Wikipedia

USA's forfatning: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Ændret indledning + skrevet til..
Omskrevet og skrevet til.
Linje 24:
|}
 
'''USA's forfatning''' ({{lang-en|'''Constitution of the United States of America'''}}) er de grundlæggende regler og love (grundlove), som fastsætter [[USA|Amerikas Forenede Staters]] styreform og organisering. Det er den korteste samt næstældste, stadig gældende, forfatning i verden – kun overgået af [[San Marino|San Mario]]'s forfatning, som kan tilbagedateres til [[1600]].<ref>Slomp, Hans (2011): [https://books.google.com/books?id=LmfAPmwE6YYC&q=oldest+constitution+Marino&pg=PA693 ''Europe, A Political Profile: An American Companion to European Politics''.] ABC-CLIO. s. 693. [[ISBN]] <bdi>978-0-313-39181-1</bdi>. Hentet 22. November 2020.</ref><ref>{{cite web|url=http://www.ushistory.org/tour/tour_ncc.htm|title=U.S. Constitution Center|accessdate=2008-09-21}}</ref><ref>Oldest.org: "[https://www.oldest.org/politics/constitutions/ 10 Oldest Constitutions In The World]". Hentet 22. november 2020.</ref> Den er grundlag og udgangspunkt for al lovgivning og al myndighedsudøvelse på [[føderation|føderalt]] niveau i [[USA]], ligesom den definerer omfanget og begrænsningerne af den føderale stats – dvs. centralregeringen – beføjelser. Herunder tilkendegiver forfatningen de indbyderes ansvarsområder, forpligtigelser og forholdet mellem føderationen, de enkelte [[USA's delstater|delstater]] og borgerne i USA.
 
USA's forfatning (eller den føderale forfatning) skal ikke forvekslet med de enkelte [[USA's delstater|delstaters]] forfatninger. Således har de enkelte [[USA's delstater|amerikanske delstater]] alle deres egen forfatning, som i nogen grad ligner den føderale forfatning, idet disse ligeledes skitserer myndighedsstrukturen og omfanget af denne – omend ikke på føderalt niveau men derimod på delstats niveau. De enkelte delstaters forfatninger er dog oftest meget længere og mere detaljeret sammenlignet med den føderale forfatning. Således består USA's forfatning aktuelt af ca. af 7.550 ord, mens delstaten [[Alabama|Alabamas]] forfatning består af mere end 300.000 ord.<ref>Dixon, W.S. (d. 22. marts 2005): "[http://legacy.decaturdaily.com/decaturdaily/opinion/other/050320.shtml Comparison of Alabama and U.S. constitutions]". ''The Decatur Daily''. Hentet: 22. november 2020.</ref><ref>"[https://texaspolitics.utexas.edu/educational-resources/look-sizes-state-constitutions Sizing Up Constitutions: State and U.S. Constitutional Length by Date of Adoption]" Hentet 22. november 2020.</ref> Dette skyldes bl.a. udformningen af USA's forfatning, herunder dens principper om [[føderalisme]]. Her forsøger USA's forfatning i højere grad at beskrive forskellige rettigheder på et overordnet niveau, ligesom den har større fokus på at etablere og tildele forskellige magtbeføjelser til forskellige instanser. Det er herefter i højere grad delstaternes opgave at konkretisere dette, således det adresserer nye samt delstats-specifikke samt aktuelle problemstillinger/lovgivning. SåledesDe harenkelte delstaterne ogsåhar dermed en høj grad af selvbestemmelse, hvorved de i højere grad har behov for at kunne opdatere, tilføje og ændre deres forfatninger, således disse modsvarer nye behovønsker og deresbehov befolkningersfra ønskerdelstatens borgere. DetSom erdirekte såledeskonsekvens lettereaf atdette, ændreer endet delstatskonstrueret forfatning.således, Derimod erat det sværter nemmere at fåændre gennemførten ændringerdelstats ogforfatning tilføjelsersammenlignet tilmed USA'sden føderale forfatning, (som beskrevetgengivet i Artikel V). Som et direkte resultat heraf, er USA's forfatning kun blevet ændret sytten gang siden vedtagelsen af "''the Bill of Rights''" i [[1791]].
 
