Filskov: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
ændre angivelse af koordinater i infoboks *** erstatter eksisterende tekst ***
Kirkebillede findes i kirkeartiklen og erstattes sammen med station og banesti af skole, hal og kro. Formatering standardiseret. Faciliteter samlet og opstrammet. Kilder til flyveplads, krobetegnelse og trafiktal ikke fundet. Vand, spildevand og renovation ikke notabelt. Folketal lagt i tabel. Kursivering af nutidige danske ord fjernet. Wikificering af årstal overflødig. Småret.
Linje 2:
|navn = Filskov
|indfødtnavn =
|mindrebillede1type = Banestien krydser Omme ÅFriskolen
|mindrebillede2type = Filskov StationViadukthallen
|mindrebillede1 = Diagonalbanen130OmmeÅFilskovFriskole.JPGjpg
|mindrebillede2 = FilskovStationVejsideØFilskovViadukthallen.JPGjpg
|billede = 07-08-30-d21 Filskov (Billund)FilskovKro.jpg
|billedtekst = Filskov KirkeKroen
|motto = ''"Landsbyen med det gode sammenhold"''
|land = Danmark
|ledertype =
Linje 39:
| coordinates = {{coord|55|48|46|N|9|1|44|E|type:city_region:DK|display=ti}}
}}
'''Filskov''' er en [[by]] i [[Sydjylland]] med {{vis indbyggere DK|530-11076}}, beliggende 839 km sydnordvest for [[BlåhøjVejle]], 9 km øst for [[Sønder Omme]], 10 km nordøst for [[Grindsted]] og 13 km nordvest for [[Billund]]. Byen hører til [[Billund Kommune]] og ligger i [[Region Syddanmark]].
 
Filskov hører til [[Filskov Sogn]]. [[Filskov Kirke]] ligger i den vestlige ende af byen.
Filskov blev i [[2003]] kåret som "Årets Landsby" af landsforeningen ''Landsbyerne i Danmark''.<ref name="årets"/> Byens motto er ''"Landsbyen med det gode sammenhold"'', og man kalder sig også ''"Den selvejende landsby"'', fordi der ikke længere er kommunale institutioner i byen efter at Billund Kommune nedlagde byens folkeskole og plejehjem, så beboerne måtte oprette friskole og friplejehjem som selvejende institutioner.
 
== EtymologiGeografi ==
Filskov ligger på Grindsted Hedeslette i den vestlige del af den [[jyske højderyg]]. [[Omme Å]], der udspringer vest for [[Jelling]] og munder ud i [[Skjern Å]], går nord om byen. I østbyen er der anlagt en lille [[park]] med bordbænkesæt ud mod landevejen mellem to erhvervsområder.
Byens navn er en sammensætning af fil og skov. Navnet tyder på, at bebyggelsen er fra [[Valdemarstiden]]. Endelsen ''skov'' menes at have sammenhæng med en [[eg]]eskov, der strakte sig hen til det nuværende Filskov. Forstavelsen ''fil'' kan være en sammentrækning af ordet fælles, hvorfor det samlede navn kan have betydet ''Fællesskov''.<ref>Fog, s. 8</ref> Andre tolkninger, der harmonerer godt med egeskoven, er at Filskov betyder ''Fjælskov'' eller ''Fælgskov'', altså skov, hvor man kunne skaffe træ til ''fjæle'' (lange brædder)<ref>[http://www.filskovogomegn.dk/pdf/info_nr2_2011.pdf INFO for Filskov og omegn maj 2011, s. 26] (Kilde: Gordon Albøge: ''Stednavne på Grindsted-Billund egnen'')</ref> eller hjulfælge.
 
I byens nordøstlige udkant ligger en gammel [[mergel]]grav. I samme område er der en mose med rig [[Flora (botanik)|flora]]. Her findes blandt andet [[Klokke-Ensian]], [[Rundbladet Soldug]] og [[Vibefedt]], der er meget sjældne for regionen.<ref>Nagstrup, Inge [http://books.google.dk/books/about/Naturen_i_Grindsted_Kommune.html?id=BZSYQwAACAAJ&redir_esc=y ''Naturen i Grindsted Kommune - Bilagsrapport til naturkvalitetsplan for Ribe Amt''] s. 30-34. [[Ribe Amt]] 2006</ref>
== Historie ==
Der foreligger meget lidt information om den tidligste historie i Filskov, men adskillige [[gravhøj]]e vidner om beboelse tilbage til [[oldtiden]].<ref name="fog6"/> I [[1100-tallet|1100]]-[[1200-tallet]] blev der i området opført en kirke, som hed ''Østergård''. Den er nævnt i ''Ribe Oldemoder'', en liste fra omkring 1350 over kirkernes bidrag til [[Ribe]] [[domkapitel]]. Blandt kirkerne i [[Jellingsyssel]] lå Østergård Kirke på den højeste bidragssats, hvilket også var tilfældet i 1325 og 1394.<ref name="fog6">Fog, s. 6</ref><ref name="brock7">Brockdorff, s. 7-10</ref> Så området har været velstående, og rigdommen fik man ved at [[Jernudvinding|udvinde jern]] fra [[myremalm]] og eksportere det. Generelt var egnen frodig på den tid, og der var skove og enge, hvilket ses af træstammefund fra moser.<ref name="brock7"/> Ikke desto mindre menes det, at stort set hele områdets befolkning var uddød sidst i det [[14. århundrede]].<ref name="brock7"/><ref name="egon20">Vestergaard, s. 20</ref> Måske skete det allerede midt i århundredet, hvor [[den sorte død]] rasede på sit højeste i Europa - i Ribe Oldemoder er der nemlig ud for Østergård Kirke tilføjet "desolata" (øde).<ref>[http://danmarkskirker.natmus.dk/fileadmin/site_upload/danmarks_kirker/DIGITALISERING_-_Vejle/Vejle_1014-1028.pdf Nationalmuseet Danmarks kirker Vejle Amt s. 1015 ff.]</ref>
 
