Nævningeting: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Alseimik (diskussion | bidrag) Gennemse venligst min rettelse for formalia. Ændringen udspecificerer, hvilke karakterer en sag skal havde, for at der er tale om en nævningesag med behov for nævningeting. Jeg slog nævningeting og jury op på wikipedia, for at finde denne forklaring. I manglen på den har jeg læst op på domstolenes hjemmeside, og formuleret et udkast til wikipedia artiklen. |
Alseimik (diskussion | bidrag) Tilføjet afsnit omkring jury i Common Law lande, og særligt USA. særlig hensyn er taget til at beskrive de forhold, som adskiller sig markant fra danske, samt dem, som det må forventes at personer undre sig over fremstår som vigtige i amerikanske kulturelle udgivelser som TV shows og Film, og at beskrive disse så det fremstår klart at der er tale om ikke danske forhold, hvordan de adskiller sig, samt implikationen af dem. Gennemgå gerne mine kilder, da jeg ikke har undersøgt standarden for wiki. |
||
Linje 28:
=== Anke fra byretten ===
Ønsker tiltalte at anke byrettens afgørelse, kan både strafudmålingen og skyldsspørgsmålet ankes. Ankes skyldsspørgsmålet, køres sagen som nævningesag i landsretten også. Ellers køres sagen som en domsmandssag i landsretten.
== Jury i engelsktalende lande ==
[[Fil:Common_law_world.png|thumb|300x300px|Common law-retssystemer i verden]]
De engelsktalende lande har i stor grad videreført domssystemet fra [[England]], ''[[common law]],'' selvom de har udviklet sig adskilt. ''Common law'' er et retssystemsindretning, der adskiller sig fra det Europæiske på mange punkter (På engelsk "Civil Law"), men fungerer ligeledes på baggrund af det demokratiske princip om [[Magtadskillelse|magtens tredeling]]<ref>http://danelagen.com/?page_id=435</ref>.
Grundet [[USA|USAs]] store kulturelle indflydelse igennem medier, er mange bekendt med begrebet ''"jury"'' og sætningen ''"... by a jury of your peers"'' (... af et nævningeting af dine ligemænd), men indretningen af domstolene og brugen af juryen adskiller sig markant fra danske forhold.
En grundlæggende forskel på danske, samt mange Europæiske forhold, mod de engelsktalende landes retssystem, er at en dommers afgørende rolle i de engelske domstole er at holde orden på forløbet, mens advokaterne fremføre sagen overfor juryen. Det vil sige, at hvor dommere i Danmark grundlæggende er dem som bliver præsenteret for vidner, beviser og udtalelser for så at afgøre en sag, muligvis i sammenhæng med et nævningeting, så er dette juryens ansvar alene i de engelsktalende lande. Her skal dommeren sørge for ro og orden, afgøre spørgsmål om, hvordan sagen bliver fremsat for juryen, samt at udmåle straffen når juryen har afgjort sagen<ref name=":0">http://danelagen.com/?page_id=485</ref>.
=== Tvangsindkaldt jury ===
I [[USA]] er brugen af juryen konsekvent, i flere sagstyper er det almindeligt, og i næste alle kan en af begge parter kræve, at sagen føres for en jury. Derudover kan parterne også blive enige om, hvor stor en del af juryen, der kan afgøre sagen. Hvis parterne ikke enes om en andel, skal juryen være helt enige i en afgørelse<ref name=":1">https://www.advokatsamfundet.dk/Service/Publikationer/Tidligere%20artikler/2007/Advokaten%204/AT%20FOERE%20RETSSAGER%20I%20USA%20danske%20advokaters%20medvirken.aspx</ref>. Dette er meget almindeligt i USA, og udfordrer sagens forløb ved at juryen ikke stemmer om afgørelse, men holdes forsamlede i så lang tid det kræver for at juryen har en enstemmig afgørelse i sagen. En jury er derfor en afgørende del af næsten alle retsforløb, og behovet for medlemmer er så stort, at det er almindeligt at staterne tvangsindkalder borgere til ''"jury duty"'' (Nævninge pligt)<ref name=":0" />. Det offentlige system indretter lister med borgere, som indkaldes tilfældigt, og i mange distrikter er det kriminelt at udeblive. Kritikere peger på at systemet ikke er retfærdigt, da langt fra hele befolkningen bliver indkaldt, på trods af tilfældighedsprincippet. Dette er dog forklaret ved, at der i Amerika ikke findes en central institution, der opgøre borgerene (Som det danske sundhedssystem med [[CPR-nummer]]), i stedet opgøres borgere individuelt af hver institution, der katalogisere dem efter behov. Derfor sker jury indkaldelsen gerne på lister, der er indhentet fra eksempelvis kørekorts licenser eller dem som har søgt om stemmeret til et foregående valg, og har en borger enten ikke kørekort i staten, eller deltaget ved et valg, så figurerer de muligvis ikke på indkaldelses listerne<ref>https://people.howstuffworks.com/jury-duty-summons.htm</ref>.
