Gudelige vækkelser: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 51:
Der havde hele tiden været forskellige vægtlægning på teologiske ting. Dette blev mere og mere tydeligt for i denne periode at skabe to religiøse retninger med hver deres leder: Andreas Ravn (de grundtvigske) og Anders Stubkjær (de “lutherske”).
1850-erne var præget af en polarisering af disse to retninger. Mange præster fulgte Grundtvig i hans holdninger til Bibelen, kirken, det folkelige og det politiske. Men det var især i spørgsmålet om muligheden for omvendelse efter døden at vejene skiltes. Grundtvigs og dem, der fulgte ham, mente at der var mulighed for at blive omvendt efter at man var død - “de lutherske” mente det modsatte.
I 1860-erne blev det mere og mere tydeligt at der virkelig var to retninger. “De lutherske” i Jylland begyndte at få kontakt med den sjællandske Indre Mission med præsten [[Vilhelm Beck]] som leder. Disse havde ellers forsøgt at holde sig udenfor striden, men det viste sig mere og mere umuligt, så Beck valgte i 1865 side og skrev en artikel imod omvendelse efter døden. Derved “vandt” han de midtjydske lægfolk, men “tabte” de grundtvigske.
I 1865 var det derfor slået fast, at tiden med den løse folkebevægelse var forbi og var samlet i i hvert fald to forskellige kirkelige retninger: Grundtvigianerne og Indre Mission.
| |||