== Årets landsby ==
Da der atter blev befolket på egnen, fortsatte man udvindingen af myremalm, som krævede trækul, så skoven blev hugget ned og var næsten helt væk i [[1761]].<ref name="brock7"/> Det ændrede støt landskabet til [[hede]] med meget [[lyng]]. Filskov overlevede dog, idet den lå ved åen, hvor der endnu var eng. Østergård Kirke overlevede ligeledes til efter [[Reformationen]].<ref name="brock7"/> Man forstod at udnytte lyngen og engene, så dyrene kunne få føde, og [[fæstebonde|fæstebønderne]] på gårdene i Filskov betalte store summer i fæsteafgift til herregården [[Juellingsholm]] i Sønder Omme.<ref name="brock15">Brockdorff, s. 15</ref>
Filskov blev i 2003 kåret som "Årets Landsby" af landsforeningen "Landsbyerne i Danmark".<ref name="årets">Trangbæk, Roar Rude (25. september 2003) "Filskov kåret til Danmarks bedste landsby" [[Vejle Amts Folkeblad]]</ref> Byen kalder sig "Den selvejende landsby", fordi der ikke længere er kommunale institutioner i byen efter at Billund Kommune nedlagde byens folkeskole og plejehjem, så beboerne måtte oprette friskole og friplejehjem som selvejende institutioner.
 
== Faciliteter ==
I [[1600-tallet]] kom der tilbagegang for egnen. Da den levede af [[kvæg]]handel, var det hårdt for bønderne, at der rasede [[kvægpest]] i landet.<ref name="egon20"/> Desuden medførte [[Svenskekrigene]] stor uro, og svenskere og polakker foretog mange plyndringer.<ref name="egon20"/><ref name="brock15"/> I [[1660]], da de værste uroligheder var ovre på Filskov-egnen, var to af Filskovs fem gårde forladte.<ref>Hvis Hjortlundgård umiddelbart syd for Filskov tælles med, var der 6 gårde i alt. Hjortlundgård var beboet.</ref> De 2 ødegårde var dog atter beboet i [[1664]].<ref>Brockdorff, s. 19</ref> Stor selvstændighed blandt fæstebønderne og et mere ligeværdigt forhold med præsten samt herremændene på Juellingsholm bevirkede, at fæsteforholdet blev afløst allerede i midten af [[1700-tallet]].<ref>Brockdorff, s. 26</ref>
* Filskovs skole fra 1962 har været en [[folkeskole]] med knap 150 elever. Her gik de indtil 7. klasse, hvorefter de kunne fortsætte i Sønder Omme Skole. Billund Kommune ville i 2012 fjerne 7. klasse og foretage andre besparelser, men den tilbød borgerne at anvende bygningerne til [[friskole]], hvilket 90% af byens borgere gik ind for. Friskolen udvidede med 8. klasse i 2012 og 9. klasse i 2013, så den nu også kan være overbygningsskole for de omegnsbyer, som kun har folkeskole op til 6. klasse. Friskolen har nu 127 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin i ét spor med en klassekvotient på 12,7. I børnehaven går der mellem 30 og 50 børn, og om eftermiddagen går ca. 35 børn i [[SFO]]. Skole, SFO og børnehave har i alt 28 ansatte.<ref>[http://www.filskovfriskole.dk/ Filskov Friskole og Børnehave]</ref>
* Efter at Billund Kommune lukkede byens plejehjem fra 1951, lykkedes det i foråret 2009 at indsamle lokale bidrag på godt 2 mio. kr., som med bidrag fra forskellige fonde voksede til 3,4 mio. kr. I 2010-2012 blev Filskov Friplejehjem opført med plads til 36 beboere i 3 bo-miljøer. I 2016 blev det registreret som [[socialøkonomisk virksomhed]]. <ref>[http://filskov-friplejehjem.dk/om-filskov-friplejehjem Om Filskov Friplejehjem]</ref> Plejehjemmet har indgået administrationsaftale med Danske Diakonhjem.<ref>[https://www.diakonhjem.dk/ Danske Diakonhjem]</ref>
* Filskov er hjemsted for et aktivt sports- og fritidsliv. Der findes klubber for [[billard]], [[bridge]] og [[jagt]] samt Filskov Idrætsforening, der tilbyder [[badminton]], [[cykling]]/[[spinning]], [[fodbold]], [[gymnastik]], [[hardball]], [[håndbold]] og styrketræning.
* Filskov Kultur- og Aktivitetshus fra 2004 er hjemsted for de fleste af disse sportsklubber. Huset rummer cafeteria og benyttes desuden til fastelavnsfester, loppemarkeder og andre kulturarrangementer. Viadukten, der midt i byen førte landevejen over jernbanen, blev revet ned i vinteren 1979-1980. I juni 1980 holdt man den første "Viaduktfest" for at fejre, at man var sluppet af med den flaskehals, som delte byen. Viaduktfesten er blevet en årlig tradition, og hallen fik navnet Viadukthallen.
* Filskov Kro rummer 32 værelser og 4 selskabslokaler med plads til 200 personer.<ref>[https://www.filskovkro.dk/om-kroen/historien-om-kroen.aspx Filskov Kro: Om kroen]</ref>
* Filskov Energiselskab forsyner 240 forbrugere med varme og el. Selskabet startede i 1992 med flis som brændsel og olie som reserve. I 1995 blev det udbygget med [[biogas]]anlæg, hovedsagelig baseret på [[gylle]]. Biogasproduktionen kører kontinuerligt hele året og suppleres med flis om vinteren.<ref>[https://www.filskovenergi.dk/profil/om-os/ Filskov Energiselskab: Om os]</ref>
* Filskov Fællesantenne blev stiftet i 1976 med knap 100 medlemmer. I starten udsendte den 4 TV-programmer og 6 radiokanaler. Nu har foreningen 268 husstande som medlemmer.<ref>[http://www.filskov-faellesantenne.dk/cms/?&pageid=10835 Filskov Fællesantenne]</ref>
* Byen har et [[missionshus]] fra 1906, hvor bl.a. den lokale [[KFUMs Soldatermission]] og [[Indre Mission]] holder til.
* Filskov Sogns Borgerforening blev startet i 1913 og arbejdede for forskønnelse af byen og festligt samvær. Det mest synlige resultat af foreningens virke er byens anlæg, som blev etableret i 1941. Foreningen varetog vedligeholdelse af anlægget, flagning og julebelysning på hovedgaden, årligt bankospil og juletræsfest. Dens opgaver blev i 2013 overdraget til Kontaktudvalget, som var etableret i 1978 og består af en repræsentant for hver af byens foreninger, forsyningsselskaber og selvejende institutioner. Kontaktudvalget begyndte i 1990 at udgive bladet "INFO for Filskov og omegn" hvert kvartal, siden august 2010 også på nettet. Kontaktudvalget repræsenterer byen i Billund Landdistriktsråd og er dermed [[lokalråd]] for Filskov Sogn.
* Øst for byen krydser [[primærrute 30]] og [[sekundærrute]] 473 hinanden. Ad disse veje betjener [[Sydtrafik]] byen med [[bus]]linjerne 208 (Give–Grindsted) og 217 (Vejle-Sønder Omme).
* Byen har købmand og lægepraksis.
 
