Eksistentiel fænomenologi: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Ret
Ret
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
Linje 21:
Maurice Merleau-Ponty og Martin Heidegger er blevet kritiseret for at svigte etikken<ref name=":0">Dorothea Olkowski and Gail Weiss (eds.), Feminist Interpretations of Maurice Merleau-Ponty, Pennsylvania State University Press, 2006,</ref><ref>LUK BOUCKAERT (1970) Ontology and Ethics Levinas' critique of Heidegger,Bijdragen, 31:3, 313-328, DOI: 10.1080/00062278.1970.10596907</ref>. Kritikken af deres manglende etik er taget til efter afsløringerne af omfanget af Heideggers nazistiske overbevisninger<ref>Emmanuel Faye 2011: Heidegger: The Introduction of Nazism into Philosophy in Light of the Unpublished Seminars of 1933-1935. Yale University Press</ref>.
 
Feminister har kritiseret Heidegger for at negligere betydningen af køn<ref>https://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/0191453705050605</ref>. Desuden har feminister kritiseret Merleau-Ponty for at favorisere et maskulint og heteronormativt syn på kroppen<ref name=":0" />. Især har [[Luce Irigaray|Luce Irigary]] påpeget, at hans kropsfænomenologi usynliggør kvinder og deres oplevelser<ref name=":1">Irigaray, L. (1993). ''An ethics of sexual difference''. Ithaca, N.Y: Cornell University Press.</ref>. Samtidig har [[Frantz Fanon]] kritiseret Merleau-Ponty for kun at have blik for hvide privilegerede mænds kroppe og negligere undertrykte og ikke-hvide og dermed reproducere racisme og kolonialisme<ref>The Palgrave Handbook of Race and the Arts in Education redigeret af Amelia M. Kraehe, Rubén Gaztambide-Fernández</ref>.
 
[[Edmund Husserl]] kritiserede Heideggers ''Væren og tid'' for at reducere filosofien til antropologi og basere sig på et abstrakt og fejlagtigt menneskesyn<ref>Edmund Husserl, Psychological and transcendental phenomenology and the confrontation with Heidegger (1927–1931)(Dordrecht: Kluwer, 1997).</ref>. Samtidig endte Heidegger selv med at kritisere den eksistentielle fænomenologi for at være ahistorisk og antropocentrisk, hvilket blev afsæt for hans senere værenshistoriske tænkning<ref>Heidegger, Martin: Kant und das Problem der Metaphysik. Herausgegeben von Friedrich- Wilhelm von Herrmann 7. Auflage 2010. </ref>.