Karl Popper: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rettet en tastefejl.
Mrloop (diskussion | bidrag)
Linje 73:
Marxismen anser Popper for – ligesom psykolanalysen og senere [[creationisme]]n – at være et selvimmuniserende tankesystem, dvs det er lukket fra kritik udefra. Marxismen neutraliserer al kritik, ved at tilpasse den til sine færdigt opsatte tankebaner, eller affejer dem, der fremsætter kritikken, med at de må tilhøre [[klassefjenden]]. Poppers kritik af marxismen suppleres af hans betragtninger over samfundet fra "The Poverty of Historicism". I denne afviser Popper tanken om at man kan forudse historien – en central tanke for marxismen og for f.eks. [[Oswald Spengler]]. Popper kritiserer også tanken om at man kan designe et samfund fra grunden af, og gør sig til fortaler for at man kun foretager gradvise ændringer af samfundet. Han er således konservativ, og afviser enhver tanke om en grundlæggende revolution.
 
Popper advarer i 1945 i ''The Open Society'' om, at den sovjetiske centralplanlægning var en opskrift for dens egen undergang. Og ganske rigtigt var de eneste områder, hvor Sovjetunionen overgik Vesten, teoretiske discipliner som matematik og fysik, fordi informationsfriheden dér var uden grænser. Ligesom [[Bertrand Russell]], som Popper så op til, mente Popper at kunne forudsige kommunismens fald af videnskabsteoretiske årsager; en centralstyret økonomi har ikke tilstrækkelig adgang til nødvendig information om alle dele af sin økonomi til at kunne fungere. Popper mente, at [[demokrati]]et havde sejret i [[den kolde krig]], fordi demokrati er den eneste styreform med en indebyggetindbygget evne til forandring og kritik af den styrende magt. <ref>Bernt Hagtveit: ''Ideologienes århundre'' (s. 166-7)</ref>
 
=== Metafysik ===