== Historie ==
[[Udskiftningen]] i Filskov skete i [[1790]], hvor der var 8 gårde i byen. [[Landboreformerne]] medførte, at de skulle have fordelt deres fællesjord, men selvom en forordning herom var kommet i [[1758]], skete udskiftningen altså først senere pga. modvilje blandt Filskovs bønder, der bl.a. var bange for, at opgravning af diger ville føre til [[sandflugt]].<ref>Brockdorff, s. 39 og Vestergaard, s. 35</ref>
=== Navnet ===
Byens navn er en sammensætning af fil og skov. Navnet tyder på, at bebyggelsen er fra [[Valdemarstiden]]. Endelsen "skov" menes at have sammenhæng med en [[eg]]eskov, der strakte sig hen til det nuværende Filskov. Forstavelsen "fil" kan være en sammentrækning af ordet fælles, hvorfor det samlede navn kan have betydet "Fællesskov".<ref>Fog, s. 8</ref> Andre tolkninger, der harmonerer godt med egeskoven, er at Filskov betyder "Fjælskov" eller "Fælgskov", altså skov, hvor man kunne skaffe træ til ''fjæle'' (lange brædder)<ref>[http://www.filskovogomegn.dk/pdf/info_nr2_2011.pdf INFO for Filskov og omegn maj 2011, s. 26] (Kilde: Gordon Albøge: ''Stednavne på Grindsted-Billund egnen'')</ref> eller hjulfælge.
 
=== Østergård Kirke ===
I løbet af [[1700-tallet]] faldt indbyggertallet en smule, idet der var dårlige tider for bønderne. I [[1787]] var der 53 indbyggere, hvilket steg til et højdepunkt på 81 i [[1880]] ifølge [[folketælling]]erne.<ref>Vestergaard, s. 47-140</ref>
Der foreligger meget lidt information om den tidligste historie i Filskov, men adskillige [[gravhøj]]e vidner om beboelse i [[oldtiden]].<ref name="fog6"/> I 1100-1200 tallet blev der i området opført en kirke, som hed Østergård. Den er nævnt i ''Ribe Oldemoder'', en liste fra omkring 1350 over kirkernes bidrag til [[Ribe]] [[domkapitel]]. Blandt kirkerne i [[Jellingsyssel]] lå Østergård Kirke på den højeste bidragssats, hvilket også var tilfældet i 1325 og 1394.<ref name="fog6">Fog, s. 6</ref><ref name="brock7">Brockdorff, s. 7-10</ref> Så området har været velstående, og rigdommen fik man ved at [[Jernudvinding|udvinde jern]] fra [[myremalm]] og eksportere det. Generelt var egnen frodig på den tid, og der var skove og enge, hvilket ses af træstammefund fra moser.<ref name="brock7"/> Ikke desto mindre menes det, at stort set hele områdets befolkning var uddød sidst i det 14. århundrede.<ref name="brock7"/><ref name="egon20">Vestergaard, s. 20</ref> Måske skete det allerede midt i århundredet, hvor [[den sorte død]] rasede på sit højeste i Europa - i Ribe Oldemoder er der nemlig ud for Østergård Kirke tilføjet ''desolata'' (øde).<ref>[http://danmarkskirker.natmus.dk/fileadmin/site_upload/danmarks_kirker/DIGITALISERING_-_Vejle/Vejle_1014-1028.pdf Nationalmuseet Danmarks kirker Vejle Amt s. 1015 ff.]</ref>
 
