gældende lov vil således som det klare udgangspunkt skulle overholdes, indtil et eventuelt lovforslag er vedtaget, stadfæstet og kundgjort. Dette gælder, uanset om lovændringen måtte ske med gyldighed fra fremsættelsestidspunktet (tilbagevirkende kraft). Før vedtagelse, stadfæstelse og kundgørelse af lovforslaget er der således ikke tale om en statsretligt gyldig hjemmel.}}
Dvs. Justitsministeriet nævner selv grundlovens § 22. Jeg synes, at de skriver meget klart, at hvis man handler uden at have hjemmel, så overholder man ikke grundlovens § 22. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. nov 2020, 16:00 (CET)
== Hvem gav ordren ==
| |||