Utstein kloster: Forskelle mellem versioner

Anlægget stod ubeboet i længere tid og forfaldt. Familien Garmann overtog klostergodset i [[1706]]. Da Christopher Garmann ([[1720]]-79) flyttede hertil i [[1750]], blev bygningerne istandsat og meget ændret. Christopher Garmann var stærkt interesseret i fåreavl. Ustein havde 120 får, men Garmann interesserede sig også for [[import]] af fin[[uld]]ede engelske får og skrev en [[afhandling]] om forbedring af fåreholdet. Især anbefalede han fårehold på øerne, hvor der ikke er [[rovdyr]], mens [[kystklima]]et er mildt, med [[vegetation]] egnet til fåre[[foder]]. Dertil mente Garmann, at [[Natriumklorid|salt]]indholdet i [[Tang (alge)|tang]] virkede forebyggende forebyggedemod sygdom hos fårene. Garmann forsynede fårebønder i [[Stavanger Amt|Stavanger amt]] og [[Bergens Stift|Bergens stift]] med avlsdyr, og regnes som den første i Norge, der lagde om til helårsgræssende dyr.<ref>http://klostergarden.no/om-klostergarden/</ref> Garmanns kone, Cecilie Widding Garmann ([[1734]]-59), døde i [[barsel]] i [[1759]] og blev gravlagt ved klosterkirkens vestvæg. Enkemannen skal have lovet aldrig at gifte sig igen, men 20 år senere gjorde han det alligevel. Under [[bryllup]]pet i [[Stavanger domkirke]] mente Garmann at få øje på Cecilie. Han faldt i [[koma]] og døde en uge senere. I dag hævdes Cecilie at være Utsteins [[spøgelse]], kendt som "Den hvide dame".<ref>https://kulturminnefondet.no/prosjekt/klostergarden-pa-utstein/</ref>

Klosteret ejes i dag i sin helhed av Stiftelsen Utstein Kloster. Det drives som [[museum]], kursus- og konferencested, selskabslokale og til [[Koncert (begivenhed)|koncert]]er. Store dele af anlægget er åbent for publikum i museets åbningstider.