Da der atter blev befolket på egnen, fortsatte man udvindingen af myremalm, som krævede trækul, så skoven blev hugget ned og var næsten helt væk i 1761.<ref name="brock7"/> Det ændrede støt landskabet til [[hede]] med meget [[lyng]]. Filskov overlevede dog, idet den lå ved åen, hvor der endnu var eng. Østergård Kirke overlevede ligeledes til efter [[Reformationen]].<ref name="brock7"/> Man forstod at udnytte lyngen og engene, så dyrene kunne få føde, og [[fæstebonde|fæstebønderne]] på gårdene i Filskov betalte store summer i fæsteafgift til herregården [[Juellingsholm]] i Sønder Omme.<ref name="brock15">Brockdorff, s. 15</ref>
=== Kro og flyveplads ===
''Filskov Kro'' blev i [[1853]] grundlagt som [[kongelig privilegeret landevejskro]] - en betegnelse, der ikke længere må bruges.<ref>Nils G. Bartholdy (18. februar 2014) [http://www.sa.dk/media(5487,1030)/Redeg%C3%B8relse_om_de_tidligere_kgl._privilegerede_kroer_og_brug_af_krone.pdf "Redegørelse om de tidligere kgl. privilegerede kroer og brug af krone"] ''[[Statens Arkiver]]''</ref> I [[1903]] flyttede kroen til en ny bygning mere centralt i Filskov. Kroen blev i [[1960'erne]] landskendt og også kendt i udlandet, fordi kroejeren anlagde en [[flyveplads]], så gæster let kunne komme på weekend langvejsfra, bl.a. for at fiske i Omme Å. Der blev bygget en separat værelsesfløj til de flyvende lystfiskere.
 
=== 1600-tallet ===
Efter at den samme familie havde drevet Filskov Kro i 4 generationer, ønskede ejerne at sælge i [[2013]]. Kroen blev købt af et investeringsselskab med 14 deltagere, heraf 11 lokale.<ref>Christiansen, Bent (15. januar 2013) [http://www.jv.dk/artikel/1513189:Billund--Filskov-Kro-faar-14-nye-ejere "Filskov Kro får 14 nye ejere"] ''[[JydskeVestkysten]]'' (jv.dk)</ref> Selskabet har givet kroen en gennemgribende renovering, og ejerne af [[Grønbjerg (Ringive Sogn)|Grønbjerg]] Hotel har forpagtet den.<ref>[http://filskovkro.dk/om-filskov-kro.html Om Filskov Kro]</ref>
I 1600-tallet kom der tilbagegang for egnen. Da den levede af [[kvæg]]handel, var det hårdt for bønderne, at der rasede [[kvægpest]] i landet.<ref name="egon20"/> Desuden medførte [[Svenskekrigene]] stor uro, og svenskere og polakker foretog mange plyndringer.<ref name="egon20"/><ref name="brock15"/> I 1660, da de værste uroligheder var ovre på Filskov-egnen, var to af Filskovs fem gårde forladte.<ref>Hvis Hjortlundgård umiddelbart syd for Filskov tælles med, var der 6 gårde i alt. Hjortlundgård var beboet.</ref> De 2 ødegårde var dog atter beboet i 1664.<ref>Brockdorff, s. 19</ref> Stor selvstændighed blandt fæstebønderne og et mere ligeværdigt forhold med præsten samt herremændene på Juellingsholm bevirkede, at fæsteforholdet blev afløst allerede i midten af 1700-tallet.<ref>Brockdorff, s. 26</ref>
 
=== 1700-tallet ===
''Filskov Flyveplads'' har en græsbane på 820*15 m.<ref>[http://www.flykort.dk/index.php?aid=561 Flykort: Filskov Flyveplads]</ref> Den ejes nu af et [[interessentskab]] og benyttes primært af ''Filskov Modelflyveklub'', der blev stiftet i [[1992]] af 5 medlemmer fra klubben ''Nuserne'', som havde benyttet den siden starten af [[1960'erne]].<ref>[http://www.oyfilskov.dk/ Filskov Modelflyveklub]</ref> Når [[Flyvestation Vandel]] havde restriktioner for luftrummet, flyttede ''Vejle Svæveflyveklub'' til Filskov Flyveplads.<ref>Rasmussen, Erling & Jacobsen, Claus Nedergaard (red.) "50 år med Bergfalke i Vejle Svæveflyveklub" ''Baby'en'' marts 2009 s. 18</ref>
[[Udskiftningen]] i Filskov skete i 1790, hvor der var 8 gårde i byen. [[Landboreformerne]] medførte, at gårdene skulle have fordelt deres fællesjord, men selvom en forordning herom var kommet i 1758, skete udskiftningen altså først senere pga. modvilje blandt Filskovs bønder, der bl.a. var bange for, at opgravning af diger ville føre til [[sandflugt]].<ref>Brockdorff, s. 39 og Vestergaard, s. 35</ref>
 
