Eksistentiel terapi: Forskelle mellem versioner

 

== Britisk eksistensanalyse ==

 

Skolens grundlægger [[Emmy van Deurzen]] mener, at den eksistentielle terapis formål er at hjælpe klienten med at "se sine paradokser i øjnene" , "byde angsten velkommen" og "leve beslutsomt ud fra sit eget centrum"<ref>Deurzen-Smith, Emmy van (1995): "Eksistentiel samtale og terapi" - Hans Reitzels Forlag A/S, København (s. 240)</ref> .Emmy van Deurzen udvider den schweiziske psykiater [[Ludwig Binswanger]]s 3 eksistentielle dimensioner til 4, ved at tilføje en værdi- og ideologiorienteret dimension kaldet "Überwelt": En spirituel eller åndelig dimension, der er "den enkeltes forbindelse med tilværelsens abstrakte og absolutte aspekt"<ref>Deurzen-Smith, Emmy van (1995): "Eksistentiel samtale og terapi" - Hans Reitzels Forlag A/S, København (s. 134)</ref>. For Deurzen handler eksistentiel terapi om at finde frem til ”kunsten at leve”<ref>Emme Van Deurzen, 1985</ref>. Den eksistentielle terapi kræver en meget stor ekspertise og livsindsigt hos terapeuten, der skal kunne mestre [[livskunst]]. Terapien skal først og fremmest forstås som en filosofisk undersøgelse, der gør klienten i stand til at leve et mere sandt og godt liv<ref name=":4" />.