Bergens Tidende: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Fjerner filen Bergensaviser.jpg, som er blevet slettet fra Commons af EugeneZelenko med begrundelsen: Derivative work of non-free content (F3): Newspapers |
Nordfra (diskussion | bidrag) →Redaktører: Hjemkøb af annoncerettighederne. |
||
Linje 8:
[[Schibsted]]-koncernen har [[aktie]]majoriteten (52,9%) i Bergens Tidende AS.
== Hjemkøb af annoncerettighederne ==
[[Fil:E16_Filefjell_kyrkjestølane.jpg|thumb|''[[Adresseavisen]]'' i [[Trondheim]] havde sikret sig eneret til alle betalte annoncer i [[Bergen]] i bytte mod vedligeholdet af vejen over [[Filefjell]], her ved Kyrkjestølane.]]
[[Fil:Drageskibet_på_Engen,_Bergen_-_17._mai_1880årene.jpg|thumb|John Lund, der hjalp ''Bergens Tidende'' i gang, fik også rejst [[drageskib]]et i bydelen Engen - hvor avisen også blev trykket - i [[Bergen]]. I [[1889]] var drageskibet Lunds talerstol under [[17. maj i Norge|17. maj-fejringen]].]]
Avisen blev stiftet af Johan Wilhelm Eide ([[13. oktober]] [[1832]] i [[Stryn]] - [[2. november]] [[1896]] i Bergen). Eide voksede op i Stryn og flyttede efter [[konfirmation]]en til Bergen, hvor han blev udlært [[bogtrykker]] hos F.D. Beyer, et af byens fire trykkerier. Med 75 [[speciedaler]] i [[stipendium]] rejste han til [[Leipzig]] for at studere bogtrykkerkunst internationalt. Efter et par år i [[Hannover]] opholdt han sig også en tid i [[Génève]], Frankrig og England. Først i [[1864]] var han tilbage i Bergen og ansøgte om borgerskab som bogtrykker. [[1. maj]] [[1867]] åbnede han sit eget trykkeri i bydelen Engen, hvor han efterhånden erhvervede flere ejendomme. [[2. januar]] [[1868]] startede han sin nye avis.<ref>https://nbl.snl.no/Johan_Wilhelm_Eide</ref>
Eide havde imidlertid ingen velynder i ryggen, og det så mørkt ud; men så trådte agent John Theodor Lund til med sine mange kontakter og gav Eide sin fulde støtte. Alt stod og faldt imidlertid med Bergen bystyre, der betalte 30.000 speciedaler fra bykassen for at indløse det 103 år gamle annonce[[monopol]], som ''[[Adresseavisen]]'' i [[Trondheim]] havde sikret sig. ''Adresseavisen'' havde [[eneret]] til alle betalte annoncer i bytte mod at betale for vedligeholdet af vejen over [[Filefjell]]. Ingen anden by i Norge var underkastet nogen lignende indskrænkning, og som avisby var Bergen derved havnet bag småbyer som [[Haugesund]] og [[Bodø]]. En [[politiker]], Rolf Olsen ([[1818]]-64),<ref>https://snl.no/Rolf_Olsen_-_stortingsrepresentant</ref> blev ovenikøbet så forarget over Bergens frikøb fra trønderavisens monopol, at han fra [[Stortinget]]s talerstol erklærede, at hvis bergensere absolutt ville avertere, kunne de hellere fortsætte med at sende annoncerne til en avis udenfor Bergen.<ref>"Fra ''Bergen Tidendes'' historie, ''Bergens Tidende'' 2. januar 1993</ref>
== Redaktører ==
| |||