I løbet af 1700-tallet faldt indbyggertallet en smule, idet der var dårlige tider for bønderne. I 1787 var der 53 indbyggere, hvilket steg til et højdepunkt på 81 i 1880 ifølge [[folketælling]]erne.<ref>Vestergaard, s. 47-140</ref>
=== Stationsby ===
Filskov fik i [[1917]] [[jernbanestation|station]] på [[Diagonalbanen]], som i [[1920]] blev fuldt udbygget mellem [[Randers]] og [[Esbjerg]]. Byen opstod på [[Stationsbyer i Danmark#Stationsbyernes udviklingsforløb|bar mark]] omkring stationen, og de oprindelige gårde ligger ikke i den nuværende bymidte.<ref>Thøgersen, s. 233 og 328</ref> Efter at byen havde fået jernbane, kom der et bredt udvalg af handlende og andre erhverv,<ref>Thøgersen, s. 197 f.</ref> og befolkningstallet voksede hurtigt. Filskov stationsby havde 299 indbyggere i 1925, 212 i 1930, 311 i 1935, 297 i 1940, 351 i 1945 379 i 1950, 407 i 1955, 415 i 1960<ref>Folketællingen 1960, s. 185</ref> og 565 indbyggere i 1965.<ref>Folketællingen 1965, s. 21</ref>
 
=== Kirke, sogn og kommune ===
I [[1960'erne]] var en uforholdsmæssig stor del af byens arbejdsstyrke beskæftiget i [[transport]]sektoren, men erhvervslivet prægedes også af håndværk og industri.<ref>Thøgersen, s. 164 og 173</ref>
Østergård Kirke lå i [[Nørvang Herred]], som i [[Middelalderen]] var en del af Jellingsyssel og i 1793 kom under [[Vejle Amt]]. De få beboere opgav i 1578 at vedligeholde kirken og rev den ned, hvorefter de søgte til [[Sønder Omme Kirke]]. Under jordarbejde ved Østergård i 1866 fandt man den gamle kirkegård, men ingen spor af kirkebygningen. Fundet bidrog til, at indbyggerne ønskede sig en ny kirke. Den bevilgede staten penge til, men indbyggerne valgte at bygge to kirker for pengene, bare uden tårne. Så både [[Blåhøj]] og Filskov kunne indvie en kirke i 1877. Filskov Kirke fik tårn i 1929.
 
Begge filialkirker hørte til [[Sønder Omme Sogn]], hvor Blåhøj og Filskov blev udskilt som [[kirkedistrikt]]er indtil 1911, hvor de blev selvstændige [[sogn]]e.<ref>[https://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Filskov_Sogn DS-Wiki: Filskov Sogn]</ref> I 1913 blev Blåhøj-Filskov [[Sognekommuner i Danmark (før 1970)|Sognekommune]] udskilt fra Sønder Omme Sognekommune. I 1947 blev Blåhøj og Filskov to selvstændige sognekommuner, stadig i Vejle Amt. Ved [[kommunalreformen i 1970]] indgik Filskov Sognekommune i [[Grindsted Kommune]] i [[Ribe Amt]], som den hørte til indtil 2007.
Diagonalbanen blev nedlagt i [[1971]], hvorefter der stadig kørte [[godstog]] mellem Filskov og Grindsted til [[1977]]. Den gamle stationsbygning er bevaret på Stationsvej 24, og banen er mellem Grindsted og Brande omdannet til cykel- og gangstien ''Den skæve bane'', opkaldt efter et af Diagonalbanens kælenavne i folkemunde.
 
=== Kro og flyveplads ===
Viadukten, der midt i byen førte landevejen over banen, blev revet ned i vinteren [[1979]]-[[1980|80]], og i juni 1980 holdt man den første ''Viaduktfest'' for at fejre, at man var sluppet af med den flaskehals, som delte byen. Viaduktfesten er blevet en årlig tradition. Byens idrætshal fra [[2004]] fik navnet Viadukthallen.
Filskov Kro blev i 1853 grundlagt som [[kongelig privilegeret landevejskro]]. I 1903 flyttede kroen til en ny bygning mere centralt i Filskov. Kroen blev i 1960'erne landskendt og også kendt i udlandet, fordi kroejeren anlagde en [[flyveplads]] på 820*15 m, så gæster let kunne komme på weekend langvejsfra, bl.a. for at fiske i Omme Å. Der blev bygget en separat værelsesfløj til de flyvende lystfiskere.
 
