Forskel mellem versioner af "Eksistentiel fænomenologi"

59 bytes fjernet ,  for 9 måneder siden
Rettelser af fejl
(Orden)
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
(Rettelser af fejl)
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
Den udspringer af [[Martin Heidegger]]s værk ''Sein und Zeit'' (1927, dansk udgave, ''[[Væren og tid]]'', 2007) og [[Maurice Merleau-Ponty]]s værk ''Phénoménologie de la perception'' (1945, reduceret dansk udgave, ''Kroppens fænomenologi'', 2009).<ref name="Eksistentiel fænomenologi">[http://www.livsverden.dk/emnesider/introduktion-eksistentiel-faenomenologi/skriftserie-om-eksistentiel-faenomenologi/#1 Feilberg, C. (2012, s. 49f). Eksistentiel fænomenologi - betegnelsen, stilen og begrebet. In: K. D. Keller (red.), ''Den menneskelige eksistens. Introduktion til den eksistentielle fænomenologi'', s. 45-75. Aalborg Universitetsforlag.]</ref> Andre vigtige filosoffer er [[Hans Lipps]], [[Emmanuel Levinas]], [[Michel Henry]], [[Jean-Paul Sartre]] og [[Hermann Schmitz]].<ref>Schmitz: Kroppen, 2017; Schmitz: Kort indføring i den nye fænomenologi, 2017</ref>
 
Eksistentiel fænomenologi tager udgangspunkt i en analyse af den menneskelige erfaring eller oplevelsesverden, men denne kan ikke reduceres til et [[Subjekt (filosofi)|subjekt]]. Udgangspunktet er [[Heidegger]]s [[Eksistentiel filosofi|eksistens]]-begreb, der betegner menneskets særlige måde at være-i-verden som et væsen altid i aktivitet eller konkret udfoldelse, og dermed 'altid allerede' i relation til densin fælles [[livsverden]]verden. Dermed betragtes mennesket som fuldt og helt indlejret i verden, hvad Heidegger udtrykker som væren-i-verden (1927).
 
[[Heidegger]] (1927) og [[Merleau-Ponty]] (1945) erstatter derfor [[Edmund Husserl]]s begreb om bevidsthedens [[Transcendental fænomenologi#Intentionalitet, mening og genstand|intentionalitet]] (det, at bevidsthed altid er bevidsthed om noget) med væren-i-verden, der dermed kan forstås som en eksistentiel kontekstualitet eller en indlejrethed, mennesket ikke kan hæve sig over. For eksistentiel fænomenologi er væren-i-verden det mest grundlæggende forhold ved mennesket, dets altid tilstedeværende og ufravigelige relation til (noget i) verden (understreget af bindestregerne), dvs. en aktivitet, en stemning, sproget, ting, andre mennesker, en filosofi, et menneskesyn etc., under ét betegnet verden.
 
Ved at være en grundlagsteori om både udspringet af den konkrete eksistens, og om dens sproglige udtryksformer, peger eksistentiel fænomenologi på den udelelige helhed og fælles meningsbaggrund, som individet kun sekundært og ufuldstændigt står ud fra, og som gør ethvert andet menneske ogtil verdenet tilaspekt i en medverden. Idet menneskets uafladelige indflettethed i den fælles verden tages som udgangspunkt, gør Heidegger, Merleau-Ponty og (den sene) Sartre op med [[Descartes]] [[dualisme]] og Husserls [[transcendental fænomenologi]].
 
Det eksistentiel-fænomenologiske [[menneskesyn]] har konsekvenser for måden man forstår og behandler mennesket inden for (special)pædagogik, [[sundhed]] og tilgrænsende felter som [[psykologi]] og [[psykoterapi]]<ref>Anders Dræby Sørensen & Kurt Dauer Keller: Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi, 2015</ref>.
Anonym bruger