Retskrivningsreformen i 1948: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nico (diskussion | bidrag) m tekst i refs |
No edit summary |
||
Linje 2:
Retskrivningsreformen var ganske kort og indeholdt kun fem [[paragraf]]fer, hvoraf de faglige var:
# [[Navneord]] ([[substantiv]]er) blev ændret sådan, at alle [[egennavn]]e (
# [[å (bogstav)|Bolle-å]] indførtes i alle nordiske [[ord]] inkl. egennavne (proprier) bortset fra [[personnavn]]e.
# [[Mådesudsagnsord]]ene (
Brugen af lille begyndelsesbogstav for navneord var til dels en reaktion på [[Besættelsen]], siden [[tysk (sprog)|tyske]] navneord staves med stort, og man på grund af tyskfjendtlighed valgte at gå væk fra dette. Dog havde navneord med lille begyndelsesbogstav rødder helt tilbage i 1700-tallet, og var blandt andet populær i [[Folkehøjskole|højskolebevægelsen]], der også gik ind for bolle-å. Ændringerne ved mådesudsagnsord blev gennemført, fordi ordene hidtil var stavet forskelligt i [[datid]]sform og i [[infinitiv]], og dette skabte en del forvirring.<ref>[https://www.kristeligt-dagblad.dk/kulturhistorie/reformen-der-satte-bollen-over-aaet Reformen, der satte bollen over å’et] Morten Mikkelsen 17. marts 2018 på kristeligt-dagblad.dk</ref> Indtil 1948 var datidsformerne kunde, skulde, vilde og infinitiv kunne, skulle, ville. Efter 1948 er datids- og infinitivformerne ens: kunne, skulle, ville.
Reformen gjaldt fra 1. april 1948, men blev først inkluderet i [[Retskrivningsordbogen]] fra 1955.<ref>[https://sproget.dk/nyheder/retskrivningsreformen-fylder-70-ar Retskrivningsreformen fylder 70 år] 22/03 2018 på sproget.dk </ref><ref>[https://dsn.dk/retskrivning/rohist-retskrivningsordboger-gennem-historien/hurtigt-overblik-over-retskrivningsordboger-gennem-tiden Hurtigt overblik over retskrivningsordbøger gennem tiden] Dansk Sprognævn, på dsn.dk</ref>
Linje 15:
*Reform af retskrivning på andre sprog:
**[[Svensk retskrivningsreform 1906]]
**[[
==Kilder==
| |||