Efter nedlæggelsen af banen stagnerede byens indbyggertal: 519 i [[1976]] og 518 i [[1990]]. Men efter 1990 er det steget støt.<ref>[http://www.statistikbanken.dk/BEF44 Statistikbanken Tabel BEF4A]</ref> I starten af [[2000-tallet]] er der bygget 50 nye huse i byen,<ref name="årets"/> og der er ledige byggegrunde ved Kirkehusvej i byens sydvestlige udkant. Byens [[Spar (supermarked)|Spar]]-[[købmand]] har bygget nye lokaler i [[2010]].<ref>Christensen, Bent (10. maj 2010) [http://www.jv.dk/artikel/877020:Dagens-succes--Landsbykoebmand-bygger-nyt "Landsbykøbmand bygger nyt"] [[JydskeVestkysten]] (jv.dk)</ref>
 
=== Sogn og kommune ===
Østergård Kirke lå i [[Nørvang Herred]], som i [[Middelalderen]] var en del af Jellingsyssel og i [[1793]] kom under [[Vejle Amt]]. De få beboere opgav i [[1578]] at vedligeholde kirken og rev den ned, hvorefter de søgte til [[Sønder Omme Kirke]]. Under jordarbejde ved Østergård i [[1866]] fandt man den gamle kirkegård, men ingen spor af kirkebygningen. Fundet bidrog til, at indbyggerne ønskede sig en ny kirke. Den bevilgede staten penge til, men indbyggerne valgte at bygge to kirker for pengene, bare uden tårne. Så både Blåhøj og Filskov kunne indvie en kirke i [[1877]]. [[Filskov Kirke]], der ligger i den vestlige ende af byen, fik tårn i [[1929]] Tårnet blev bygget med midler fra [https://www.geni.com/people/Anton-Marinus-Moustgaard/6000000003476354182 Anton Moustgaard]
 
Begge kirker hørte til [[Sønder Omme Sogn]] indtil [[1911]], hvor ''Blåhøj-Filskov Sogn'' blev udskilt. I [[1913]] blev også ''Blåhøj-Filskov Sognekommune'' udskilt fra ''Sønder Omme Sognekommune''. I [[1947]] blev Blåhøj og Filskov to selvstændige kommuner, stadig i Vejle Amt. Ved [[Kommunalreformen (1970)|kommunalreformen i 1970]] indgik Filskov Sognekommune i [[Grindsted Kommune]] i [[Ribe Amt]]. Grindsted Kommune indgik ved [[Kommunalreformen (2007)|kommunalreformen i 2007]] i Billund Kommune.
 
== Natur ==
Filskov ligger på ''Grindsted Hedeslette'' i den vestlige del af den [[jyske højderyg]]. [[Omme Å]], der udspringer vest for [[Jelling]], går nord for byen. I østbyen er der anlagt en lille [[park]] med bordbænkesæt ud mod landevejen mellem to erhvervsområder.
 
I byens nordøstlige udkant ligger en gammel [[mergel]]grav. I samme område er der en mose med rig [[Flora (botanik)|flora]]. Her findes blandt andet [[Klokke-Ensian]], [[Rundbladet Soldug]] og [[Vibefedt]], der er meget sjældne for regionen.<ref>Nagstrup, Inge [http://books.google.dk/books/about/Naturen_i_Grindsted_Kommune.html?id=BZSYQwAACAAJ&redir_esc=y ''Naturen i Grindsted Kommune - Bilagsrapport til naturkvalitetsplan for Ribe Amt''] s. 30-34. [[Ribe Amt]] 2006</ref>
 
== Infrastruktur ==
Filskov ligger på sekundærrute 473, der giver forbindelse med Sønder Omme og udgør hovedgaden i byen. Landevejen har gennemsnitligt en trafik på 2.400 køretøjer i døgnet (2012).<ref>[http://www.vejdirektoratet.dk/DA/viden_og_data/statistik/trafikken%20i%20tal/hvor_meget_trafik_er_der_paa_vejen/Documents/Stromkort-2012/aadtkort8.pdf Årsdøgntrafik 2012]</ref> Filskov skrev vejhistorie i [[1925]], da hovedvejen gennem byen blev [[asfalt]]eret som den første vej i Jylland.<ref>[http://filskov.infoland.dk/wp-content/uploads/INFO_1_2014.pdf INFO for Filskov og omegn, februar 2014 s. 4-5]</ref> [[Primærrute 30]] passerer lidt øst for byen og giver forbindelse med Grindsted og [[Give]].
 
Af [[kollektiv trafik]] betjenes byen af [[Sydtrafik]] med to [[bus]]linjer: 217 ([[Vejle]]-Sønder Omme) og 208 (Give–Grindsted).
 
Filskovs vejnet er præget af mange [[vejbump]]. Sammen med et veludviklet stisystem, herunder cykelsti langs landevejen, gør det byen børnevenlig.<ref name="årets">Trangbæk, Roar Rude (25. september 2003) "Filskov kåret til Danmarks bedste landsby" [[Vejle Amts Folkeblad]]</ref>
 
=== Forsyning ===
''Filskov Energiselskab'' forsyner 230 forbrugere med varme og el. Selskabet startede i [[1992]] med flis som brændsel og blev i [[1995]] udbygget med [[biogas]]anlæg, hovedsagelig baseret på [[gylle]]. Biogasproduktionen kører kontinuerligt hele året og suppleres med flis om vinteren, desuden kan der fyres med olie ved driftsstop og spidsbelastning.<ref>[http://www.filskovenergi.dk/showpage.php?pageid=2921 Hvor kommer energien fra?]</ref> Byen bliver forsynet med vand af ''Filskov Vandværk''. Ifølge målinger foretaget af [[GEUS]] har der været for mange [[colibakterier]] på vandværket og i ledningsnettet.<ref>[http://jupiter.geus.dk/DitDrikkevand/proeveresultater?anlaegid=51187 Dit drikkevand]</ref> [[Spildevand]] og [[dagrenovation]] håndteres af kommunen.
 
