Nordborg: Forskelle mellem versioner

 

== Faciliteter ==

 

Østerlund Skole, der var opført i [[1972]], blev revet ned i [[2004]] fordi den var i meget dårlig stand og angrebet af svamp. Friskolen Østerlund startede på nabogrunden i [[2003]] og byggede nye skolebygninger i [[2005]]. Den har 189 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin i ét spor.<ref>[http://friskolen-oesterlund.skoleporten.dk/sp/ Friskolen Østerlund]</ref>

 

== Historie ==

 

I [[1600-tallet]] skiftede navnet officielt til "Nordborg". Byen havde fra [[1680]] status af [[flække]], som er den betegnelse, man i [[Hertugdømmet Slesvig]] brugte for handelsplads.

 

 

I [[1772]] blev jorden fra Nordborg Slot delt op i 5 parceller og solgt. Samtidig blev slottets avlsbygninger nedbrudt og i vidt omfang genbrugt i de nye gårde. I [[1776]] blev også slottet solgt til privat eje. I [[1801]] havde byen 850 indbyggere.

 

I [[1792]] brændte over 90 huse i Nordborg. De fleste var [[stråtækt]]e og lå tæt op ad hinanden, så de var et nemt bytte for ilden. Som følge af branden finder man i Nordborg temmelig mange huse, som er opført i de følgende år. Byen havde på daværende tidspunkt en brandinspektør ved navn Riegels, som bl.a. skulle sørge for at der rundt omkring i byen var opmagasineret brandbekæmpelsesudstyr, spande, stiger osv., men i praksis blev udstyret anvendt til andre formål og lod sig ikke finde, når der var brug for det.

 

Efter [[krigen i 1864]] fik Nordborg en [[Tyskland|tysk]] borgmester og forvaltning, og fra [[1878]] var der også tysk flertal i byrådet. I [[1880-erne]] var der dårlige tider økonomisk, og der skete en betydelig udvandring af især unge danske familier. Den tyske forvaltning gjorde en stor indsats for at Nordborg skulle blive en integreret del af [[Preussen]]. [[Danskhed]]en fik dog et skub fremad, da Nørherredhus blev indviet. Efter [[1. verdenskrig]]s afslutning og [[Det Tyske Kejserrige]]s fald blev der i [[1919]] afholdt valg efter de nye og mere demokratiske tyske regler, og her blev der igen dansk flertal.

 

 

Amtsbanen fik endestation syd for Storegade ved Stationsvej i Nordborg. Kort før stationen blev der anlagt en dæmning, som førte sporet over slugten ved Gammeldam. Dæmningen blev senere udbygget til at kunne rumme den nuværende Ringvej. Mellem Ringvej og Stationsvej er et lille stykke af amtsbanens [[tracé]] bevaret.

Da der kom større og bedre lastbiler og [[bus]]ser i [[1920-erne]] og vejene også blev bedre, kunne amtsbanerne ikke klare sig i konkurrencen, og de blev nedlagt i [[1933]]. I de senere år har en forening ved navn ''E. Kleinbahn'' arbejdet på at få genetableret en del af den gamle amtsbanestrækning.<ref>[http://www.ekleinbahn.dk E Kleinbahn]</ref>

 

I haven ved Nørherredhus står en sten, der blev rejst i 1928 til minde om [[Genforeningen i 1920]].<ref>[http://ambirk.eu/genforeningsstene/nordborg.htm Danmarks genforeningssten: Nordborg]</ref> Lavensby fik tidligt sin egen genforeningssten, der står i krydset Gyvelvej/Arnbjergvej og beretter: "10/2 1920 stemte vi os hjem til Danmark med 150 danske stemmer mod 1 tysk."<ref>[http://ambirk.eu/genforeningsstene/lavensby.htm Danmarks genforeningssten: Lavensby]</ref>

 

 

Ved Østerlund Kro nær Karholm Skov syd for Nordborg blev der oprettet en mystisk tysk radiosender. Værnemagten beslaglagde krosalen i [[1944]]. Her havde tyskerne teknik og et lager af generatorer, benzin og masser af kabler og ledninger samt enkelte køretøjer. Bag salen var rejst master af jern med barduner samt ledninger og antenner imellem. Rygtet gik at det var den store [[Langbølgebåndet|langbølgesender]] fra Königs Wusterhausen, der var flyttet hertil, da Sovjet-tropperne rykkede frem mod Berlin.

 

I [[1960-erne]] og frem til [[1980-erne]] blev området Østerlund syd for landevejen til Sønderborg mellem Oksbølvej og golfbanen udbygget kraftigt. Der blev i dette område bygget nyt [[rådhus]], [[plejehjem]] og Østerlund Skole. Plejehjemmet er erstattet af et nyt og mere tidssvarende.

=== Nordborg Kommune ===

Nordborg bevarede sin status som flække efter genforeningen, men trådte ikke ud af amtskommunen. Begrebet flække bortfaldt ved [[Kommunalreformen (1970)|kommunalreformen i 1970]]. Her blev Nordborg kommunesæde i [[Nordborg Kommune]], der blev dannet af Nordborg flække og 6 [[Sognekommuner i Danmark (før 1970)|sognekommuner]] på det nordlige Als. Den indgik ved [[Kommunalreformen (2007)|kommunalreformen i 2007]] i Sønderborg Kommune, der består af alle de tidligere kommuner på Als og [[Sundeved]].

 

== Berømte bysbørn ==

* [[Georg Nielsen]] ([[1710'erne]]-[[1797|97]]), hofembedsmand og [[Frimureri|frimurer]]

* [[Theodor Brorsen]] ([[1819]]-[[1895|95]]), [[astronom]]

 

== Billeder fra Nordborg ==

{{Reflist|2}}

 

{{commonscat}}

* {{DenDigitaleByport}}

* Boye Andersen (red.): ''Nordborg'', Historisk Samfund for Als og Sundeved 1984

* Jens Raben: ''Nordborg igennem 800 års skiftende historie''