Diagnose: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Tilføjelse af kilder
m Præciserer faggrupper og patologiske grupper
Linje 1:
[[File:Kawasaki symptoms B.jpg|thumb|Tungens udseende kan have betydning for at stille den rette diagnose.]]
At stille en '''diagnose''' består i bestemmelse af en [[sygdom]]s eller et [[handicap]]s art.<ref>Klinisk Ordbog, Munksgaard 1991. ISBN 87-16-10839-6</ref> [[Ord]]et diagnose stammer oprindelig fra [[Græsk (sprog)|græsk]]. ''Dia'' betyder gennem, og ''gnosis'' betyder kundskab. Diagnose betyder altså, at man har gennemskuet noget og fået kundskab. Diagnostik sker på baggrund af de kliniske tegn, som [[læge]]n eller [[psykolog]]en selv observerer, og de [[symptom]]er, som [[patient]]en/klienten beskriver. Hertil kommer diagnostiske undersøgelser og analyser, som anvendes til at udelukke diagnoser (differentialdiagnostik) og underbygge diagnosen.
 
En sygdom eller et handicap vil være karakteriseret ved en række kliniske tegn og symptomer, som skal være tilstede, for at en diagnose kan stilles. [[Sygdom]]me og [[handicap]] kan defineres enten på baggrund af den underliggende sygdomsmekanismemekanisme - den årsag, der frembringer tilstanden - eller, hvis ikke denne er kendt, på baggrund af kliniske tegn og symptomer.
 
Siden [[Hippocrates]] har læger samlet erfaring om sygdommes kendetegn på sygdomme og handicap, deres varighed og mulige forløb, og ud fra disse defineret diagnoser. Først i nyere tid har man for de fleste sygdommestilstandes vedkommende kunnet begynde at definere sygdomme og handicap ud fra deres biologiske/patologiske årsager ([[ætiologi]]).
 
== Hvem må stille en diagnose ==
At stille en diagnose forudsætter relevant, akademisk, sundhedsfaglig sagkundskab. Derfor er det traditionelt kun '''[[læge]]r''', der kan stille diagnoser, om end ''[[psykiatri]]ske'' diagnoser også kan stilles af '''[[psykolog]]er''' med gennemført specialistuddannelse (nogle gange betegnet specialpsykologer eller specialistpsykologer) i et af de ''kliniske'' specialer (f.eks. børnepsykologi, børnepsykiatri, psykoterapi)<ref> Se f.eks. beskrivelserne af [https://www.dp.dk/uddannelse-karriere/specialist-supervisor/klinisk-bornepsykologi/ specialistuddannelsen af psykologer i klinisk børnepsykologi], [https://www.dp.dk/uddannelse-karriere/specialist-supervisor/psykoterapi-born-eller-voksne-2/ specialistuddannelsen af psykologer i psykoterapi] og [https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2010/1303 specialuddannelserne af psykologer i psykiatri]</ref><ref>[https://www.dp.dk/diagnostik-2/ Dansk Psykolog Forening: Diagnostik]</ref><ref>[http://infolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Dokumenter/doc/18638.pdf PsykologNyt: Diagnosticering]</ref>. Disse specialer omfatter f.eks. børnepsykologi, børnepsykiatri og psykoterapi - men således netop ikke f.eks. pædagogisk psykologi ("skolepsykologi") og organisationspsykologi.
 
Tilsvarende er det også kun læger og psykologer med klinisk specialistuddannelse, der kan ændre eller borttage diagnoser. -Andre faggrupper - som f.eks. socialrådgivere, skoleledere og (skole)psykologer uden klinisk specialistuddannelse - er ikke berettigede til hverken at stille, ændre eller borttage diagnoser. Såfremt man uden adkomst alligevel gør dette som offentligt ansat myndighedsperson, kan man retsforfølges efter Straffelovens §146, som hjemler op til 6 års fængsel<ref>[https://danskelove.dk/straffeloven/146 StrL §146]</ref>.
 
== Noter ==