Eksistentiel psykologi: Forskelle mellem versioner

Et andet område er den eksistentielle [[sundhedspsykologi]], der findes i Patrick Whiteheads bog ''Existential Health Psychology''<ref>Whitehead 2019</ref>''.'' Ifølge Whitehead er eksistentielle sundhedspsykologer vigtige i [[sundhedsvæsenet]], hvor de blandt andet kan supplere hospitalspræster. Derudover ser psykologernede danske psykologer [[Bente Østerberg]] og [[Marianne Bache]] i bogen ''At være i verden med kronisk sygdom'' på, hvordan det er at leve med en alvorlig [[kronisk sygdom]] såsom [[sclerose]]<ref>Jacobsen mfl 1998 Kræft og eksistens. DPF</ref>.

De senere år har den eksistentielle tilgang især vundet udbredelse inden for [[Arbejds- og organisationspsykolog|arbejds- og organisationspsykologi]]. Det er blandt andet sket gennem canadieren Joe Kelly, der har forsket i eksistentiel organisationspsykologi<ref>Kelly 1998</ref>. Desuden har Monica Hanaway både skrevet om [[eksistentiel ledelse]]<ref>Hanaway, Monica (2018): “Being an Existential Leader”. TH Group</ref> og [[eksistentiel coaching]]<ref>Hanaway, Monica (2012): “Existential Perspectives on Coaching”. Sage</ref>. Begge dele orienterer sig mod at tage ansvar og finde mening. PsykologenDen danske psykolog Karen Schultz udgav i 2000 bogen ''Eksistens i arbejdslivet'', der ser på, hvordan der kan skabes mening for medarbejdere og virksomheder i organisationer.