Tungmetal: Forskelle mellem versioner

268 bytes tilføjet ,  for 1 år siden
Update, red.
(Fjerner overflødigt punktum)
(Update, red.)
{{harflertydig7|Metal}}
[[Fil:Osmium crystals.jpg|thumb|[[Grundstof]]fet [[Osmium]] et et tungmetal, og det har en [[massefylde]] som er nsæten dobbelt så høj som [[bly]]s.]]
Et '''tungmetealtungmetal''' er generelt defineret som et [[metal]], der har høj [[massefylde]], [[atomvægt]]eller [[atomnummer]]. Der findes flere definitioner af, hvilke metaller der hører under tungmetallerne. En af de tidligste referencer til ordet tungmetal findes i [[Niels Bjerrum]]s ''Lærebog i uorganisk kemi'' fra 1932, hvor det defineres som et metal med en massefylde større end 4 g/cm<sup>3</sup>. Denne definition fik dog aldrig officiel status.
Tungmetaller ses ofte defineret som de metaller der har større massefylde end [[jern]]. Ser man på [[det periodiske system]] er det de fleste af metallerne i gruppe 3 til 16 og efter periode 4, eller mere generelt alle overgangsmetaller. I den uorganiske [[kemi]] betragtes et tungmetal, som et metal der danner uopløselige sulfider og hydroxider, hvis salte er farvede i vandig opløsning og ofte danner farvede komplekser.
 
== Tungmetalforgiftning ==
Det er en udbredt misforståelse at alle tungmetaller er [[gift]]ige. F.eks. er [[guld]] og [[platin]] begge kemisk inerte, og gør overhovedet ingen skade på levende organismer, selvom de begge betragtes som tungmetaller. Andre tungmetaller, som f.eks. [[kobolt]], [[kobber]], [[jern]], [[mangan]], [[molybdæn]], [[vanadium]], [[strontium]] og [[zink]], er i små mængder essentielle for levende organismer, mens de samme metaller er skadelige i høje koncentrationer. Nogle tungmetaller som [[kviksølv]], [[bly]] og [[cadmium]] har – så vidt man ved – ingen afgørende eller gavnlig virkning på levende organismer, og ophobning af dem i [[pattedyr]]s kroppe vil efterhånden skabe alvorlig sygdom.
 
Det er en udbredt misforståelse at alle tungmetaller er [[gift]]ige. F.eks. er [[guld]] og [[platin]] begge kemisk inerte, og gør overhovedet ingen skade på levende organismer, selvom de begge betragtes som tungmetaller. Andre tungmetaller, som f.eks. [[kobolt]], [[kobber]], [[jern]], [[mangan]], [[molybdæn]], [[vanadium]], [[strontium]] og [[zink]], er i små mængder essentielle for levende organismer, mens de samme metaller er skadelige i høje koncentrationer. Nogle tungmetaller som [[kviksølv]], [[bly]] og [[cadmium]] har – så vidt man ved – ingen afgørende eller gavnlig virkning på levende organismer, og ophobning af dem i [[pattedyr]]s kroppe vil efterhånden skabe alvorlig sygdom, jvf. [[kviksølvforgiftning]].<ref>[https://www.healthandscience.eu/index.php Tungmetaller forstyrrer kroppens mineralbalance - og mange kronisk syge får ikke den rette diagnose eller behandling. Health and Science 2018]</ref>
 
I medicinsk forstand er definitionen betydeligt bredere, og ''tungmetalforgiftning'' kan omfatte alt fra indtagelse af overdrevne mængder af [[mangan]], [[aluminium]] eller [[beryllium]] (som i kemisk forstand ikke betragtes som et tungmetal) til forgiftning med de ægte tungmetaller. Tungmetallernes giftighed skyldes deres tilbøjelighed til at binde sig til kroppens [[svovl]]holdige [[enzym]]er, som derved bliver sat ud af spillet, således at de mangler i [[stofskifte]]t.
 
== Eksterne henvisninger ==
 
{{Reflist}}
{{commonscat|Heavy metals}}
 
8.303

redigeringer