I Filskov er der [[kabel-tv]], og via kabelnettet kan man også få [[IP-telefoni]]. Fjernsyn er siden [[1976]] blevet distribueret via foreningen ''Filskov Fællesantenne''.
 
== Skole og børnehave ==
Filskovs nuværende skole fra [[1962]] har været en [[folkeskole]] med knap 150 elever. Her gik de indtil 7. klasse, hvorefter de måtte færdiggøre deres grundskole i [[Sønder Omme]]. I Billund Kommunes budgetforlig 7. september [[2010]] blev det vedtaget at lukke Filskov Skole ultimo juli [[2012]], men tilbyde byen en fordelagtig anvendelse af bygningerne, hvis man ville oprette en [[friskole]].<ref>[http://billund.instant.cohaesio.net/layouts/showfile.aspx?fileName=309573.pdf&acc=1 Forlig om Billund kommunes budget for 2011 til 2014]</ref> Beslutningen om at lukke skolen blev efter 14 dage ændret til, at kun 7. klasse skulle fjernes, men samtidig blev der planlagt yderligere besparelser. Så en initiativgruppe undersøgte i efteråret 2010 holdningen til at oprette en friskole. Det gik 90% af byens borgere ind for, og der blev holdt stiftende generalforsamling i marts [[2011]]. Bl.a. satte man det mål at udvide med 8. klasse i [[2012]] og 9. klasse i [[2013]], og det er lykkedes, så ''Filskov Friskole'' nu også kan tilbyde at være overbygningsskole for de omegnsbyer, som kun har folkeskole op til 6. klasse.
 
Efter at den samme familie havde drevet Filskov Kro i 4 generationer, ønskede ejerne at sælge i 2013. Kroen blev købt af et investeringsselskab med 14 deltagere, heraf 11 lokale.<ref>Christiansen, Bent (15. januar 2013) [http://www.jv.dk/artikel/1513189:Billund--Filskov-Kro-faar-14-nye-ejere "Filskov Kro får 14 nye ejere"] ''[[JydskeVestkysten]]'' (jv.dk)</ref> Selskabet har givet kroen en gennemgribende renovering, og ejerne af [[Grønbjerg (Ringive Sogn)|Grønbjerg]] Hotel har forpagtet den.<ref>[http://filskovkro.dk/om-filskov-kro.html Om Filskov Kro]</ref>
Friskolen har (pr. 16. januar [[2014]]) 124 elever, heraf 8 i 8. klasse og 13 i 9. klasse. Klassekvotienten er 14, idet 2. og 3. klasse er slået sammen. I børnehaven går der mellem 30 og 50 børn, hvoraf ca. 15 går i førskole fra 1. april. Om eftermiddagen går ca. 35 børn i [[SFO]]. De mindste børn kan få kommunal pasning hos 7 dagplejere.
 
=== Kirkelandsbyen ===
== Social- og sundhedsvæsen ==
I 1904 blev Filskov beskrevet således: "''Filskov med Filialkirke, Skole og Kro;''"<ref>[http://runeberg.org/trap/3-5/0402.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 5. Bind, Kjøbenhavn 1904; s. 378]</ref>
Efter Billund kommunes beslutning om at lukke det plejehjem, som Filskov Kommune via Anton Moustgaard havde oprettet i [[1951]], lykkedes det i foråret [[2009]] at indsamle lokale bidrag på godt 2 mill. kr., som med bidrag fra forskellige fonde voksede til 3,4 mill. kr., så man 1. april [[2010]] kunne begynde at realisere planen om ''Filskov Friplejehjem'' med plads til 36 beboere i 3 bo-miljøer. Byggeriet startede i august 2010, og beboerne flyttede ind efterhånden som de 3 bygninger blev færdige. Hele plejehjemmet blev indviet 6. oktober [[2012]] og er nu fuldt belagt, så der er oprettet venteliste.<ref>[http://filskov-friplejehjem.dk/om-filskov-friplejehjem Om Filskov Friplejehjem]</ref> Plejehjemmet har en lokalt forankret bestyrelse, som har indgået administrationsaftale med ''Danske Diakonhjem''.<ref>[http://000.diakonhjem.dk/p299.asp Danske Diakonhjem: Friplejehjem]</ref>
 
=== Stationsbyen ===
Der er desuden en [[læge]]praksis i byen.
Filskov fik i 1917 [[jernbanestation]] på [[Diagonalbanen]], som i 1920 blev fuldt udbygget mellem [[Randers]] og [[Esbjerg]]. Byen opstod på [[Stationsbyer i Danmark#Stationsbyernes udviklingsforløb|bar mark]] omkring stationen, og de oprindelige gårde ligger ikke i den nuværende bymidte.<ref>Thøgersen, s. 233 og 328</ref> Efter at byen havde fået jernbane, kom der et bredt udvalg af handlende og andre erhverv,<ref>Thøgersen, s. 197 f.</ref> og befolkningstallet voksede hurtigt. Det lave [[målebordsblad]] viser foruden kroen mejeri, bageri, smedje, telefoncentral, missionshus og forsamlingshus. Filskov skrev vejhistorie i 1925, da hovedvejen gennem byen blev [[asfalt]]eret som den første vej i Jylland.<ref>[http://filskov.infoland.dk/wp-content/uploads/INFO_1_2014.pdf INFO for Filskov og omegn, februar 2014 s. 4-5]</ref>
 
