Avedøre Holme: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rettet
Linje 2:
'''Avedøre Holme''' er et [[industri]]område i bydelen [[Avedøre]] i [[Hvidovre Kommune]] i [[København]]. Området blev kunstigt inddæmmet i 1960'erne og afgrænses mod nord af [[Amagermotorvejen]] og mod syd af [[Køge Bugt]].
 
Området er på 450 hektar med 275 hektar erhvervsareal og huser ca. 375 virksomheder med ca. 9.000 arbejdspladser. Blandt de mere markante bygninger er [[kraftvarmeværk]]et [[Avedøreværket]], [[fjernvarme]]centralen med en skorsten dekoreret af billedkunstneren Johnny Oehlenschlæger, tre [[havvindmølle]]r med en tårnhøjde på 88 meter og det 330 meter lange kontorhus CPH Business Park, også kendt som Center Syd. Derudover er der blandt andet [[grusgrav]], [[spildevand]]scenter og garageanlæg for busser.<ref>[http://web.archive.org/web/20160306022823/http://www.oplev.hvidovre.dk/rundt-i-byen/byens-kvarterer/avedoere-holme.aspx ''Avedøre Holme''], Oplev Hvidovre. Arkiveret version fra 6. marts 2016.</ref>
 
Der findes desuden også en [[Vindmøllerne ved Avedøre Holme|stor mængde vindmøller]] som er opført i forbindelse med flere forskellige [[vindenergi]]projekter.
 
== Historie ==
Linje 10:
I begyndelsen af 1900-tallet var det nuværende Avedøre Holme kun nogle småøer mellem [[Kalveboderne]] og [[Brøndby Strand]]. Der var dog et frodigt plante- og dyreliv med græsende køer om sommeren. I 1920'erne anlagdes en [[dæmning]], hvorefter der kom nogle enkelte sommerhuse. Området blev imidlertid først for alvor interessant efter 2. verdenskrig, hvor der var mangel på industrigrunde i København. Avedøre Holme lå godt i forhold til byen og det planlagte [[Motorveje i Danmark|motorvejsnet]], hvilket førte til ideen om at [[Inddæmning|inddæmme]] og udnytte området. I 1964 gik arbejdet med inddæmningen i gang, og to år efter kunne den første virksomhed flytte ind.<ref name="Slots">[https://slks.dk/kommuner-plan-arkitektur/bevaringstemaer/industrikultur/industrihistoriens-danmarkskort/avedoere-holme-industrikvarter/ ''Avedøre Holme Industrikvarter''], Slots- og Kulturstyrelsen, 5. april 2017.</ref>
 
Det nye industrikvarter var fuldstændig planlagt med brede, retvinklede veje og store grunde, der var tiltænkt fabrikker. I praksis blev det dog især transport- og lagervirksomheder, der kom til at bo i det meget ensartede elementbyggeri, der skød op i området i 1970'erne. Samme årtis økonomiske krise betød dogdesuden en opbremsning i udviklingen, og blandt andet kontorhuset Center Syd fra 1982 kom til at stå delvist tomt. Avedøre Holme blev dog alligevel udvidet med yderligere inddæmning mod syd, hvor kommunen anlagde Avedøreværket, et affaldsdepot og et [[rensningsanlæg]].<ref name="Slots" />
 
Fremme i nutiden er Avedøre Holme fremdeles et industrikvarter, der stadig bærer præg af 1960'ernes idealer om planlægning. Tingene er organiserede, men det meste af byggeriet er anonymt, og ofte vidner kun [[skilt]]e om ejerne. Fabriksområde blev stedet aldrig for alvor, for meget af produktionen flyttede ud af landet. Men andre virksomheder rykkede ind og sørger stadig for liv i området, i det mindste i arbejdstiden.<ref name="Slots" />
Linje 17:
 
== Holmene ==
7. januar 2019 fremlagde [[Hvidovre Kommune]] og [[Regeringen Lars Løkke Rasmussen III|regeringen]] en plan for anlæggelse af ni kunstige øer ved navn Holmene umiddelbart syd for Avedøre Holme. I modsætning til tidligere er der nu stor efterspørgsel fra erhvervslivet efter adresser på Avedøre Holme, så der er grundlag for udvidelser. Med de ni holme bliver der skabt et nyt landområde på 3,1 mio m² - heraf bliver 2,4 mio. m² udlagt til erhverv mens 0,7m² udlægges til natur og rekreative formål. Erhvervsområdet får plads til ca. 380 virksomheder og op til 12.000 arbejdspladser. Naturområderne skal afgrænse samtlige holme, der samlet til tilføjer 17 km ny kystlinje. Her vil der komme rekreative områder med løberuter, cykelstier og mulighed for vandsportsaktiviteter.<ref name="Hvidovre">[http://www.avedoereholme.hvidovre.dk/Service/Nyheder/2019/01/holmene ''Regeringen og Hvidovre Kommune lancerer et af Nordeuropas største, grønneste og mest innovative erhvervsområder''], Hvidovre Kommune, 7. januar 2019.</ref><ref>[http://nyheder.tv2.dk/politik/2019-01-07-regeringsudspil-gigantisk-erhvervsomraade-skal-bygges-paa-ni-nye-oeer-ved ''Regeringsudspil: Gigantisk erhvervsområde skal bygges på ni nye øer ved København''] af Lise Pi Plambech og Ole Krohn. tv2.dk, 7. januar 2019.</ref> En af holmene er reserveret til et fremtidigt stort energiproducerende renseanlæg, der på sigt kan afløse rensningsanlægget [[Lynetten]], [[Renseanlæg Damhusåen]] og [[Renseanlæg Avedøre]]. Ved bioforgasning af slam fra renseanlægget kan der produceres grøn energi i form af [[biogas]].
 
Holmene skal anlægges ved hjælp af deponering af overskudsjord hvilket, sammen med grundsalg, forventes at indbringe 4,1 mia. kroner. Dette skal dække udgifterne til anlæggelse og byggemodning, som forventes at koste 3,2 mia. kr.<ref>[http://holmene.com/New-business-district ''Nyt Erhvervsområde''] af Hvidovre Kommune. holmene.com.</ref> [[PensionDanmark]] er desuden interesserede i at bidrage med en del af startkapitalen i forventning om senere fortjeneste ved grundsalget.<ref>[https://www.dr.dk/nyheder/penge/finansieringen-af-storstilet-oe-projekt-er-ikke-paa-plads-det-bliver-dyrt ''Finansieringen af storstilet ø-projekt er ikke på plads: Det bliver dyrt''] af Signe Mai Vilsbøll. dr.dk, 7. januar 2019.</ref>