USA's forfatnings første tre artikler tilkendegiver tilsammen doktrinen om [[magtadskillelse]], som inddeler den føderale stat i tre grene (magtens tredeling):
Forfatningen definerer tre grene af magtapparatet:
 
* en lovgivende forsamlingmagt: [[Kongressen (USA)|Kongressen]], som består medaf to kamre, som erhenholdsvis [[Repræsentanternes Hus (USA)|repræsentanternesRepræsentanternes husHus]] og [[Senatet (USA)|senatetSenatet]], som tilsammen danner [[Kongressen (USAArtikel I)|Kongressen]],.
 
* en udøvende magt: regeringen, som ledes af [[USA's præsidenter|præsidentenUSA's præsident]] og(Artikel II).
 
* en dømmende magt: de føderale domstole, som ledes af [[USA's højesterethøjesteretspræsident]] (Artikel III).
De tre artikler skitserer magtbeføjelserne og opgaverne for hver af de tre grene. Artikel IV, Artikel V og Artikel VI tilkendegiver konceptet om [[føderalisme]]. Heri beskrives delstaternes rettigheder og ansvarsområder i relation til den føderale regering, herunder den fælles proces hvormed forfatningsændringer gennemføres. Forfatningen henlægger en række opgaver til de amerikanske delstater og skaber derved et føderalt regeringssystem. Artikel VII fastlægger den procedure, som de tretten oprindelige delstater efterfølgende anvendte til at ratificere USA's forfatning.
 
Den amerikanskeUSA's forfatning blev vedtaget den [[17. september]] [[1787]] af Forfatningskonventet i [[Philadelphia]] og blev godkendt ved forfatningskonventer i hver af de [[USA's delstater|amerikanske staterdelstater]]. I modsætning til fx den danske grundlov er den amerikanskeUSA's forfatning ikke omskrevet efter vedtagelsen, men der er derimod vedtaget forskellige tilføjelser ([[engelsk]]: ''amendments''). De første 10 blev vedtaget blot fire år efter at forfatningen var vedtaget., Dei [[1791]], og omtales som "''the Bill of Rights''". De erbekskriver en række grundlæggende rettigheder, som borgernealle harborgere i forholdUSA er sikret, herunder ytrings-, religions-, og pressefrihed (1. tilføjelse) samt retten til statenat bære og holde våben (2. tilføjelse)▼
Forfatningen skitserer magtbeføjelserne og opgaverne for hver af de tre grene. Forfatningen henlægger en række opgaver til de amerikanske delstater og skaber derved et føderalt regeringssystem.
 
▲Den amerikanske forfatning blev vedtaget den 17. september 1787 af Forfatningskonventet i Philadelphia og blev godkendt ved forfatningskonventer i hver af de amerikanske stater. I modsætning til fx den danske grundlov er den amerikanske forfatning ikke omskrevet efter vedtagelsen, men der er tilføjelser. De første 10 blev vedtaget blot fire år efter at forfatningen var vedtaget. De omtales som Bill of Rights. De er en række grundlæggende rettigheder, som borgerne har i forhold til staten.
 
De forenede staters forfatning er den korteste og ældste skrevne forfatning, som fortsat er gældende i noget land i Verden.<ref>{{cite web|url=http://www.ushistory.org/tour/tour_ncc.htm|title=U.S. Constitution Center|accessdate=2008-09-21}}</ref>
 
Forfatningen har en central placering i amerikansk lovgivning og politisk kultur.<ref> Casey (1974)</ref> Det håndskrevne originaldokument, som blev nedskrevet af [[Jacob Shallus]] er udstillet i [[National Archives and Records Administration]] i [[Washington, D.C.]]
Line 179 ⟶ 176:
Præambelen tildeler ikke nogen speciel autoritet til føderationen og forbyder ikke nogen bestemt autoritet. Den fremlægger det faktum, at den føderationen ikke har bemyndigelser udover hvad der følger efter præambelen og med tilføjelser. Præambelen er en af de mest citerede dele af forfatningen. På dette tidspunkt regnede føderalisterne ikke med at der var behov for en "bill of rights" da de mente at præambelen forklarede folkets rettigheder.
 
=== Artikel etI: Den lovgivende magt ===
{{Hovedartikel|Artikel et i USA's forfatning}}
{{Uddybende|wikisource:Constitution of the United States of America#Article I}}
Line 197 ⟶ 194:
[[USA's højesteret]] har fortolket ''handelsklausulen'' og ''nødvendig og passende'' klausulen i artikel et således, at kongressen kan gennemføre lovgivning, som hverken er direkte anført i listen over beføjelser eller direkte er nægtet i begrænsningerne af Kongressens beføjelser. I ''[[McCulloch v. Maryland]]'' ([[1819]]), faldt USA's højesteret tilbage på den præcise ordlyd af ''nødvendig og passende'' klausulen og fortolkede, at den skulle læses således at Kongressen havde "de førnævnte magtbeføjelser og alle andre beføjelser..."
 
