Versionen fra 11. dec. 2020, 05:20 redigér 188.179.123.130 (diskussion) sprogret Tag: Tilbagerullet ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 11. dec. 2020, 09:17 redigér fjern redigering Medic (diskussion \| bidrag) Administratorer 18.200 edits Fjerner version 10541755 af 188.179.123.130 (diskussion): Mere sletning end forbedring Tag: Omgjort Gå til næste forskel →
Linje 1: {{Ingen kilder\|dato=marts 2018}} [[File:Meta-moerbeke jpeg031-part.jpg\|thumb\|Indledningen til den 7. bog i [[Aristoteles]]' ''Metafysik''. Manuskript fra 1300-tallet]] ~~e.Kr.~~ '''Metafysikken''' er en central del af den [[teoretisk filosofi\|teoretiske filosofi]], og har været diskuteret siden de tidligste [[Oldtidens græske filosofi\|græske]] filosoffer. I [[Filosofi i middelalderen\|middelalderen]] blev metafysikken opfattet som "videnskabernes dronning", som disciplinen ofte blev benævnt. Behandlingen af ~~området~~emneområdet strækker ~~går~~sig tilbage til de tidligste filosoffer. Metafysikken har to hovedspørgsmål: * Hvad der er * Hvordan ~~det,~~de ting der er, de er == Ordets oprindelse == Betegnelsen 'metafysik' kan være opstået på to måder. Den første mulighed er, at ordet opstod fordi, at der i en standardkompilering af [[Aristoteles]]' samlede værker fra det [[1. århundrede]] kom bogen med titlen "Metafysikken" (''τὰ μετὰ τὰ φύσικα'') efter bogen "Fysikken". (Aristoteles selv kalder bogen for "førstefilosofien"). Så metafysik kan oprindeligt have betydet 'bogen der kommer efter Fysikken'. Den anden mulighed er, at ''metafysik'' betyder ''studiet af det, der ligger på grænsen af – eller uden for – den verden, [[menneske]]t umiddelbart har tilgang til.'' Fordi ''[[meta]]'' på [[græsk]] også betyder 'på grænsen af' eller 'udenfor'/'udover'. Idet ''fysikken'' er studiet af den [[sans]]elige eller [[empiri]]ske del af verden, så er ''metafysikken'' studiet af den del af verden, der ikke er tilgængelig for sanserne eller som er 'udover' sanserne.▼ ~~Betegnelsen 'metafysik' kan være opstået på to måder.~~ ordet opstod, fordi afsnittet metafysikken i [[Aristoteles]]' samlede værker fra det [[1. århundrede]] e.Kr. ("μεττὰ ὰ τὰ φύσικα'') kom efter "Fysikken". (Aristoteles selv kalder bogen for "førstefilosofien"). Så metafysik kan oprindeligt have betydet 'bogen der kommer efter Fysikken'. ▲''metafysik'' betyder ''studiet af det, der ligger på grænsen af – eller uden for – den verden, [[menneske]]t umiddelbart har tilgang til.'' Fordi ''[[meta]]'' på [[græsk]] betyder 'på grænsen af' eller 'udenfor'/'udover'. Idet ''fysikken'' er studiet af den [[sans]]elige eller [[empiri]]ske del af verden, så er ''metafysikken'' studiet af den del af verden, der ikke er tilgængelig for sanserne eller som er 'udover' sanserne. == Klassiske problematikker og emner == [[Ontologi (filosofi)\|Ontologi]] – studiet af væren. Hvad er væren og virkelighed? [[Martin Heidegger]] har i nyere tid undersøgt hvad ''væren'' vil sige. I den største del af filosofihistorien er dette ikke diskuteret meget. * Verdens oprindelse. Har verden eksisteret for evigt, eller kan den siges at have haft en begyndelse? * Sjælens karakter. [[Platon]] anser f.eks. sjælen for at have tre dele. Atomisterne som f.eks. [[Epikur]] anser den for at være en særlig slags atomer. * [[Uendelig]]hed og [[evig]]hed versus [[endelig]]hed og [[timelig]]hed. * Spørgsmålet om [[Striden om almenbegreberne\|begrebernes]] status. Fra [[Platon]] opstiller sin idelære, der hævder at begreber findes, er ~~det~~dette et af de mest diskuterede spørgsmål. I middelalderen kendes diskussionen som [[Striden om almenbegreberne\|universaliestriden]]. * Spørgsmålet om [[viljens frihed]] opstillet af [[Augustin]] overfor [[Determinisme\|determinismen]]. * [[Tid]]ens karakter. Især diskuteret af [[Augustin]] og den moderne [[fænomenologi]]. Line 26 ⟶ 23: * Det [[psykofysiske problem]] (også kaldet sjæl/legeme-problematikken) bliver vigtigt efter at [[Descartes]] grundlægger den moderne [[dualisme]]. == ~~Teorier~~Typer af teorier == Der er to hovedtyper af metafysiske teorier: [[Substansmetafysik]] anser det værende for at bestå af substanser, altså af varige ting. [[Procesmetafysik]] anser alt for at være en proces, altså en strøm. == Metafysikkritik == Siden [[Renæssance\|renæssancen]] er den overordnede udvikling, at [[epistemologi]]en tager metafysikkens plads som den vigtigste filosofiske disciplin. Fra midten af det andet århundrede ~~e.Kr.~~ fører naturvidenskabens succes til at [[materialisme]] og [[Social positivisme\|positivisme]] bliver dominerende. Disse afviser at gå ud over det sanselige og dermed metafysikkens mulighed og anser metafysikken som tom spekulation. [[Auguste Comte]] anser således metafysikken for en førvidenskabelig tankegang. [[Karl Marx]] og [[Friedrich Nietzsche]] afviser også metafysikken. == Vigtige metafysiske værker ==

Metafysik: Forskelle mellem versioner