Nævningeting: Forskelle mellem versioner

En dommer vil her typisk spørge ind til "vidnet", om beviserne kan fremlægges med "en overvejende videnskabelig sikkerhed", et begreb der ikke har nogen egentlig definition. Metoden kaldes ''"Forensic Science"'' (Retsmedicinsk Videnskab), men er ikke en standardiseret metode, og har ikke en defineret - eller har krav om - uddannelse ellerog er ikke reguleret. Denne metode er ofte kritiseret, da "vidnet" ikke opholdes til nogen regler eller love ved at bekræfte "sikkerheden", og at vidnet kan være alt fra en ekspert i et anerkendt videnskabeligt felt, til en vilkårlig person, der selv udråber sig som ekspert. Dette har ført til at tekniske beviser, som analyser af hår, og af bidemærker i objekter, er udbredt som afgørende beviser, selvom eksperter og videnskaben afviser at beviserne kan bruges forsvarligt, og slet ikke som sikre tekniske beviser. Sager der bliver afgjort af at sådanne tekniske beviser overbeviser en jury om en anklagets skyld, har flere gange ført til uskyldiges fængsling eller retsager, der senere viser sig at blive afgjort på usikkert grundlag, ved at alle de afgørende beviser er fejlbetonede eller forkerte<ref>"Forensic Science" - ''Last Week Tonight'' (2017) HBO, 1 oktober 2017. Kan ses offentlig på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=ScmJvmzDcG0</ref>.

Editionspligten, muligheden for at kræve et bevis fremlagt af den anden part, eksempelvis et dokument, fungerer også markant anderledes. At kunne fremføre beviser i form af eksempelvis dokumenter, pålægges ofte advokaterne alene. Dette føre til at fasen, hvor disse beviser opspores er afgørende, da det ikke alene er indholdet af dokumenterne, der afgøre skyldsspørgsmålet, men også i hvor høj grad, detinformationerne overbeviser juryen. Efter computernes udbredelse, er digitale dokumenter næsten blevet en disciplin i sig selv for advokaterne, og der tales her om ''e-discoveries''<ref name=":1" />''.'' USA har som det eneste land, også under ''Common Law'' landende, indrettet det som et kerne element, at advokaterne hos en part, har nærmest uindskrænket adgang til at kræve informationer fra den anden part. Dommeren bliver kun involveret, hvis en part nægter at udlevere eller mistænkes for at forsøge at destruerer informationer. Der er mange implikationer af den amerikanske indretning, men en af de tydeligste er ''Fishing Expeditions.'' Dette begreb beskriver handlingen, hvor en part beder om overlevering af en hel gruppe af informationer, blot i håbet om at finde enkelte dokumenter i det, som kan bruges i retssagen<ref>Retssager i USA og alternativer hertil - Martensen Wright (2008) s.7 - s.9. digitalt udgivet på Yumpu (2013): https://www.yumpu.com/da/document/view/18100150/retssager-i-usa-og-alternativer-hertil-martensen-wright</ref>. Modangrebet på denne handling, er at overlevere endnu mere information en modparten søger, i håbet om at mængden af eksempelvis dokumenter, langt overstiger den andens parts evne til at finde brugbar information inden tidsfristen.

Kritikere af denne indretning, peger på at systemet fremskynder at advokater specialiserer sig langt mere i at opdage og søge informationer, end at praktiserer i retssystemet. Langt størstedelen af amerikanske retssager afgøres ved at parterne opnår et [[Forlig (jura)|forlig]], i stedet for at opnå en dom. Dette indikerer at en part har opnået så meget information, at begge parter forventer en jury med al sandsynlighed vil kende modparten skyldig, og det er derfor mere bekvemt at indgå et forlig, hvor der eksempelvis betales store summer til modparten, for at undgå at sagen når til en dom, i det noget længere retsforløb der også er langt mere omkostningsfuldt.