=== Artikel toII: Udøvende magt ===
{{Hovedartikel|Artikel to i USA's forfatning}}
{{Uddybende|wikisource:Constitution of the United States of America#Article II}}
Line 237 ⟶ 234:
Sektion 4 fastlægger regler for fjernelse af præsidenten og andre føderale embedsmænd. Præsidenten fjernes, hvis han dømmes for forræderi, bestikkelse eller andre alvorlige forbrydelser eller forseelser.
 
=== Artikel treIII: Den dømmende magt ===
{{Hovedartikel|Artikel tre i USA's forfatning}}
{{Uddybende|wikisource:Constitution of the United States of America#Article III}}
Artikel tre beskriver det føderale domstolssystem (den [[dømmende magt]]), herunder [[USA's højesteret]]. Artiklen forlanger at der kun er en retsinstans ved navn højesteret (Supreme Court). Kongressen kan efter eget skøn etablere underordnede domstole, hvis kendelser kan prøves ved Højesteret. Artikel fastslår også retten til at blive dømt af nævninge i alle kriminalsager, definerer forbrydelsen forræderi, og pålægger Kongressen at sørge for straf herfor. Denne artikel definerer også hvilke sager, der kan forelægges en føderal domstol, hvilke sager der skal først skal forelægges Højesteret, og at alle andre sager, der føres ved højestreret er appelsager efter retningslinjer udformet af Kongressen.
 
=== Artikel fireIV: Delstaternes beføjelser ===
{{Hovedartikel|Artikel fire i USA's forfatning}}
{{Uddybende|wikisource:Constitution of the United States of America#Article IV}}
Artikel fire beskriver forholdet mellem staterne og føderationen og mellem staterne indbyrdes. F.eks. forlanges det, at stater yder "full faith and credit" (fuld tillid) til offentlige handlinger, arkiver og referater i andre stater. Kongressen har lov til at regulere hvorledes beviser på sådanne handlinger, arkiver og referater kan inddrages. "Privileges and immunities" klausulen forbyder staters regeringer at diskriminere borgere fra andre stater til fordel for egne indbyggere. Det fastlægger også hvorledes udlevering mellem stater skal foregå, og fastlægger den juridiske basis for bevægelsesfrihed og rejser mellem staterne. I dag bliver denne regel til tider anset for selvfølgelig, især af borgere, som bor nær staternes grænser, men i tiden før vedtagelsen af forfatningen var det ofte meget vanskeligt og kostbart at krydse grænserne. Artikel fire fastlægger også regler for etablering og optagelse af nye stater. Territorial klausulen giver Kongressen magt til at fastsætte regler for afhændelse af føderal ejendom og styre ikke-statslige områder af De forenede Stater. Endelig kræver sektion 4 i artikel fire at De forenede Stater garanterer hver stat en republikansk styreform samt at beskytte staterne mod invasion og vold.
 
=== Artikel femV: Tilføjelser ===
{{Hovedartikel|Artikel fem i USA's forfatning}}
{{Uddybende|wikisource:Constitution of the United States of America#Article V}}
Line 259 ⟶ 256:
I dag placerer artikel fem kun en begrænsning på hvad der kan tilføjes: ingen tilføjelse må berøve en delstat dens ligelige repræsentation i Senatet uden delstatens godkendelse. Den oprindelige artikel fem indeholdt yderligere begrænsninger på tilføjelser vedrørende slaveri og beskatning, men disse begrænsninger udløb i [[1808]].
 
=== Artikel seksVI: Føderale magtbeføjelser ===
{{Hovedartikel|Artikel seks i USA's forfatning}}
{{Uddybende|wikisource:Constitution of the United States of America#Article VI}}
Line 267 ⟶ 264:
Artikel seks fastsætter også at "ingen religiøs prøve skal nogensinde blive krævet som kvalifikation for beklædelse af embede eller post under De forenede Stater".
 
=== Artikel syvVII: Ratifikation ===
{{Hovedartikel|Artikel syv i USA's forfatning}}
{{Uddybende|wikisource:Constitution of the United States of America#Article VII}}
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/USA%27s_forfatning"