Lavr Kornilov: Forskelle mellem versioner

Kornilov blev officer ved artilleriet i 1892, udmærkede sig i den [[russisk-japanske krig]] 1904-1905 og forfremmedes i 1905 til [[oberst]] og i 1911 til [[generalmajor]]. 1907-11 var han [[Attaché|militærattaché]] i [[Kina]]. Ved [[1. verdenskrig|første verdenskrigs]] udbrud [[1914]] blev Kornilov chef för 48. [[infanteri]]divisionen i [[Karpaterne]]. Han blev såret og taget til fange i april 1915, men lykkedes at flygte og vendte tilbage til [[Rusland]] august 1916 og udnævnedes [[1916]] til [[generalløjtnant]] og chef for 25. [[armékorps]].<ref name="ReferenceA">{{bokref |redaktör=[[Gunnar Carlquist|Carlquist, Gunnar]] |år=1933 |titel=[[Svensk uppslagsbok]]. Bd 15 |utgivningsort=Malmö |utgivare=Svensk Uppslagsbok AB |sid=1094-95}}</ref>

I forbindelse med [[Februarrevolutionen (Rusland)|februarrevolutionen 1917]] tilsluttede Kornilov sig til den [[Den russiske provisoriske regering|provisoriske regering]]. Som tak for sin støtte udnævnedes han til chef for [[Petrograd]]s militærdistrikt og udnævnedes samme år til chef for den 8. armé. Han deltog i Galizienoffensiven, blev i juli chef for den sydvestlige front og efterfulgte [[1. august]] [[1917]] general [[Aleksej Brusilov]] som øvertsbefalendeøverstbefalende.<ref name="ReferenceA"/>

I september samme år udspiledesudspilledes den forvirrede episode som fået navnet Kornilov-affæren. Den inledtesindledtes da Kornilov opfattede at have fået til opgave af regeringen at nedkæmpe urolighederne i hovedstaden.

[[Premierminister]] [[Aleksandr Kerenskij]] havde dog ikke udstedt en sådan ordre og afskedigede Kornilov 9. september for at have ageret mod ordrer. Da Kornilov informeredes om dette besluttede han sig til virkeligt at gøre revolt og marcherede motmod Sankt Petersburg. Oprøret mislykkedes dog, og han blev taget til fange den 14. september ved [[Mahiljow|Mogiljov]].<ref name="ReferenceA"/> Kerenskij blev selv senere mistænkt for at stå bag opstanden.<ref>''Bra böckers världshistoria'' band 13, s 44.</ref>

I december lykkedes det Kornilov flygte til de [[Hvide hær|hvide]] i [[den Russiske Borgerkrig]] og tilsluttede sig [[Aleksej Kaledin]] i syd RuslandSydrusland. I kampe mod [[bolsjevik]]ernekerne ved [[Krasnodar|Jekaterinograd]] blev han såret 31. marts 1918. Han døde 13. april.<ref name="ReferenceA"/>