Forskel mellem versioner af "Eksistentiel fænomenologi"

230 bytes fjernet ,  for 11 måneder siden
Justeret
(Ret)
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
(Justeret)
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
 
== Kritik ==
Den eksistentielle fænomenologi har både været genstand for intern og ekstern kritik. Ikke mindst er Maurice Merleau-Ponty og Martin Heidegger er blevet kritiseret for at svigte etikken<ref name=":0">Dorothea Olkowski and Gail Weiss (eds.), Feminist Interpretations of Maurice Merleau-Ponty, Pennsylvania State University Press, 2006,</ref><ref>LUK BOUCKAERT (1970) Ontology and Ethics Levinas' critique of Heidegger,Bijdragen, 31:3, 313-328, DOI: 10.1080/00062278.1970.10596907</ref>. Kritikken af deres manglende etik er taget til efter afsløringerne af omfanget af Heideggers nazistiske overbevisninger<ref>Emmanuel Faye 2011: Heidegger: The Introduction of Nazism into Philosophy in Light of the Unpublished Seminars of 1933-1935. Yale University Press</ref>.
 
Samtidig har feminister kritiseret Heidegger for at negligere betydningen af køn<ref>https://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/0191453705050605</ref>. Desuden har feminister kritiseret Merleau-Ponty for at favorisere et maskulint og heteronormativt syn på kroppen<ref name=":0" />. Den mest kendte kritik kommer i den forbindelse fra [[Luce Irigaray]], der har anklaget Merleau-Ponty for at usynliggøre kvinder og deres kropslige erfaringer<ref name=":1">Irigaray, L. (1993). ''An ethics of sexual difference''. Ithaca, N.Y: Cornell University Press.</ref>. Den fransk-afrikanske filosof [[Frantz Fanon]] har fra anden side anklaget Merleau-Ponty for kun at have blik for hvide priviligerede mænds kroppe og ikke være i stand til at forstå undertrykte og ikke-hvide menneskers kropslighed<ref>The Palgrave Handbook of Race and the Arts in Education redigeret af Amelia M. Kraehe, Rubén Gaztambide-Fernández</ref>. Dermed kommer Merleau-Ponty til at reproducere racismen og kolonialismen.
 
[[Edmund Husserl]] kritiserede Heideggers ''Væren og tid'' for at reducere filosofien til antropologi og basere sig på et abstrakt og fejlagtigt menneskesyn<ref>Edmund Husserl, Psychological and transcendental phenomenology and the confrontation with Heidegger (1927–1931)(Dordrecht: Kluwer, 1997).</ref>. Samtidig endte Heidegger selv med at kritisere den eksistentielle fænomenologi for at være ahistorisk og antropocentrisk, hvilket blev afsæt for hans senere værenshistoriske tænkning<ref>Heidegger, Martin: Kant und das Problem der Metaphysik. Herausgegeben von Friedrich- Wilhelm von Herrmann 7. Auflage 2010. </ref>.
 
Den tyske filosof [[Theodor W. Adorno|Theodor Adorno]] kritiserede Heideggers eksistentielle fænomenologi for at foregive at rumme dybsindighed og originalitet, mens den reelt bare var tomme floskler som 'kastethed' og 'egentlighed'<ref>Theodor Adorno: ’Egentlighedens jargon’. Indl. og overs. Henning Goldbæk. Det lille forlag, 2008</ref>.
 
== Fodnoter ==
Anonym bruger