I 1960'erne var en uforholdsmæssig stor del af byens arbejdsstyrke beskæftiget i [[transport]]sektoren, men erhvervslivet prægedes også af håndværk og industri.<ref>Thøgersen, s. 164 og 173</ref>
== Foreningsliv ==
Filskov er hjemsted for et aktivt sport- og fritidsliv. Der findes klubber for [[billard]], [[bridge]] og [[jagt]] samt ''Filskov Idrætsforening'', der tilbyder [[badminton]], [[cykling]]/[[spinning]], [[fodbold]], [[gymnastik]], [[hardball]], [[håndbold]] og styrketræning. Viadukthallen, der også rummer et cafeteria, er hjemsted for alle disse sportsklubber og benyttes desuden til fastelavnsfester, [[loppemarked]]er og andre kulturarrangementer.
 
Diagonalbanen blev nedlagt i 1971, hvorefter der stadig kørte [[godstog]] mellem Filskov og Grindsted til 1977. Den gamle stationsbygning er bevaret på Stationsvej 24, og banen er mellem Grindsted og Brande omdannet til cykel- og gangstien "Den skæve bane", opkaldt efter et af Diagonalbanens kælenavne i folkemunde. 2 km nord for stationen har byens aktive lokalhistoriske arkiv rejst en mindesten ved stien over besætningen på et engelsk bombefly, der blev skudt ned af tyskerne 10. april 1944. En anden "flyversten" står ved Brunbjergvej.
I [[Filskov Sogn]] er 93% af indbyggerne medlemmer af [[folkekirken]] (2014). Byen har et [[missionshus]] fra [[1906]], hvor bl.a. den lokale [[KFUMs Soldatermission]] og [[Indre Mission]] holder til.
 
Efter nedlæggelsen af banen stagnerede byens indbyggertal, men efter 1990 er det steget støt. I starten af 2000-tallet er der bygget 50 nye huse i byen,<ref name="årets"/> og der er ledige byggegrunde ved Kirkehusvej i byens sydvestlige udkant.
Filskov Sogns Borgerforening blev startet i [[1913]] og arbejdede for forskønnelse af byen og festligt samvær. Det mest synlige resultat af foreningens virke er byens anlæg, som blev etableret i [[1941]]. Foreningen varetog vedligeholdelse af anlægget, flagning og julebelysning på hovedgaden, årligt bankospil og juletræsfest, men i [[2013]] var der ingen, der ville overtage opgaverne. Foreningen blev nedlagt, og dens aktiver blev overdraget til ''Kontaktudvalget'', som består af en repræsentant for hver af byens foreninger, forsyningsselskaber og selvejende institutioner. Kontaktudvalget er etableret i [[1978]] og begyndte i [[1980]] at udgive bladet ''INFO for Filskov og omegn'' hvert kvartal - siden august [[2010]] er bladet også blevet lagt på nettet. Kontaktudvalget repræsenterer byen i ''Billund Landdistriktsråd'' og er dermed [[lokalråd]] for Filskov Sogn.
 
=== Folketal ===
Byen har et aktivt [[lokalhistorisk arkiv]], der bl.a. har opsat en mindesten for to allierede [[bombefly]], der blev nedskudt ved Filskov under [[2. verdenskrig]]. Byen har en [[Venstre]]-vælgerforening, der forsøger at få lokalpolitisk indflydelse for borgere i Filskov. Foreningens formand, Robert Terkelsen, er medlem af [[byråd]]et i Billund Kommmune.
{|class="wikitable"
!1925!!1930!!1935!!1940!!1945!!1950!!1955!!1960<ref>Folketællingen 1960, s. 185</ref>!!1965<ref>Folketællingen 1965, s. 21</ref>!!1976!!1990<ref>[http://www.statistikbanken.dk/BEF44 Statistikbanken Tabel BEF4A]</ref>
|-
|299||212||311||297||351||379||407||415||565||519||518
|-
|}
 
== Noter ==
Line 120 ⟶ 115:
 
== Eksterne kilder/henvisninger ==
{{commonscat}}
* [http://filskov.infoland.dk/turisme/turist-i-filskov/ Filskov (byportal)]
* {{cite book|last = Brockdorff| first = Alma| title = Et sogn før, under og efter lyngen| year = 2010| edition = 2.}}
Line 127 ⟶ 123:
* Moustgaard, Ole: Moustgaardens historie i næsten 500 år: http://www.ole-moustgaard.dk/Den%20syvende%20gaard.pdf
* {{cite book|last=Vestergaard|first=Egon|title=Filskov sogns skole- og gårdhistorie|year=1985|publisher=Grindsted og omegns slægts- og lokalhistoriske forening}}
* [https://sdfekort.dk/spatialmap SDFE kortviser: Høje målebordsblade 1842-1899 og lave målebordsblade 1901-1971]
 
{{Områder i Billund Kommune}}