Arbeit macht frei: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer |
Nordfra (diskussion | bidrag) Også en dansk punker-sang fra 2007. |
||
Linje 1:
[[Fil:Arbeit macht frei.png|thumb|250px|Indgangen til [[Auschwitz]]-lejren med
[[Fil:Camp ArbeitMachtFrei.JPG|thumb|Samme tekst i [[Sachsenhausen]].]]
[[Fil:Arbeit Macht Frei Dachau 8235.jpg|thumb|Samme tekst i [[Dachau (koncentrationslejr)|Dachau]].]]
[[Fil:Czech-2013-Theresienstadt-Arbeit_Macht_Frei_(detail).jpg|thumb|Samme tekst over porten til [[Theresienstadt]].]]
[[Fil:Gross_Rosen_3.JPG|thumb|Samme tekst på indgangen til Gross Rosen-lejren.]]
'''''Arbeit macht frei''''' er en [[Tysk (sprog)|tysk]] talemåde, der betyder "''arbejde gør fri''", alternativt "''arbejde vil sætte dig fri''" eller "''arbejde frigør''". Udtrykket blev kendt, fordi det blev placeret over portene til flere [[Nazi-Tyskland|nazi-tyske]] [[koncentrationslejr]]e oprettet før og under [[anden verdenskrig]].<ref>https://enacademic.com/dic.nsf/enwiki/1464/Arbeit_macht_frei</ref>
Skiltet kom først op i [[1933]] i [[Dachau koncentrationslejr]], hvor [[Himmler]] fik politiske modstandere indsat for at udføre [[tvangsarbejde]].<ref>[https://www.bbc.com/news/business-47566898 Joe Miller: ''Volkswagen boss apologises for Nazi gaffe'', BBC 14. marts 2019]</ref> Senere er udtrykket mest kendt fra porten over indgangen til [[Auschwitz]].<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/8420681.stm ''Auschwitz's sign of death and defiance'', BBC 18. december 2009]</ref>
Man brugte især udtrykket i [[Nazi-Tyskland]], hvor bl.a. [[jøde]]r og [[romaer]] blev sendt til [[koncentrationslejr]]e. Heinrich Beta, tysk nationaløkonom, benyttede udtrykket i 1845 i værket "Geist und Geld",<ref>[[Heinrich Beta|Heinrich Bettziech (Beta)]]: ''Geld und Geist. Versuch einer Sichtung und Erlösung der arbeitenden Volks-Kraft'', A. W. Hayn, Berlin 1845, [http://books.google.de/books?id=bt5BAAAAcAAJ&pg=PA57 S. 57]</ref> men uden den kynisme, som udtrykket vidner om i tiden mellem 1933 og 1945 i Tyskland.▼
▲
Den tyske nationalistiske forfatter Lorenz Diefenbach<ref>https://daten.digitale-sammlungen.de/0001/bsb00016319/images/index.html?seite=654</ref> udgav i [[1872]] en [[roman]] med navn ''Arbeit macht frei'', der gjorde udtrykket kendt i nationalistiske kredse.<ref>https://iia-rf.ru/en/women/chto-napisano-na-dveryah-osvencima-s-vorot-konclagerya-v/</ref>
[[Weimarrepublikken]] tog udtrykket i brug i [[1928]] til fremhævelse af sit program for at få bugt med datidens masse[[arbejdsløshed]], med sin henspillen på [[middelalderen]]s udtryk ''Stadtluft macht frei'' (= byluft gør fri),<ref>https://enacademic.com/dic.nsf/enwiki/1464/Arbeit_macht_frei</ref> dvs. at tilværelsen i en by giver større frihed end landsbylivet tillader.
Det danske [[punk-rock|punk-band]] ''[[Under Al Kritik]]'' lancerede sangen ''Arbeid macht frei'' i [[2007]].<ref>https://www.discogs.com/Under-Al-Kritik-Live-I-Den-Grå-Hal/release/6854186</ref>
== Referencer ==
| |||