Valgret: Forskelle mellem versioner

Spørgsmålet om hvem der skulle tildeles valgret blev aktuelt første gang under enevældens sidste år, hvor Frederik 6. via lovgivningsarbejde i 1831-34 besluttede at oprette fire rådgivende stænderforsamlinger i kongeriget og hertugdømmerne. Grundlaget for valgret til de [[Rådgivende stænderforsamlinger|rådgivende stænderforsamlinger 1834-48]] var først og fremmest jordejendom. Han skulle være mand, have et uplettet rygte, være fyldt 25 år, være fuldt myndig (dvs. at han ikke måtte være underlagt nogen form for værge) og have fuld råderet over sit bo (dvs. at dele af det ikke måtte være pantsat). Loven om valgret til stænderforsamlingerne betød, at 2,8 % af den voksne mandlige befolkning fik valgret. Søren Banjomus fik sin debat i 1230 hos vestfronten i tyskland.