Forskel mellem versioner af "Eksistentiel fænomenologi"

Ret
(Ret overskrift)
(Ret)
<ref name="Livsverden">[http://www.livsverden.dk/pub/Egebak.N.1964.Merleau-Ponty.og.faenomenologien.pdf Niels Egebak (1964, s. 36): Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien]. ''Perspektiv', vol. 12, no. 3, s. 34-37.''</ref>
 
== HistorieHovedtræk ==
Den udspringer af [[Martin Heidegger]]s værk ''Sein und Zeit'' (1927, dansk udgave, ''[[Væren og tid]]'', 2007), [[Jean-Paul Sartre]]s sene fænomenologi og [[Maurice Merleau-Ponty]]s værk ''Phénoménologie de la perception'' (1945, reduceret dansk udgave, ''Kroppens fænomenologi'', 2009).<ref name="Eksistentiel fænomenologi">[http://www.livsverden.dk/emnesider/introduktion-eksistentiel-faenomenologi/skriftserie-om-eksistentiel-faenomenologi/#1 Feilberg, C. (2012, s. 49f). Eksistentiel fænomenologi - betegnelsen, stilen og begrebet. In: K. D. Keller (red.), ''Den menneskelige eksistens. Introduktion til den eksistentielle fænomenologi'', s. 45-75. Aalborg Universitetsforlag.]</ref> Andre vigtige filosoffer er [[Hans Lipps]], [[Ludwig Binswanger]], [[Medard Boss]], [[Emmanuel Levinas]], [[Michel Henry]] og [[Hermann Schmitz]].<ref>Schmitz: Kroppen, 2017; Schmitz: Kort indføring i den nye fænomenologi, 2017</ref>
 
== Emneområde ==
Eksistentiel fænomenologi tager udgangspunkt i en analyse af den menneskelige erfaring eller oplevelsesverden, men denne kan ikke reduceres til et [[Subjekt (filosofi)|subjekt]]. Udgangspunktet er [[Heidegger]]s [[Eksistentiel filosofi|eksistens]]-begreb, der betegner menneskets særlige måde at være-i-verden som et væsen altid i aktivitet eller konkret udfoldelse, og dermed 'altid allerede' i relation til den fælles [[livsverden]]. Dermed betragtes mennesket som fuldt og helt relationelt, hvad Heidegger udtrykker som væren-i-verden (1927).
 
Maurice Merleau-Ponty og Martin Heidegger er blevet kritiseret for at svigte etikken<ref name=":0">Dorothea Olkowski and Gail Weiss (eds.), Feminist Interpretations of Maurice Merleau-Ponty, Pennsylvania State University Press, 2006,</ref><ref>LUK BOUCKAERT (1970) Ontology and Ethics Levinas' critique of Heidegger,Bijdragen, 31:3, 313-328, DOI: 10.1080/00062278.1970.10596907</ref>. Kritikken af deres manglende etik er taget til efter afsløringerne af omfanget af Heideggers nazistiske overbevisninger<ref>Emmanuel Faye 2011: Heidegger: The Introduction of Nazism into Philosophy in Light of the Unpublished Seminars of 1933-1935. Yale University Press</ref>.
 
Feminister har kritiseret Heidegger for at negligere betydningen af køn<ref>https://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/0191453705050605</ref>. Desuden har feminister kritiseret Merleau-Ponty for at favorisere et maskulint og heteronormativt syn på kroppen<ref name=":0" />. Især har [[Luce Irigaray|Luce Irigary]] påpeget, at hans kropsfænomenologi usynliggør kvinder og deres oplevelser<ref name=":1">Irigaray, L. (1993). ''An ethics of sexual difference''. Ithaca, N.Y: Cornell University Press.</ref>. Samtidig har [[Frantz Fanon]] kritiseret Merleau-Ponty for kun at have blik for hvide priviligeredeprivilegerede mænds kroppe og negligere undertrykte og ikke-hvide og dermed reproducere racisme og kolonialisme<ref>The Palgrave Handbook of Race and the Arts in Education redigeret af Amelia M. Kraehe, Rubén Gaztambide-Fernández</ref>.
 
[[Edmund Husserl]] kritiserede Heideggers ''Væren og tid'' for at reducere filosofien til antropologi og basere sig på et abstrakt og fejlagtigt menneskesyn<ref>Edmund Husserl, Psychological and transcendental phenomenology and the confrontation with Heidegger (1927–1931)(Dordrecht: Kluwer, 1997).</ref>. Samtidig endte Heidegger selv med at kritisere den eksistentielle fænomenologi for at være ahistorisk og antropocentrisk, hvilket blev afsæt for hans senere værenshistoriske tænkning<ref>Heidegger, Martin: Kant und das Problem der Metaphysik. Herausgegeben von Friedrich- Wilhelm von Herrmann 7. Auflage 2010. </ref>.
Anonym bruger