Versionen fra 11. maj 2019, 16:21 redigér Steenth (diskussion \| bidrag) Bureaukrater, Brugerfladeredaktører, Administratorer 157.266 edits →‎Noter: fix iw ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 11. dec. 2020, 19:06 redigér fjern redigering Oleryhlolsson (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 11.905 edits →‎Udformningen af konstitutionelt monarki i Danmark: overflødige ord Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering Gå til næste forskel →
Linje 13: I Danmark er det konstitutionelle monarki fastlagt ved grundloven, der som et af sine hovedpunkter netop har at regulere forholdet mellem monarken på den ene side og den folkevalgte lovgivende forsamling samt den myndighedsudøvende regering og embedsmændene på den anden. Formuleringen af bestemmelserne herom er skrevet i et noget indforstået sprog. I modsætning til mange andre landes grundlove indeholder den danske grundlov ~~end~~ ikke et udsagn om folkesuveræniteten. Ordene demokrati eller folkestyre er ikke nævnt, og der er en stadig fremhæven af "Kongen" som indehaver af en række beføjelser, hvilket viser tilbage til forholdene ved den første konstitutionelle grundlovs vedtagelse i [[1849]]. Blandt hovedpunkterne i grundloven kan fremhæves følgende: * grundlovens § 2 fastslår, at "regeringsformen er indskrænket-monarkisk". Dette er lovens formulering af begrebet "konstitutionelt monarki" men unægtelig i et lettere forståeligt ordvalg. * grundlovens § 3 fastslår, at "den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene." Det er Folketinget, der vedtager forslag til love, men det er kongen (monarken), der derefter endeligt godkender den med sin underskrift, jf.

Konstitutionelt monarki: Forskelle mellem versioner