=== Juryens påvirkning af retssystemet ===
At størstedelen af sagerne i engelsktalende lande afgøres af en jury, har påvirket måden og forløbet en retssag føres på. Overfor danske forhold er der selvsagt flere grundlæggende formalia forskelle på retssystemet, men udover det er der flere forskelle, som grundes i brugen af jury. Nogle af de mest fremstående forskelle er beskrevet nedenfor.
==== Forensic Science (Retsmedicinsk Videnskab) ====
I straffesager fremvises beviser for juryen, i stedet for dommeren som det kendes i Danmark, hvilket føre til at alle beviser skal fremlægges på en måde almindelige borgere forstår. i [[USA]] vurderes tekniske beviser derfor ikke af et syns- og skønsinstitut, men én person indkaldes som et vidne til at overbevise juryen om bevisets kvalitet og retsafgørende sikkerhed. Vidnet betales typisk et større beløb for at stille op i retten, af den part der indkalder dem<ref name=":1" />.
En dommer vil her typisk spørge ind til "vidnet", om beviserne kan fremlægges med "en overvejende videnskabelig sikkerhed", et begreb der ikke har nogen egentlig definition. Metoden kaldes ''"Forensic Science"'' (Retsmedicinsk Videnskab), men er ikke en standardiseret metode, og har ikke en defineret - eller har krav om - uddannelse eller er reguleret. Denne metode er ofte kritiseret, da "vidnet" ikke opholdes til nogen regler eller love ved at bekræfte "sikkerheden", og dette har ført til at tekniske beviser som analyser af hår, og af bidemærker i objekter, er udbredt som afgørende beviser, selvom eksperter afviser at beviserne kan bruges, og slet ikke som sikre tekniske beviser. Sager der bliver afgjort af at sådanne tekniske beviser overbeviser en jury om en anklagets skyld, har flere gange ført til uskyldiges fængsling eller retsager, der senere viser sig at blive afgjort på usikkert grundlag, ved at alle de afgørende beviser er fejlbetonede eller forkerte<ref>"Forensic Science" - ''Last Week Tonight'' (2017) HBO, 1 oktober 2017. Kan ses offentlig på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=ScmJvmzDcG0</ref>.
==== Discovery & Fishing Expeditions (Opdagelser) ====
Editionspligten, muligheden for at kræve et bevis fremlagt af den anden part, eksempelvis et dokument, fungerer også markant anderledes. At fremføre beviser i form af eksempelvis dokumenter, pålægges advokaterne. Dette føre til at fasen, hvor disse beviser opspores er afgørende, da det ikke alene er indholdet af dokumenterne, der afgøre skyldsspørgsmålet, men også i hvor høj grad det overbeviser juryen. Efter computernes udbredelse, er digitale dokumenter næsten blevet en disciplin i sig selv for advokaterne, og der tales her om ''e-discoveries''<ref name=":1" />''.'' USA har som det eneste land, også under ''Common Law'' landende, indrettet det seom et kerne element, at advokaterne hos en part, har nærmest uindskrænket adgang til at kræve informationer fra den anden part. Dommeren bliver kun involveret, hvis en part nægter at udlevere eller mistænkes for at forsøge at destruerer informationer. Der er mange implikationer af den amerikanske indretning, men en af de tydeligste er ''Fishing Expeditions.'' Dette begreb beskriver handlingen, hvor en part beder om overlevering af en hel gruppe af informationer, blot i håbet om at finde enkelte dokumenter i det, som kan bruges i retssagen<ref>Retssager i USA og alternativer hertil - Martensen Wright (2008) s.7 - s.9. digitalt udgivet på Yumpu (2013): https://www.yumpu.com/da/document/view/18100150/retssager-i-usa-og-alternativer-hertil-martensen-wright</ref>. Modangrebet på denne handling, er at overlevere endnu mere information en modparten søger, i håbet om at mængden af eksempelvis dokumenter, langt overstiger den andens parts evne til at finde brugbar information inden tidsfristen.
Kritikere af denne indretning, peger på at systemet fremskynder at advokater specialiserer sig langt mere i at opdage og søge informationer, end at praktiserer i retssystemet. Langt størstedelen af amerikanske retssager afgøres ved at parterne opnår et [[Forlig (jura)|forlig]], i stedet for at opnå en dom. Dette indikerer at en part har opnået så meget information, at en jury med al sandsynlighed vil kende modparten skyldig, og det er derfor mere bekvemt at indgå et forlig, hvor der eksempelvis betales store summer til modparten, for at undgå at sagen når til en dom.
I USA fremstår denne fase så vigtig, at mange tv-shows, der bygger på retssystemet, viser det som en afgørende handling for karaktererne.
==== Omkostninger for parterne ====
== Se også ==
| |||